
Energibesparelser i Aalborg Zoo giver overskud til dyrevelfærd og Afrika-projekt

Aalborg Zoo er en grøn virksomhed, der har stort fokus på ikke at spilde penge og ressourcer på unødigt energiforbrug. Gennem et samarbejde med energi- og telekoncernen Eniig har parken fået et nyt energistyringssystem, som både frigiver tid og penge.
- Vores nye energistyringssystem opsamler energidata. Det betyder, at jeg ikke længere skal rundt og aflæse målere manuelt hver måned og derefter sidde tilbage med data, jeg har svært ved at bruge til ret meget, forklarer Allan Korup, som er maskinmester i Aalborg Zoo.
Med energistyring kan forbruget aflæses automatisk hvert kvarter. Det er derfor nemt at få overblik over, hvornår der er udsving i forbruget. Alene bevidstheden og overblikket giver typisk en energibesparelse på 5 til 7 procent.
- Fordi parken kan se mere præcist, hvornår på dagen deres elforbrug ligger, har de også bedre muligheder for at optimere deres anlæg og rutiner. De kan bedre planlægge, hvornår og hvordan tingene skal foregå. Og de kan også indkøbe deres el mere effektivt, forklarer Mads Tranum, der er Senior Account Manager hos Eniig.
Større råderum til dyrevelfærd
For Aalborg Zoo er det vigtigt at undgå unødige udgifter. Derfor er besparelserne i energiforbruget en velkommen fordel, der både kommer dyrene og gæsterne til gode.
- De penge, vi hidtil har brugt på unødigt energiforbrug, kan vi jo lige så godt bruge fornuftigt. Og det vigtigste for os er, at dyrene har det godt. Både i vores egen park og ude i verden. Vi har blandt andet et stort projekt i Afrika, som handler om at beskytte elefanterne, fortæller Allan Korup.
Projektet består i optælling og overvågning af elefanter gennem krybskyttepatruljering og montering af GPS’er på elefanterne.
- Vi har siden 2012 været hovedsponsor for campen i Afrika. Vi rejser både penge til projektet gennem indsamlinger blandt vores publikum og ved direkte tilskud fra os. Det er et projekt, vi gerne vil kaste så mange penge efter som muligt. Derfor vil vi langt hellere bruge vores penge her og på at sikre endnu bedre og flere oplevelser til vores gæster end på unødigt energiforbrug, slutter Allan Korup.
Kontakt
Aalborg Zoo:
Allan Korup, maskinmester, 9631 2968
Eniig:
Mads Tranum, Senior Account Manager, 5139 5812
Om Aalborg Zoo
Aalborg Zoo er en bynær dyrepark på cirka 8 hektar, der ligger tæt på Aalborgs centrum. Parken har hvert år cirka 400.000 besøgende og rummer mere end 1500 dyr fordelt på cirka 126 forskellige arter.
Nøgleord
Kontakter
Anne BrandborgPressekontakt
Tlf:+45 20 25 08 30abg@eniig.dkBilleder
Links
Information om Eniig
Eniig og SE er fusioneret og hedder nu Norlys. Vi er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med 2.500 medarbejdere, 1,5 millioner kundeforhold og mere end 700.000 andelshavere. Som Norlys vil vi skabe bedre oplevelser for vores kunder og samtidig styrke digitalisering og grøn omstilling i Danmark.
Norlys-koncernen ejer: Stofa, Boxer, Eniig Fiber, Eniig Energi, SE Energi & Klima, N1 og Evonet. Læs mere på norlys.dk.
Følg pressemeddelelser fra Eniig
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Eniig
Norlys fejrer fællesskabet19.9.2019 13:38:39 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 20. september sender Norlys-koncernen medarbejderne ud af huset for at fejre fællesskabet og den nylige fusion mellem det tidligere Eniig og SE. Derfor holder Norlys lukket denne fredag.
Martin Romvig forlader Norlys13.8.2019 15:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Viceadministrerende direktør Martin Romvig har besluttet at sige farvel til Norlys-koncernen.
Eniig advarer: Falske konkurrencer i omløb11.7.2019 10:30:24 CEST | Pressemeddelelse
Eniig oplever lige nu, at kunder bliver fuppet af falske konkurrencer på nettet. En popup med Eniigs navn og logo bliver brugt til at narre oplysninger fra kunderne og misbruge dem.
Thy-Mors Energi åbner fibernettet via OpenNet9.7.2019 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thy-Mors Energi, Eniig Fiber og OpenNet indgik onsdag den 3. juli en samarbejdsaftale omkring åbning af energiselskabets fibernet. Aftalen betyder, at flere indholdsleverandører fremover får adgang til fibernettet i Thy-Mors Energis markedsområde, hvilket vil give forbrugerne flere bredbånds- og tv-produkter at vælge mellem.
Norlys: Fusionen er godkendt25.6.2019 12:38:20 CEST | Pressemeddelelse
Fusionen mellem Eniig og SE blev tirsdag den 25. juni godkendt af Konkurrencerådet. Norlys bliver dermed Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med flere end 700.000 andelshavere, cirka 1,5 million kundeforhold og 2.500 ansatte. Norlys vil blandt andet bruge kræfterne på at skabe flere valgmuligheder for kunderne gennem det fortsatte arbejde med åbning af fibernettet.