NIMB udvikler gourmetkonceptet: nye navne, nyt design, udvidet brasserie
Nimb Herman
får nyt navn – og ny køkkenchef
Thomas Herman, der var med til at starte Nimb og med sit team på kort tid skaffede Nimb Herman titlen som Årets Restaurant i 2009 og en Michelin-stjerne samme år, har valgt at trække sig fra Nimb for at påbegynde et nyt projekt samt arbejde med nye kogebøger og tv.
Tivoli har derfor i dag skrevet kontrakt med Allan Poulsen, som skal tegne køkkenet i Nimbs gourmetrestaurant fra april 2012. Allan Poulsen hører til blandt Danmarks bedste kokke og kommer med en stolt kokkebaggrund, senest som køkkenchef på den højt respekterede og anerkendte kro, Henne Kirkeby Kro i Vestjylland.
”Nimb er netop blevet en succes, fordi vi satser på kvalitet – noget folk gerne betaler for. Og Allan Poulsen kommer til huset i en tid, hvor vi igen tænker nyt, udvikler og udvider – sidste år med Nimb Bar´n´Grill og Nimb Terrasse og nu med både med Nimb Brasserie, Nimb Vinotek og den nye gourmetrestaurant. Nu får Allan Poulsen mulighed for at præge udviklingen med sin kreativitet, kvalitetssans og personlige gastronomiske visioner. Han har en profil, som passer rigtig godt til Nimb med hans mangeårige erfaring og talent inden for det nordiske køkken på et højt gastronomisk plan”, udtaler René Jasper Thomsen, Vicedirektør, Tivoli High End, øverste ansvarlige for Huset Nimb.
”Jeg ser frem til at være med til at opretholde Nimbs renommé som gourmethus og føre de stolte traditioner videre”, udtaler Allan Poulsen.
”Det har været fantastisk at være en del af Huset Nimb og se den udvikling huset har taget, siden vi startede i 2008. Efter mange år i køkkenet har jeg nu lyst til at prøve kræfter med nogle nye projekter inden for gastronomien og bl.a. også lave nogle kogebøger og tv”, udtaler Thomas Herman.
Det nye navn på Nimbs gourmetrestaurant bliver Nimb Louise (Louise – Fru Nimb – var den der slog Nimb-navnet fast som et kvalitetsmærke i de restauranter, hun drev sammen med sin mand og sine døtre, herunder Nimb i Tivoli fra 1909). Restauranten åbner 10. april 2012. Nuværende køkkenchef på Nimb Herman, Philip Scheel Grønkjær vil styrer køkkenet frem til da.
Nimb Brasserie
får plads til 400 gæster
Nimb overtog for nylig ´Balkonen´, som ligger i Nimb-bygningens ene fløj mod Plænen, og udvider derfor med ekstra 280 pladser.
Det nye brasserie, som bliver et af Danmarks største, bliver et klassisk brasserie med en international stemning. Retterne er bl.a. inspireret af det nordiske køkken. Ombygningen starter 20. februar. Nimb Brasserie holder derfor lukket frem til 12. april 2012, hvor Tivoli åbner for sæsonen. I mellemtiden kan gæster spise frokost i Nimb Bar og middag (som nu) i Nimb Bar´n´Grill.
Nimb Vinotek
har fået ny indretning og ny Chef Sommelier
I løbet af januar er det rustikke lokale blevet forvandlet til et mere indbydende rum med Wegner stole og hyggelige kroge, hvor vin og lette retter stadig kan nydes, og hvor Nimb Vinotek fortsat vil afholde vinsmagninger og events samt specialarrangementer for Nimb Vinklub. Nimb Vinotek har samtidig fået ny Chef Sommelier, Martin Geertsen, som indtil nu har været restaurantchef på Nimb Herman, og som også vil have ansvaret for Nimb Vinklub.
Læs mere om Nimb på nimb.dk
For yderligere information, kontakt venligst Nimb.
Med venlig hilsen,
Julie von Sperling
Nimb, Guest Relations Manager
e. julie@nimb.dk
m. 2272 5852
Billeder
Information om Tivoli A/S
Følg pressemeddelelser fra Tivoli A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tivoli A/S
Tivoli åbner med mere end 20 nyheder4.4.2012 10:44:09 CEST | Pressemeddelelse
Under temaet ”blomsterne og bierne” tager et forårsklædt Tivoli imod gæsterne til sommersæson 170 den torsdag 12. april. I den anledning holder Tivoli pressemøde onsdag den 10. april kl 11:00. Læs her om udvalgte nyheder og så præsenterer vi et par ekstra nyheder på pressemødet!
Klassisk koncert i Tivoli for 5 kr.12.3.2012 17:09:39 CET | Pressemeddelelse
Tivoli Festival er ét af Tivolis mange musiktilbud i sommermånederne – og i år byder den klassiske musikfestival på hele 83 koncerter fra 1. maj til 31. august. For mange er det dog stadig en velbevaret hemmelighed, at der er gratis entré til over halvdelen af festivalens koncerter med et Tivoli Årskort.
Tivoli satser på musikken i 201221.2.2012 09:42:27 CET | Pressemeddelelse
I 2012 bruger Tivoli over 50 mio. kr. på kulturelle tilbud, der spænder fra alt fra rock, jazz, ballet, børnemusik, verdensmusik til live klassiske koncerter på Plænen. Det sker alt sammen, når Tivoli tager hul på sommersæsonen 2012, hvor der bliver indført en ny musikuge, der sikrer plads til flere musikalske genrer i respekt for Havens historie gennem 168 år. Strukturen for den nye musikuge har til formål at give gæsterne et bedre overblik over Havens voksende kulturudbud og træder i kraft fra 12. april.
Brdr. Price åbner restaurant i Tivoli31.1.2012 14:34:57 CET | Pressemeddelelse
Adam og James Price og deres samarbejdspartnere fra Dragsholm Slot har netop indgået aftale med Tivoli om at åbne restaurant i lokalerne i Glassalen, som tidligere rummede The Paul. Restauranten, der slår dørene op på Tivolis åbningsdag d. 12. april, kommer til at byde på de bedste, danske smørrebrød til frokost og livretter fra det klassiske, danske køkken om aftenen. ”Da Tivoli henvendte sig og tilbød os de fantastiske lokaler i Glassalen og nogle fornemme muligheder, var det svært at holde ideerne og begejstringen tilbage. Det giver utrolig god mening for os at indlede et samarbejde med Tivoli – ikke mindst da Price-familien har mere end 160 års historie til fælles med Haven. Det var sådan set Tivoli, der udkonkurrerede vores forfædres teater på Vesterbrogade i 1840’erne. Pricerne rykkede dengang med ind i Carstensens Tivoli og blev stjerner på Pantomimeteatret. At vi nu åbner restaurant i Haven næsten 170 år efter, kan ses som et udtryk for samme ræsonnement:
Tangent-marathon i Tivoli17.1.2012 15:18:27 CET | Pressemeddelelse
Om 55 dage præsenteres den kommende sommers Tivoli Festival-program – i år med flere koncerter end i 2011. Nordens største klassiske musikfestival tyvstarter i dag med forsalget til to af den kommende sæsons koncerter med mestre ved de sort-hvide tangenter.