Lokal butikschef fylder 45
9.8.2018 11:13:47 CEST | Louis Nielsen | Pressemeddelelse

Sæby-drengen og butikschef hos Louis Nielsen i Frederikshavn Henrik Tunno Hougaard fylder 45 år, og det fejres i hans butik den 16.-18. august.
Henrik Tunno Hougaard er født og opvokset i Sæby, hvor han stadig bor, men det er i den større naboby, i Frederikshavn, han arbejder som butikschef hos Louis Nielsen.
Han begyndte sin karriere som farvehandler, hvor han blev uddannet i hjembyen Sæby. Herefter tog han turen til Aarhus som farvehandler, inden han tog et stort skridt og flyttede til det lille land, Bahrain, ved Den Persiske Bugt. Her arbejdede han med skibsmaling.
Efter seks år tog han turen tilbage til hjembyen Sæby, som var det eneste naturlige skridt i hans liv. Her var han selvstændig farvehandler, indtil muligheden hos Louis Nielsen bød sig.
- Jeg skulle hjem og ville stifte familie i Sæby. Det var helt naturligt for mig at vende hjem til fødebyen, fortæller Henrik Tunno Hougaard.
Han begyndte i 2015 som butikschef hos Louis Nielsen.
- Det var en god mulighed, og kombinerede mange af de ting, jeg elskede ved at være selvstændig farvehandler. Men her kunne jeg komme ind i en god virksomhed og være en del af et stærkt hold. Det vejede tungt, fortæller han.
Som sæbynit har han altid kendt Frederikshavn og efter at have arbejdet i byen fast i tre år, er han blevet meget glad for den.
- Jeg har to hjembyer, plejer jeg at sige. Frederikshavn og Sæby, for jeg er blevet vild med Frederikshavn også. Jeg elsker kysten og den flotte natur heroppe, og at folk her er så afslappede, fortæller han.
Flot vækst
Siden han kom til butikken i Frederikshavn, har den gennemgået en stor udvikling. Flere kunder har fået øjnene op for butikken i Danmarksgade, og det har betydet, at flere medarbejdere er kommet til.
- Det er spændende at følge den udvikling, butikken gennemgår. Vi har flere medarbejdere ansat og har flere kunder, men det kan næppe tilskrives min ankomst, fortæller Henrik Tunno Hougaard og smiler.
Sammen med chefoptiker Charlotte Olivius styrer han butikken. En butik der har oplevet vækst de seneste år, og det skyldes, ifølge fødselaren selv, butikkens dygtige medarbejdere.
- Vores gode tilbud er ofte med til at lokke folk ind til en snak, men der er ingen tvivl om, at det er vores dygtige medarbejdere og den gode service, der får dem til at komme igen, fortæller han.
Henrik oplever da også, at kunderne kommer igen efter de har besøgt butikken første gang, og ofte anbefaler de Henrik og kollegerne til deres venner og familie.
- Det er selvfølgelig dejligt, at kunderne viser os den tillid og bliver ved med at komme tilbage. De får en professionel og tryg behandling her, og det fortæller de videre. På den måde får vi mange nye kunder, som kommer her, fordi de har fået os anbefalet, fortæller han.
Fødselsdagsfejring i butikken
Henriks 45-års fødselsdag fejres i butikken for alle torsdag den 16. til og med lørdag den 18. august. Her vil være specialtilbud og fødselsdagskage og kaffe til alle, der kigger forbi.
− Holdet og jeg vil gerne sige tak til kunderne for deres store opbakning med specialtilbud og kage. Der vil blive flaget for mig, men i virkeligheden er det også vores trofaste kunder, vi hylder, fortæller fødselaren selv.
Billeder
Information om Louis Nielsen
Følg pressemeddelelser fra Louis Nielsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Louis Nielsen
Hylder medarbejderne med stor fest: Louis Nielsens butikker holder lukket i weekenden29.4.2026 07:48:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 2. og søndag den 3. maj holder Louis Nielsens butikker i hele landet lukket. Alle medarbejderne er inviteret til seminar og fest i Herning
Den snigende øjensygdom: Danskerne tror fejlagtigt, man selv mærker tidlige tegn på grøn stær9.3.2026 12:12:00 CET | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse viser, at 89 procent af danskerne mangler afgørende viden om øjensygdommen grøn stær, der kan skade synet. Den 9. marts starter den internationale Glaucoma Week, som på dansk kaldes Grøn Stær-ugen. Den skal sætte fokus på det, der er vigtigt at vide for at opdage sygdommen i tide.
Louis Nielsen vil sikre skarpt syn og større respekt for alle fodbolddommere5.3.2026 08:34:30 CET | Pressemeddelelse
Ny aftale betyder landsdækkende støtte til danske fodbolddommere fra bredden til eliten
Fra i dag kan du købe fyrværkeri, men mange glemmer beskyttelsesbrillerne. Optikere over hele landet deler dem gratis ud15.12.2025 08:12:00 CET | Pressemeddelelse
I samarbejde med Øjenforeningen og Dansk Blindesamfund deler Louis Nielsens butikker flere end 15.000 gratis beskyttelsesbriller ud for at passe på danskernes syn og forebygge øjenskader nytårsaften.
Louis Nielsen har lanceret brillekollektion med LykkeLiga - udvalgt af LykkeLigas stjerner selv3.12.2025 11:39:33 CET | Pressemeddelelse
Louis Nielsen har lanceret en ny brillekollektion sammen med LykkeLiga. Kollektionen "Selected by LykkeLiga" er sammensat af LykkeLigas spillere. Sammen ønsker LykkeLiga og Louis Nielsen at sætte fokus på vigtigheden af et godt syn
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
