Ældre langt mindre syge end unge
24.8.2018 06:53:48 CEST | Gjensidige | Pressemeddelelse
En stor undersgølse, Kantar Gallup har lavet på vegne af Mølholm og Gjensidige Forsikring blandt godt 1800 danskere, viser, at der er stor forskel på hvem på de danske arbejdspladser, der har mange sygedage og hvorfor.
Særlig når man ser på alder, køn og ansættelsesforhold kan variationerne være meget store. Kvinderer fem gange så ofte syge med hovedpine end mænd. Mænd lægger sig derimod oftere med influenza end kvinder. Og ældre har langt færre sygedage end yngre.
”Det er interessant at se, hvor stor forskel der er på sygemeldinger, når man ser på alder, indkomst og ansættelsesforhold. Meget tyder på, at mange arbejdspladser kunne gøre en mere målrettet indsats, hvis der kom en mere kvalificeret viden på området. Hvorfor er det fx fem gange så mange kvinder som mænd, der melder sig syge med hovedpine, og hvorfor er der så markant forskel på unge og ældres sygdomsmønstre? Og hvad er det der gør, at der er så stor forskel på hvor mange børns sygedage offentlige ansatte har i forhold til selvstændige og ansatte i den private sektor,” siger Per Østergaard, adm. direktør i Mølholm Forsikring.
Mølholm betjener ca. 7000 virksomheder med 250.000 medarbejdere. Der kan være store forskelle mellem brancher og enkelte virksomheder i forhold til hvordan sygedagene fordeler sig, men Mølholm har gode erfaringer med at drøfte sygdomsmønstrene med virksomhederne for i den sidste ende at reducere sygefraværet.
Ældre er meget sjældent syge
Generelt er der stor forskel på, hvor lang tid danskerne er syge. Kvinder har typisk flere sygedage end mænd, mens ældre har lang færre sygedage end unge. 35 % i gruppen +60 år har ingen sygedage overhovedet, mens kun 7 % i gruppen 18-39 år ikke har sygedage.
I gruppen med 15 sygedage eller mere er der en overvægt af offentligt ansatte kvinder, der bor til leje i store eller mellemstore byer
Måler man på indkomst er der også en tydelig forskel. Jo færre penge man tjener, jo flere sygedage har man.
Generelt har offentligt ansatte flere sygedage end privatansatte og selvstændige. 35 % af de offentlige ansatte har mere end seks sygedage om året. Blandt privat ansatte og selvstændige er samme tal kun hhv. 23 og 9 %.
Influenza, hovedpine og børns sygdom
Den mest almindelige årsag til sygefravær på arbejdspladserne er almindelige sygdom som influenza og forkølelse. Hele 62 % angiver det som den primære årsag til fravær. Inden for kategorien er der relativt stor forskel på, om man er mand eller kvinde. Blandt mændene er det 66 %, mens det kun er 58 % af kvinderne.
Til gengæld angiver 5 % af kvinderne hovedpine som den primære årsag til fravær, mens det kun er 1 % af mændene.
Ser man på hvor folk arbejder, er der også store forskelle i de enkelte kategorier. Kun 5 procent af de adspurgte, der er selvstændige, angiver børns sygdom som den primære årsag til sygefravær, mens det blandt offentlige ansatte er 10 %, der er syge pga. børnene.
Billeder
Information om Gjensidige
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Mange danskere risikerer ubehagelig ferieoverraskelse i Europa12.10.2026 07:46:00 CEST | Pressemeddelelse
Efterårsferien er over os, men hver fjerde dansker vælger rejseforsikringen fra, når de skal på ferie. Uden en rejseforsikring kan der dog vente en ubehagelig ferieoverraskelse i form af usikkerhed og en dyr ekstraregning, hvis uheldet er ude, advarer direktør.
Cykling med AirPods kan koste dig bøde: 3 ud af 10 tjekker ikke reglerne inden ferien10.10.2026 07:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Cykling med AirPods kan koste en bøde i Madrid, kørekort er nødvendigt på el-løbehjul i London, og i Athen skal du have refleksvest på. Alligevel sætter hver tredje dansker sig ikke ind i de lokale trafikregler, før de hopper på cyklen eller el-løbehjulet i udlandet.
Gjensidige og Sparekassen Kronjylland forlænger partnerskab9.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter fire års succesfyldt samarbejde har Gjensidige og Sparekassen Kronjylland indgået en ny aftale, der forlænger partnerskabet og skaber et stærkt fundament for den videre udvikling af samarbejdet til gavn for kunderne.
Undersøgelse: Næsten halvdelen af boligejerne kan ikke lukke for vandet ved akut vandskade8.10.2026 11:23:31 CEST | Pressemeddelelse
Når strømmen går eller køkkenvasken pludselig er utæt, gælder det om at handle hurtigt. Men det er langtfra alle boligejere, der ved, hvad de skal gøre, når uheldet er ude. Det viser en ny undersøgelse.
Fire ud af ti har fået lækket sit password7.10.2026 07:34:00 CEST | Pressemeddelelse
Hele 40 procent af danskerne har inden for de seneste tre år fået besked om, at en eller flere af deres adgangskoder har været en del af et datalæk. Det understreger behovet for stærke, unikke adgangskoder, advarer forsikringsselskab og bank.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum






