Kampagne skal sikre sikker opbevaring af våben

Rigspolitiet sætter sammen med Det Kriminalpræventive Råd, Danmarks Jægerforbund, Dansk Skytteunion, DGI Skydning og Danmarks Våbenhandlerforening fokus på sikker opbevaring af våben i hjemmet. Kampagnen skal sikre, at jægere og sportsskytter bliver oplyst om, hvordan de opbevarer og transporterer deres våben sikkert og lovligt.
De sidste skal med
Ifølge vicepolitiinspektør i Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter, Henrik Framvig, er Danmark rigtig godt med, når det gælder våbensikkerhed. Dog viser det sig, når man kigger nærmere på sagerne om stjålne våben fra privathjem, at våbnene i mange tilfælde var opbevaret forkert. Enten fordi våbenskabene ikke har været boltet korrekt fast, eller fordi nøglerne var for lette at finde. Det viser ifølge vicepolitiinspektøren, at der er behov for kampagnen.
”I Danmark har vi en meget striks våbenlov, som skal sikre, at våben ikke havner i de forkerte hænder. Langt de fleste våbenejere har heldigvis styr på reglerne. Nu skal vi bare have de sidste med. Derfor sætter vi nu ind med denne kampagne,” siger Henrik Framvig og fortæller videre, at det er våbenejerne selv – hvad enten der er tale om jægere eller sportsskytter – som har ansvaret for, at deres våben er registreret og forsvarligt opbevaret.
”Det er meget vigtigt, at våbenejere tager reglerne alvorligt. Både fordi overtrædelser kan medføre bøde eller fængselsstraf, men også fordi vi gerne skulle kunne beholde den gode jagt- og skyttekultur, vi har i Danmark, uden at det går ud over vores alles sikkerhed,” siger han.
Nemt at forebygge tyverierne
Det Kriminalpræventive Råd, som er med i samarbejdet om kampagnen, fremhæver, at de fleste tyverier kan undgås forholdsvis let.
”Det er både ærgerligt for våbenejeren og skidt for alles sikkerhed, når en tyv finder nøglen til våbenskabet eller løber med hele skabet, fordi det ikke er boltet fast. Og det sker faktisk ind imellem. Der skal så lidt til at sikre sine våben, og det vil vi gerne vise med kampagnen”, siger analytiker i Det Kriminalpræventive Råd Jon Lund Elbek.
Det forpligter
Hos Danmarks Jægerforbund støtter man kampagnen.
”Vi hilser kampagnen velkommen og håber, at den kan være med til at sikre, at sikkerheden omkring våbenopbevaring i Danmark forbliver høj. Samfundet giver på den ene side jægerne lov til at opbevare våben i eget hjem, det forpligter på den anden side jægerne til at leve op til kravene om opbevaring af våben,” siger Danmarks Jægerforbunds formand, Claus Lind Christensen.
Kontaktoplysninger:
Rigspolitiets pressetjeneste, tlf. 72 13 24 24, presse@rigspoliti.dk
Det Kriminalpræventive Råd, Pressemedarbejder Charlotte Ruge, tlf. 41 74 73 80
Danmarks Jægerforbund, Hovedbestyrelsesmedlem Marie-Louise Achton-Lyng, tlf. 25 23 46 19
Dansk Skytte Union, Generalsekretær Tommy Sørensen, tlf. 40 11 71 86
Danmarks Våbenhandlerforening, Teknisk ansvarlig Kristian H. Petersen, tlf. 21 76 75 02
DGI Skydning, Formand Lars Høgh, tlf. 28 10 04 87
Nøgleord
Kontakter
Charlotte RugePressemedarbejder
Tlf:41 74 73 80cru@dkr.dkBilleder
Vedhæftede filer
Links
Information om Det Kriminalpræventive Råd
Det Kriminalpræventive Råd fremmer et trygt samfund ved at forebygge og oplyse om kriminalitet.
Følg pressemeddelelser fra Det Kriminalpræventive Råd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kriminalpræventive Råd
Ny rapport: De fleste unge er trygge i nattelivet, men unge kvinder og minoriteter er utrygge20.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De fleste unge fra 16 til 35 år er trygge i nattelivet, men mange unge kvinder og minoriteter føler sig utrygge. Især turen hjem fra byen vækker utryghed, og mange – særligt kvinder – udsættes for eller bekymrer sig om uønsket seksuel opmærksomhed og ubehagelige tilråb. Det viser en ny undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd. Rådet opfordrer nu til målrettede indsatser, der kan sikre, at alle unge kan føle sig trygge, når de går i byen.
Ny rapport: Markant flere danskere rammes af digital svindel30.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
It-kriminaliteten vokser markant. Antallet af danskere, der oplever at blive udsat for digital svindel, er steget med næsten 100.000 på bare ét år. Flere typer af it-kriminalitet er i kraftig vækst, bl.a. misbrug af betalingskortoplysninger og snyd ved online handel. Det viser en ny undersøgelse fra Justitsministeriet, Rigspolitiet og Det Kriminalpræventive Råd. Stop op og vær kritisk, før du klikker, lyder advarslen.
Nabofællesskabet under pres: Mere end hver fjerde ønsker sig et bedre naboskab8.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvor mange naboer kender du navnene på? Undgår du øjenkontakt og lader som om, du har travlt på mobilen, når du møder dem? En ny undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden viser, at mere end hver fjerde oplever, at naboskabet er forringet de seneste fem år. Et svækket fællesskab kan have følger for trygheden og omfanget af indbrud. Derfor lancerer Nabohjælp nu en ny indsats, der skal bringe naboer sammen og øge trygheden.
Antallet af juleindbrud halveret på fem år9.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mange huse fik lov at være i fred fra tyvene i juledagene. I 2024 blev der anmeldt 667 indbrud i juledagene mod det dobbelte for fem år siden. Det Kriminalpræventive Råd glæder sig over udviklingen og opfordrer til, at danskerne holder fast i de gode vaner, for på årsbasis er der stadig alt for mange indbrud.
Snyd tyven: Kender du de gode råd til at passe på hjemmet i juledagene?18.12.2024 07:40:03 CET | Pressemeddelelse
Indbrudstyve arbejder gerne i mørke og helst uforstyrret. Derfor er boliger ekstra udsatte for indbrud i juletiden, hvor mørket indhyller nabolag, og mange er til julearrangementer og på juleferie. Med enkle tricks kan du heldigvis snyde tyven til at tro, at der er nogen hjemme i lige netop DIT hus. Du og naboerne skal også gerne være synlige på vejen, selvom julen kalder på indendørs hygge. Sådan lyder det fra Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum