Tivoli A/S

Kæmpegræskar kommer i år mest fra Jylland

Del
På lørdag den 15. oktober tages der hul på den traditionelle dyst i Tivoli om hvem der har fremavlet Danmarks største græskar i 2011. Se vedlagt liste med kæmpegræskardeltagerne.

Vejret i år har været utroligt! En lang og hård kold vinter, et varmt forår, en ekstrem regnfuld sommer og en meget skiftende sensommer. Hvad har det betydet for årets græskarhøst? Det er Danmarks ypperste græskaravlere spændte på at afsløre, når Tivoli afvikler DM i kæmpegræskar 2011.

Bliver der sat ny Danmarksrekord?
Det kan afsløres, at der blandt de otte finalister er græskar på over 250 kilo. Og måske er de endnu tungere for i 2010 vidste det sig rent faktisk at de fleste deltagende græskar vejede mere end ejerne havde drømt om på forhånd. Tilbage i 2008 løb Erik Lund af med sejren og æren af, at have fremelsket et græskar på 335 kilo, hvilket stadig er gældende danmarksrekord i Danmark. 

Her er de deltagerne i årets DM for kæmpegræskar 2011

Navn                                    By                                        mob
Poul Sørensen                      Snested Thy (7752)               20 52 09 86
Ivar Lund                             Hjørring (9800)                    29 45 57 54
Ludvig Krag                          Uggerby                              21 31 64 57
Inger Kjædegaard                 Pandrup (9490)                    28307627/40569422
Henrik S Lund                       Horsens (8700)                    22 36 57 16
Per Brodsersen                     Ærø               
Tage Svendsen                     Vejen (6600)                        2041 9389
Henrik Ditlevsen                    Vejen (6600)                       40 33 47 55

Foto tekst:
En stolt Ludvig Krag fra Hjørring fejrede sejren med et græskar på 275.4 kilo i 2009. Det bliver sandsynligvis overgået i år. Det bliver spændende at se hvem der løber med sejren og ikke mindst om DM rekorden fra 2008 på 335 kg endelig bliver slået i år. Når DM i kæmpegræskar bliver afviklet bliver det bl.a. i selskab med Tivoli-Garden, hekse og meget spændte finaledeltagere. Foto er taget af Torben Plank.  

Om Halloween i Tivoli
Når Tivoli for sjette år i træk d. 14. oktober åbner portene for Halloween, bliver det med en ny interaktiv Diamant Detektor i forlystelsen Minen, premiere på Heksemusical, over 40 boder og en Have iklædt et overflod af græskar i alle størrelser. Det bliver til 10 eksklusive dage med efterårsparader, hekseshows og kørende forlystelser.

Haven bliver til efterårsferien pyntet med over 15.000 græskar, utællelige mængder af edderkopper og cyklende fugleskræmsler indhyllet i spindelvæv. Den store forlystelses nyhed er, at bådene i forlystelsen Minen har fået tilført et nyt interaktivt spil. Når passagerne går om bord, skal de bruge en ny "Diamant Detektor" til at ramme 96 lysende diamanter.

I 2010 lagde 294.000 gæster vejen forbi Halloween i Tivoli, der på få år har etableret sig som en københavnerbegivenhed i dag- såvel som aftentimerne.  Det sker alt sammen i dagene 14. - 23. oktober i Tivoli i forbindelse med skolernes efterårsferie, hvor Haven åbner kl. 10:00.   

  Med venlig hilsen

Billeder

Vinder fra 2009
Vinder fra 2009
Download

Information om Tivoli A/S

Tivoli A/S
Tivoli A/S
Vesterbrogade
1630 København V

http://www.tivoli.dk/

Følg pressemeddelelser fra Tivoli A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Tivoli A/S

Tivoli satser på musikken i 201221.2.2012 09:42:27 CET | Pressemeddelelse

I 2012 bruger Tivoli over 50 mio. kr. på kulturelle tilbud, der spænder fra alt fra rock, jazz, ballet, børnemusik, verdensmusik til live klassiske koncerter på Plænen. Det sker alt sammen, når Tivoli tager hul på sommersæsonen 2012, hvor der bliver indført en ny musikuge, der sikrer plads til flere musikalske genrer i respekt for Havens historie gennem 168 år. Strukturen for den nye musikuge har til formål at give gæsterne et bedre overblik over Havens voksende kulturudbud og træder i kraft fra 12. april.

Brdr. Price åbner restaurant i Tivoli31.1.2012 14:34:57 CET | Pressemeddelelse

Adam og James Price og deres samarbejdspartnere fra Dragsholm Slot har netop indgået aftale med Tivoli om at åbne restaurant i lokalerne i Glassalen, som tidligere rummede The Paul. Restauranten, der slår dørene op på Tivolis åbningsdag d. 12. april, kommer til at byde på de bedste, danske smørrebrød til frokost og livretter fra det klassiske, danske køkken om aftenen. ”Da Tivoli henvendte sig og tilbød os de fantastiske lokaler i Glassalen og nogle fornemme muligheder, var det svært at holde ideerne og begejstringen tilbage. Det giver utrolig god mening for os at indlede et samarbejde med Tivoli – ikke mindst da Price-familien har mere end 160 års historie til fælles med Haven. Det var sådan set Tivoli, der udkonkurrerede vores forfædres teater på Vesterbrogade i 1840’erne. Pricerne rykkede dengang med ind i Carstensens Tivoli og blev stjerner på Pantomimeteatret. At vi nu åbner restaurant i Haven næsten 170 år efter, kan ses som et udtryk for samme ræsonnement:

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye