Op til ti ulve skal fanges og mærkes med sendere

Miljøstyrelsen har netop givet tilladelse til forskere ved DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, Institut for Bioscience til at indfange og mærke op til ti danske ulve frem til foråret 2020.

Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museum i Aarhus har modtaget en bevilling fra Aage V. Jensens Naturfond til over to år at iværksætte GPS-mærkning af ulve i Danmark, og nu har Miljøstyrelsen givet dispensation til forskerne, så de kan indfange og mærke de fredede ulve med sendere.

Formålet er at opnå bedre viden om ulves adfærd og bevægelser i et tætbefolket og relativt skovfattigt land som Danmark. Derfor er ulvenes bevægelser i forhold til menneskelig beboelse og mennesker af central interesse. GPS-data giver nemlig mulighed for at se i hvor høj grad ulve undgår huse og reagerer på mennesker.

Forskerne kan nu begynde at undersøge hvordan ulve reagerer, når der for eksempel kommer enligt menneske vandrende i mod flokken. Den afstand ulvene vælger at forflytte sig på, når de bliver forstyrret, og den måde de reagerer på, kan nemlig bruges som udtryk for hvor sky de er. GPS-data kan også benyttes til at spore nedlagt bytte således at man kan få at vide hvor ofte ulve nedlægger større byttedyr og hvad de nedlægger. Alt dette forudsætter dog naturligvis, at ulvene først lader sig fange.

Forskerne har fået tilladelse til fire forskellige metoder at forsøg at indfange ulvene: Drivjagt i net, fangstindhegninger, dropnet/kanon-net eller at anvende bedøvelsesgevær på frit-løbende dyr.

Når ulven er fanget
Indgrebet og den basale metode kan sammenlignes med en kort bedøvelse hos dyrlægen dog med den undtagelse at dyrene ikke er bedøvet, men kroppen er lagt i dvale.

Alle fangne dyr undersøges for skader inden de slippes fri. Dette gøres så vidt mulig uden bedøvelse, men immobilisering vil blive benyttet i det omfang det skønnes nødvendigt af hensyn til at kunne frigøre og undersøge dyrene for skader.

Ulve er store og stærke dyr, som skal behandles med respekt i forbindelse med fangst for at undgå bid-skader fra dyr, som forsøger at forsvare sig selv. I udgangspunktet vil fangne ulve dog altid forsøge at undslippe snarere end at angribe. Fangne ulve vil enten blive bedøvet på afstand med pusterør, injektionsgevær eller holdt fast af et ”passiviseringsnet” som lægges ud over dyret og trykker det fast mod jorden, hvorefter forskerne kan give dyret en injektionssprøjte.

Fangstholdet vil under normale forhold vil være fremme senest 60 minutter efter alarm. Så vidt muligt vil der blive monteret vildtkameraer med MMS-funktion således at teknikerteamet på forhånd ved hvilket type dyr, som er gået i fælden inden de indfinder sig. Dermed kan immobilisering forberedes på forhånd, hvorved håndteringstiden reduceres til et minimum.

Ulvedata med forsinkelse
Når ulven har fået GPS-halsbånd på, vil den blive sat fri. Halsbåndene, som ikke er specielt synlige på afstand, sender løbende data til en server over mobilnettet, ligesom halsbåndets logningsfrekvens løbende kan om-programmeres. Afhængig af hvor hyppigt der logges positioner (vil variere fra få positioner i døgnet til flere gange i timen alt efter hvad der ønskes undersøgt) vil et halsbånd have en batterilevetid på 1-2 år. Derefter falder det automatisk af, generhverves og kan derefter genbruges.

Al datakommunikation med halsbåndet foregår over GSM-nettet, hvilket betyder at dyrene i det daglige ikke bliver forstyrret i forbindelse med dataindhentning. Selv om teknologien i princippet gør det muligt at kende mærkede ulves præcise position med få timers forsinkelse, vil positionsdata kun blive offentliggjort med mindst én måneds forsinkelse og med rumlig opløsning på 10 x10 U TM- kvadrat (strejfdyr). Som backup-system er alle halsbånd forsynet med VHF-signal i begrænsede timer af døgnet.