
Eniigs netselskab hedder N1

Fra den 1. juli 2018 skal alle koncernforbundne netselskaber være navngivet på en måde, som tydeligt adskiller sig fra navnet på den koncern, de hører til. Kunderne skal kunne se tydelig forskel på netselskaberne, som agerer på monopolområdet og kommercielle elhandelsselskaber, som sælger strøm til kunderne i fri konkurrence.
De skærpede myndighedskrav har skabt travlhed i energisektoren, hvor mange nye selskabsnavne er blevet præsenteret i månederne op imod deadline. N1 blev valgt som navn til netselskabet allerede i efteråret 2017, og siden har selskabet arbejdet med udskiftning af arbejdstøj, skilte på hovedtransformerstationer og N1 logo på køretøjer. Efter den 1. juli er det således N1, som kunderne kommer til at møde i gadebilledet.
- Vi har med valget af N1 fået et godt navn til vores netselskab. Det er enkelt og sigende for vores netselskab, og det har potentialet til at blive et stærkt brand blandt netkunderne. Samtidig adskiller det sig tydeligt fra moderselskabet Eniig og lever således op til kravene fra myndighederne om ikke at kunne forveksles, fortæller Jan Østergaard Jensen, som er direktør i N1.
Kunderne i N1 har allerede stiftet bekendtskab med nogle af de fordele, som fusionen mellem EnergiMidt Net og HEF Net har medført. Nettarifferne er blevet reduceret med et beløb svarende til 135 millioner kr. om året. Det er økonomiske gevinster i form af effektiviseringer og stordriftsfordele i kølvandet på fusionen i 2016, som kommer andelshaverne til gode.
- Da vi fusionerede var det blandt andet med en klar målsætning om fortsat at kunne sikre vores andelshavere en solid og effektiv energiforsyning. I N1 har vi fokus på høj leveringssikkerhed, på effektiv drift og på attraktive nettariffer - og på at skabe sunde, sikre arbejdsforhold for vores medarbejdere. Derfor er det meget tilfredsstillende, at vi også kan levere flotte økonomiske resultater til gavn for andelshaverne uden at gå på kompromis med kvaliteten af levering, drift og sikkerhed, pointerer Jan Østergaard Jensen.
N1 har igangsat en kendskabskampagne, som primært skal køre på N1.dk og på sociale medier. Kampagnen skal fortælle hvem N1 er, men skal også gerne hjælpe kunderne med at skabe klarhed over forskellen på elhandelsselskab og netselskab.
- Vi oplever, at mange kunder stadig er forvirrede over de regler på elmarkedet, som blev introduceret i 2016. Reglerne skulle forenkle tingene for kunderne, men har i nogen udstrækning nærmest haft den modsatte effekt. Vi vil gerne prøve at hjælpe kunderne med at skelne mellem dem, der sælger strømmen, og dem, der leverer den. For langt de fleste kunder tror, at det to sider af samme sag og ved ikke, hvem de skal kontakte, hvis de pludselig står uden strøm, slutter Jan Østergaard Jensen.
Kontakter
Henrik HøjlundPresseansvarlig
Tlf:+45 41 78 08 17hho@eniig.dkBilleder
Information om Eniig
Eniig og SE er fusioneret og hedder nu Norlys. Vi er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med 2.500 medarbejdere, 1,5 millioner kundeforhold og mere end 700.000 andelshavere. Som Norlys vil vi skabe bedre oplevelser for vores kunder og samtidig styrke digitalisering og grøn omstilling i Danmark.
Norlys-koncernen ejer: Stofa, Boxer, Eniig Fiber, Eniig Energi, SE Energi & Klima, N1 og Evonet. Læs mere på norlys.dk.
Følg pressemeddelelser fra Eniig
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Eniig
Norlys fejrer fællesskabet19.9.2019 13:38:39 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 20. september sender Norlys-koncernen medarbejderne ud af huset for at fejre fællesskabet og den nylige fusion mellem det tidligere Eniig og SE. Derfor holder Norlys lukket denne fredag.
Martin Romvig forlader Norlys13.8.2019 15:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Viceadministrerende direktør Martin Romvig har besluttet at sige farvel til Norlys-koncernen.
Eniig advarer: Falske konkurrencer i omløb11.7.2019 10:30:24 CEST | Pressemeddelelse
Eniig oplever lige nu, at kunder bliver fuppet af falske konkurrencer på nettet. En popup med Eniigs navn og logo bliver brugt til at narre oplysninger fra kunderne og misbruge dem.
Thy-Mors Energi åbner fibernettet via OpenNet9.7.2019 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thy-Mors Energi, Eniig Fiber og OpenNet indgik onsdag den 3. juli en samarbejdsaftale omkring åbning af energiselskabets fibernet. Aftalen betyder, at flere indholdsleverandører fremover får adgang til fibernettet i Thy-Mors Energis markedsområde, hvilket vil give forbrugerne flere bredbånds- og tv-produkter at vælge mellem.
Norlys: Fusionen er godkendt25.6.2019 12:38:20 CEST | Pressemeddelelse
Fusionen mellem Eniig og SE blev tirsdag den 25. juni godkendt af Konkurrencerådet. Norlys bliver dermed Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med flere end 700.000 andelshavere, cirka 1,5 million kundeforhold og 2.500 ansatte. Norlys vil blandt andet bruge kræfterne på at skabe flere valgmuligheder for kunderne gennem det fortsatte arbejde med åbning af fibernettet.