Lokalt ansigt i spidsen for GF MidtVest

Piia Grønne-Reinholdt har mange års erfaring fra forsikringsbranchen, og inden hun kom til GF, var hun senest hos Danske Forsikring. På GF MidtVests kontor i Hammerum bliver hun chef for seks medarbejdere, der rådgiver om både privat-, landbo- og erhvervsforsikringer - fra kontoret og på hjemmebesøg i hele regionen. Som afdelingschef refererer Piia Grønne-Reinholdt til den lokale medlemsvalgte forsikringsbestyrelse, hvor Vagn B. Lauridsen er formand.
GF Forsikring er et kundeejet selskab med store vækstambitioner, og GF udvidede tidligere på året med erhvervsforsikringer til både små og mellemstore virksomheder. Piia Grønne-Reinholdts hovedopgave bliver at styrke GF's synlighed og salg i hele det midt- og vestjyske område - fra Hvide Sande i vest over Sønder Omme i syd til Bording i øst. Samtidig skal den gode service og kundepleje til de mange trofaste, eksisterende kunder fastholdes.
Et af de områder, som Piia Grønne-Reinholdt, især vil fokusere på i fremtiden, er øget synlighed og et øget samarbejde med GF Forsikrings strategiske partner Jyske Bank.
Privat bor Piia Grønne-Reinholdt på en landejendom med sin mand, Morten, og parrets to piger, Nikoline og Mathilde på henholdsvis to og fire år. Hun betegner sig selv som et udpræget konkurrencemenneske, hvilket også understreges af hendes store hobby, som er fodbold.
Hun stammer fra Skarrild og har i mange år spillet i Jyllandsserien som venstre kant, senest hos Tjørring IF. Derudover holder hun meget af heste og har redet middelsvær dressur på konkurrenceplan. Både fodbold og heste er dog på standby for at give tid til familien og jobbet.
Kontaktinformation
Rasmus Gade, kommunikationskonsulent, GF Forsikring. Tlf. 25572020, gade@gfforsikring.dk
Nøgleord
Kontakter
Rasmus GadePresse og kommunikation
Tlf:+45 25 57 20 20presse@gfforsikring.dkBilleder
Information om GF Forsikring
Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
Tidlig tørke kræver omtanke: GF Forsikring opfordrer til brandsikker adfærd9.5.2025 09:06:48 CEST | Pressemeddelelse
SKADEFOREBYGGELSE: Kombinationen af et usædvanligt tørt forår og danskernes trang til at hive havegrillen frem fra sit vinterhi får det medlemsejede GF Forsikring til at mane til forsigtighed – allerede inden sommeren for alvor er gået i gang.
Højsæson for cykeltyverier: Disse cykelejere er mest udsat6.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Forårsmånederne er højsæson for cykeltyverier – på landsplan er antallet af anmeldte cykeltyverier endda steget med 29 procent på tre år. Særligt én gruppe cykelejere skal være ekstra opmærksomme op til sommer, lyder det fra GF Forsikring.
Tung IT-profil i forsikringsbestyrelse26.4.2025 14:45:45 CEST | Pressemeddelelse
GF FORSIKRING: Kristian Hjort-Madsen blev lørdag valgt til bestyrelsen på GF Forsikrings ordinære generalforsamling i Middelfart. Han træder ind som nyt medlem i selskabets bestyrelse, der tæller i alt 12 personer.
Vagtskifte hos GF Forsikring i Østsjælland11.4.2025 10:34:55 CEST | Pressemeddelelse
NY FORMAND: Efter fem år som formand har Lykke Outzen Mørk valgt at træde tilbage og i stedet hellige sig posten som næstformand i GF Østsjælland. Hendes afløser er Magnus Therkildsen, der i forvejen er aktiv i bestyrelsen.
Undgå indbrud: Tyvene ser danskernes boligannoncer på Facebook10.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
GF Forsikring oplever i stigende grad, at indbrud i danske hjem og sommerhuse sker i forbindelse med boligsalg. Tyvene holder øje med sociale medier og boligsider – og når de spotter designermøbler og dyr kunst, slår de til.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum