Danmark mangler en lysdesigneruddannelse
I modsætning til nabolandene har Danmark ikke en decideret uddannelse i lysdesign. Det kan koste dyrt på flere områder, skriver fagbladet Elektrikeren:
– Der bliver lavet alt for meget dårlig belysning i Danmark. Vi ville få meget mere for pengene, hvis der var uddannede folk, der tog sig af det. Der er en voldsom stigning i interessen fra både private bygherrer og kommuner. Men for eksempel i kommunerne har kun meget få forstand på belysning, og her er der millioninvesteringer i disse år.
Sådan siger Allan Ruberg til Elektrikeren. Han er leder af nordens største belysningsrådgivningsfirma ÅF Lighting. Virksomheden har netop vundet belysningsopgaverne i forbindelse med Femern-forbindelsen, Slussen i Stockholm – en opgave, hvor der er sat 30 millioner kroner af alene til belysningsrådgivning – en ny belysningsplan for det centrale Oslo samt opgaver i forbindelse med Vestkinas største lufthavn og en halv snes store broer i Kina.
– Det kræver mange kvalificerede medarbejdere. Men det er et problem at finde folk med de rigtige kompetencer, siger Allan Ruberg og fortæller, at interessen fra Kina i høj grad skyldes den nordiske tilgang til design.
– Der ligger der en eksportmulighed, som vi ikke har været så gode til at udnytte. Men for at kunne imødegå den efterspørgsel kræves også, at vi har kvalificerede medarbejdere, siger Allan Ruberg.
Også Lisbeth Skindbjerg Kristensen, der er senior-lysdesigner hos Rambøll Lighting, som tager sig af alle Rambølls internationale opgaver på området, mener, at Danmark har brug for en lysdesigneruddannelse:
– I dag er det tilfældigt, hvem der får lov til at tage sig af lyset. Det kan meget groft sagt være alt fra arkitekten til fabrikanten. Mange tænker på lysdesign som noget fra Tivoli, men vi har mange ergonomiopgaver for eksempel til arbejdspladser, hvor der er krav til medarbejdernes synsmiljø, siger hun og tilføjer, at en sidegevinst ved lysdesign er, at det kan give energibesparelser.
Allan Ruberg kan sagtens se danske elektrikere videreuddanne sig til lysdesignere. I Dansk El-Forbund siger forbundssekretær Benny Yssing, at elektrikerne skal blive bedre til at vise, at de kan løse opgaverne med lys:
– Vi skal vise, at vi går op i lyset og ikke tænker på det som blot en installation. Især med hensyn til ergonomi og arbejdsmiljø skal vi kunne levere de rigtige løsninger og ikke nøjes med at lade grossisterne udregne og udvælge, hvorledes løsningerne skal laves.
Læs mere i Elektrikeren på side 14:
http://www.e-pages.dk/danskelforbund/7/
Information om Dansk El-Forbund
Følg pressemeddelelser fra Dansk El-Forbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk El-Forbund
FAGBLAD: Nyt navn, nyt look – samme fagligt stærke indhold!17.9.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter i mere end 80 år at have udgivet Fagbladet Elektrikeren, vil Dansk El-Forbund nu favne flere faggrupper på det el-tekniske område med en relancering af bladet, der fremover vil hedde Fagbladet DEF
Rapport: Elektrikermangel risikerer at kortslutte grøn omstilling26.8.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der vil mangle knap 10.000 elektrikere og andre på det el-tekniske område i 2035. Det skyldes blandt andet den forventede femdobling af forbruget af grøn strøm, der skal til, hvis Danmark skal nå sine klimamål. Dansk El-Forbund opfordrer derfor til en samlet plan for elektrificering af Danmark og for behovet for kvalificeret arbejdskraft til den grønne omstilling
Ny aftale: Forældre skal have bonus, når deres barn bliver elektriker1.4.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk El-Forbund og Tekniq Arbejdsgiverne vil fremover give forældre en kontant belønning på 100.000 kroner, når deres barn bliver udlært elektriker for at dække fremtidens behov for arbejdskraft. Penge skal komme fra et nystiftet fond
Data fra Google Maps sikrer elektriker 150.000 kroner19.3.2024 10:02:19 CET | Pressemeddelelse
Ved hjælp af data fra Google Maps har Dansk El-Forbund i en faglig sag om køretimer og overtidsbetaling for rejsevejtid dokumenteret en elektrikers færden i firmabilen gennem tre et halvt år. Det har nu sikret elektrikeren en tilbagebetaling fra virksomheden på 150.000 kroner
Polsk elektriker: Migrantarbejdere i Danmark har usle kår31.1.2024 09:36:01 CET | Pressemeddelelse
Den polske elektriker Malgorzata Kosior søgte lykken i Danmark gennem et dansk-polsk vikarbureau. Efter fire år som vikar i den danske byggebranche kan hun fortælle om urimelige arbejds- og boligforhold og polske kolleger, der udfører arbejdsopgaver, som danske elektrikere ikke ville røre med en ildtang. Hendes oplevelser falder i tråd med resultaterne i ny forskningsrapport
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum