Novo Nordisk: Vi vinder tid med standarder

Inden Danmarks største medicinalfirma, Novo Nordisk, kan lancere et nyt produkt på markedet, skal det godkendes af myndighederne. Produktet skal testes og det skal dokumenteres, at det er produceret efter alle gældende regler. Det kan være en lang proces, men der findes et værktøj, der gør det hele lidt lettere.
- Medicinske produkter og metoderne bag kræver godkendelse på myndighedsplan i en eller anden form uanset hvilket marked, produktet skal ud på, og dokumentationsbyrden for sikkerhed og kvalitet er enorm. Ved at bruge internationalt anerkendte standarder undgår vi dobbeltarbejde, fordi vi allerede fra start har indarbejdet standardernes krav, som kan bruges globalt. Det øger hastigheden til markedet, fortæller Peter Bøge, Risk Management Expert i Novo Nordisk.
Det samme billede tegner sig i hele den nordiske sundhedssektor, viser en ny rapport udarbejdet af Menon Economics og Oxford Research med støtte fra Nordic Innovation.
I den fortæller hele 89 % af de adspurgte virksomheder, at brugen af standarder gør det nemmere at efterleve gældende regulering i sundhedssektoren, hvori virksomhederne ofte er underlagt strikse myndighedskrav på hjemmemarkedet og eksportmarkeder.
- I en globaliseret verden er det en kæmpe fordel at kunne ty til fælles internationale retningslinjer. Virksomhederne undgår at skulle opfinde den dybe tallerken hver gang. I stedet kan de henvise til krav, der allerede er anerkendte globalt, siger Jens Heiede, standardiseringsdirektør i Dansk Standard.
Mindre proces, mere innovation
Det er ikke kun de eksterne processer, der bliver kortere ved at implementere standarder.
Internt oplever Novo Nordisk også, at processerne bliver kortere. Det frigiver tid til nytænkning og innovation, så smartere sundhedsprodukter kan komme ud til forbrugerne.
- Uden unødvendigt udviklingsarbejde får vi tid til andre ting. Vi har for eksempel inkorporeret standarder i vores ledelsessystemer for at flytte opmærksomheden til innovation, fortæller Peter Bøge.
Netop sammenhængen mellem ressourcer til innovation og standarder er et af fokusområderne i den nordiske rapport. Rapporten konkluderer, at standarder særligt i sundhedssektoren frigiver ressourcer til at investere og fokusere på innovative aktiviteter.
- Standarder er et strategisk værktøj, som ledelsen kan anvende aktivt til at styrke virksomheden og fokusere medarbejdernes tid og evner, åbne markeder og understøtte fremtidig udvikling og vækst, siger Jens Heiede.
Fakta:
- Rapporten The Influence of Standards on the Nordic economies undersøger standardisering i otte sektorer i Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island.
- Virksomhederne i sundhedssektoren fremhæver særligt tre grunde til at anvende standarder: Øget kvalitet og troværdighed blandt kunderne (88 %), bedre kvalitet i produkter og services (81 %) og hjælp til at overholder regler og regulativer (63 %).
- Rapporten konkluderer også, at standarder er forbundet med så meget som 39 % af væksten i nordisk produktivitet og 28 % af væksten i BNP i de nordiske lande i perioden 1976-2014.
Nøgleord
Billeder

Information om Dansk Standard
Dansk Standard er Danmarks standardiseringsorganisation og arbejder bl.a. for at sikre dansk indflydelse på europæiske og internationale standarder. Dansk Standard tilbyder også rådgivning, kurser og undervisning.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Standard
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Standard
Ny specifikation skal sikre fælles sprog om kvanteteknologi11.6.2025 14:42:16 CEST | Pressemeddelelse
Et fælles sprog om kvanteteknologi er afgørende for at udnytte dens potentiale. Den nye specifikation giver et solidt fundament, som gør det muligt for både virksomheder, forskere og beslutningstagere at samarbejde mere effektivt om udvikling, implementering og skalering.
Global standard for bæredygtighed i event-, møde-, sports- og oplevelsesbranchen er udkommet på dansk18.12.2024 13:40:47 CET | Pressemeddelelse
Der er stigende forventninger til, at organisationer i alle brancher arbejder kvalificeret og dokumenteret med bæredygtighed. For at hjælpe aktører i event-, møde-, sports- og oplevelsesbranche med at spille kvalificeret ind i den bæredygtige omstilling blev den internationale branchestandard ISO 20121 revideret i foråret. Nu er den nye version, ISO 20121:2024, blevet oversat til dansk, så endnu flere har mulighed for at anvende den.
Ny guide giver SMV’er værktøjer til at navigere i EU’s krav til cybersikkerhed10.12.2024 14:29:00 CET | Pressemeddelelse
Med de mange cyberangreb på virksomheder, der har digitaliseret deres forretning, er cybersikkerhed blevet en nødvendig faktor. Alligevel mangler mange små og mellemstore virksomheder ressourcer og ekspertise til at tackle emnet, især med de nye lovkrav fra EU. Derfor har Alexandra Instituttet, FORCE Technology og Dansk Standard udviklet en guide, der hjælper med at forstå og leve op til reglerne.
Ny international guide kan hjælpe virksomheder med at leve op til FN’s verdensmål12.9.2024 16:53:31 CEST | Pressemeddelelse
Med Danmark i spidsen har ISO og UNDP netop lanceret en ny international guide, der skal hjælpe virksomheder med at integrere FN’s verdensmål direkte i deres forretningsstrategier og daglige beslutninger. Målet er at skabe reel forandring både internt og eksternt.
Nu bliver det nemmere for events og begivenheder at arbejde strategisk med bæredygtighed23.4.2024 13:31:34 CEST | Pressemeddelelse
En ny udgave af standarden for bæredygtighed i event- og mødebranchen, ISO 20121, er netop udgivet. Den skal gøre det enklere for alle – lige fra SMV’er til sommerens olympiske lege i Paris – at sikre og dokumentere arbejdet med den bæredygtige omstilling. Og her har Danmark haft en aktiv rolle i at udforme kravene i den reviderede standard.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum