Gode råd til de studerendes boligjagt

På lørdag den 28. juli får mange tusind unge svar på, om de er kommet ind på deres drømmestudie. Studiestart betyder for mange også et akut boligbehov. Grundigt benarbejde, netværk, tålmodighed og en åben indstilling er et godt sted at starte boligjagten.
Brug bolig- og kollegieportalerne
Ejendomsforvaltningsselskabet DEAS udlejer hvert år over 6.000 lejeboliger via udlejningsportalen Findbolig.nu og har samlet en række gode råd til de boligsøgende.
”Der er ingen tvivl om, at de nye studerende står over for et svært lejeboligmarked. Der er stor efterspørgsel efter lejeboliger i de store byer, og det har betydning for lejeniveauerne og mulighederne for at komme i betragtning,” siger Maivi Herup, udlejningschef i DEAS.
Der findes en lang række boligsites, som kan hjælpe med at afdække markedet, og som enkelt og effektivt formidler ledige lejeboliger. DEAS favner med sin boligsøgningsportal Findbolig.nu også studie- og ungdomsboliger. Men også kollegieværelser er en mulighed de boligsøgende med fordel kan overveje.
Vær realistisk og tålmodig
Udlejningschefen i DEAS råder de kommende studerende til at være åben over for andre muligheder og placeringer, end man umiddelbart har som førsteprioritet.
”Det er fornuftigt at skrive sig op til en studie- eller ungdomsbolig i så god tid som overhovedet muligt, men vi ved også af erfaring, at mange unge ved studiestart står i en akut boligsituation. Derfor gælder det om at være både realistisk og tålmodig samt om at bruge sit netværk,” siger Maivi Herup.
10 gode råd til dig som boligsøgende
- Skriv dig op - og i god tid
Det kan virke banalt, men det er vigtigt, at du bliver skrevet på venteliste til en ledig lejebolig i så god tid som muligt. Det giver et forspring i boligsøgningen. Og du behøver ikke vente, til du er blevet optaget på studiet.
- Vær realistisk
Start med at overveje nøje, hvad du ønsker, og hvilke boligdrømme du kan gå på kompromis med. Kan du fx nøjes med et mindre værelse, hvis det betyder, at du får en bedre beliggenhed? Eller er pladsen det vigtigste for dig?
- Skab dig et overblik
Sørg for at få et godt overblik over din privatøkonomi, så du har et realistisk billede af, hvor meget du kan sidde for om måneden. Tal eventuelt med din bank. Husk at indregne en post i budgettet til de løbende forbrugsudgifter, dvs. vand og varme.
- Brug boligportalerne
Der findes en lang række boligsites, som enkelt og effektivt formidler ledige lejeboliger. DEAS favner med sin boligsøgningsportal Findbolig.nu også studie- og ungdomsboliger. De mange boligsites findes med en enkel søgning på nettet fx: boligportal.dk, ciu.dk, lejebolig.dk, dba.dk/boliger/lejebolig, minlejebolig.dk, boligbasen.dk, kollegierneskontor.dk, aku-aalborg.dk.
- Husk også de mange kollegier
Der findes både almene og private kollegier i næsten alle former og prislejer rundt omkring i landet. Nogle kan søges direkte hos det pågældende kollegium og andre via boligportaler, der samler kollegier på tværs.
- Vær opsøgende og brug dit netværk
Gå ikke kun den slagne vej. Brug også dine venner, familie og bekendte. Måske de kender nogen, som kan hjælpe dig? Og hold dig ikke tilbage fra at bruge de sociale medier.
- Søg i et bredt geografisk område
Uden for byernes centrum er der mindre pres på boligmarkedet. Boligens placering tæt på fx offentlig transport kan betyde meget. Så sæt dig grundigt ind i, hvor langt væk fra dit studie, du egentlig kan søge, samtidig med at du har en acceptabel transporttid.
- Acceptér at din første bolig måske er midlertidig
Ingen siger, at du skal blive boende i din første bolig under hele dit studie. Vær indstillet på midlertidige løsninger det første stykke tid, som fx kortvarig fremleje. Dine ønsker kan ændre sig, og nye muligheder kan opstå, når du først har tag over hovedet.
- Slå dig sammen med andre
Overvej muligheden for at starte i en delelejlighed eller et bofællesskab. Det åbner op for flere muligheder og giver dig garanti for socialt samvær. Husk dog altid at tjekke med udlejer, om denne boligform er tilladt, inden du flytter ind.
- Forældrekøb? Tal med banken
Overvejer din familie at købe en lejlighed til dig, så er det en god ide at starte med at tale med jeres bank, som typisk kan guide jer. Der kan også være særlige forbehold for forældrekøb i den enkelte forening.
For mere information:
Udlejningschef Maivi Herup, DEAS, mher@deas.dk, mobil 27 90 13 30
Nøgleord
Billeder
Vedhæftede filer
Information om DEAS
Kort om DEAS
DEAS A/S er et af Danmarks førende ejendomsforvaltningsselskaber. Selskabet består af fem forretningslinjer: Ejendomsadministration, Property Asset Management, Facility Services, Udlejning og Offentlig-Privat Partnerskab (OPP). Vi tilbyder ydelser som administration af bolig- og erhvervsejendomme, ejer- og andelsboligforeninger samt management af butikscentre. Hertil kommer bygherrerådgivning, byggesagsadministration, energistyring, drift og vedligehold samt udlejning af bolig- og erhvervslejemål. DEAS administrerer cirka 2.000 ejendomme med cirka 76.000 lejemål i Danmark og har kontorer i København, Aalborg og Aarhus. DEAS A/S er et 100%-ejet datterselskab af DEAS Holding A/S.
Følg pressemeddelelser fra DEAS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DEAS
Ny direktør for boligudlejninger i DEAS29.1.2025 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
35-årige Caroline Bang bliver ny direktør for boligudlejningsafdelingen i Danmarks største ejendomsadministrator, DEAS.
DEAS styrker erhvervsudlejningen i Aarhus19.12.2024 11:21:33 CET | Pressemeddelelse
Med ambitionen om at imødekomme en stigende efterspørgsel efter erhvervsudlejning i Århus og omegn styrker DEAS, Danmarks største ejendomadministrator, nu sine indsatser med ansættelsen af en ny erhvervsudlejningsprofil til at lede afdelingen.
IQ Energy hjælper Dagrofa med omfattende energibesparelser: MENY, SPAR, Foodservice og Dagrofa Logistik får intelligent energistyring16.12.2024 09:03:13 CET | Pressemeddelelse
Dagrofa kan se frem til en betydelig reduktion i energiforbruget på knap 100 af sine lokationer i Danmark. Det er takket være flere energibesparende initiativer, herunder helt nye energistyrings- og overvågningssystemer fra IQ Energy.
DEAS opnår Danmarks første platin-certificering i DGNB-Rum23.10.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DEAS, Danmarks største ejendomsadministrator og leverandør af ejendomsrådgivning, har netop opnået platin i DGNB Rum-certificeringen hos Rådet for Bæredygtigt Byggeri. Platin-certifikatet er opnået i DEAS' eget domicil i Valby.
DEAS er flyttet ind i nyt moderne domicil: Et showroom for moderne kontormiljøer25.9.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største ejendomsadministrator, DEAS, er netop flyttet ind i sit nye domicil i Valby, som har fået navnet "The Market". Med det nye domicil ønsker DEAS at demonstrere sine kompetencer inden for effektiv space planning og færdige koncepter for udvikling af ejendomme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum