Mange vigtige ændringer i den nye standard for maskinsikkerhed, DS/EN 60204-1
Der har været en stor teknologisk udvikling, siden den tidligere version af standarden DS/EN 60204-1, Maskinsikkerhed – Elektrisk materiel på maskiner udkom for 12 år siden. Og det kan tydeligt ses på de mange ændringer i den nye version af standarden, der nu er færdig.
- Standarden er blevet moderniseret og indeholder generelt mere gennemskuelige og tidssvarende krav. Anvendelse af andre standarder, der er krævet i DS/EN 60204-1, bliver i højere grad udaterede, så man fremover henvises til den gældende udgave af en relateret standard, fortæller Søren Storm, konsulent i Dansk Standard.
Kravene er desuden blevet opdateret i tråd med den digitale udvikling på området, hvor fx robotter, cobots og trådløse styresystemer bliver mere og mere udbredt.
- Nye teknologier påvirker naturligvis også elektriske systemer på maskiner. Vi ser, at flere anvender mere avancerede og trådløse styresystemer og standarden sætter nu i langt højere grad fokus på grænsefladen mellem maskine og trådløs betjening, så udviklingen af bl.a. robotter og større automationsanlæg kan understøttes. Det skaber større fleksibilitet og flere muligheder for integration og anvendelse, siger Søren Storm og fortsætter:
- Ved at sætte sig ind i ændringerne kan man tilpasse sin forretning til fremtidens markedskrav og de muligheder, nye teknologier åbner op for – stadig med sikkerhed og funktionalitet i højsædet.
Standarden er en overordnet standard, der er harmoniseret under både lavspændingsdirektivet og maskindirektivet og gælder for elektrisk, elektronisk og programmerbart materiel og systemer til stationære maskiner.
Den danske udgave forventes at ligge klar i slutningen af juli 2018 i Dansk Standards webshop. Derudover vil Dansk Standard udgive forskellige vejledninger og hæfter, som knytter sig til standarden.
Væsentlige ændringer i den nye version af DS/EN 60204-1:
- krav til drivkraftsystemer (PDS)
- nye krav til elektromagnetisk kompatibilitet (EMC)
- klarere krav til overstrømsbeskyttelse
- krav vedrørende bestemmelse af elektrisk materiels kortslutningsmærkestrøm
- reviderede krav og terminologi vedrørende beskyttende udligning
- nye krav til trådløse styresystemer
- reviderede symboler for aktuatorer til styreenheder
- reviderede krav vedrørende teknisk dokumentation
- generel opdatering af gældende særlige nationale betingelser, normative standarder og bibliografiske referencer.
Nøgleord
Billeder
Information om Dansk Standard
Dansk Standard er Danmarks standardiseringsorganisation og arbejder bl.a. for at sikre dansk indflydelse på europæiske og internationale standarder. Dansk Standard tilbyder også rådgivning, kurser og undervisning.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Standard
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Standard
Ny international guide kan hjælpe virksomheder med at leve op til FN’s verdensmål12.9.2024 16:53:31 CEST | Pressemeddelelse
Med Danmark i spidsen har ISO og UNDP netop lanceret en ny international guide, der skal hjælpe virksomheder med at integrere FN’s verdensmål direkte i deres forretningsstrategier og daglige beslutninger. Målet er at skabe reel forandring både internt og eksternt.
Nu bliver det nemmere for events og begivenheder at arbejde strategisk med bæredygtighed23.4.2024 13:31:34 CEST | Pressemeddelelse
En ny udgave af standarden for bæredygtighed i event- og mødebranchen, ISO 20121, er netop udgivet. Den skal gøre det enklere for alle – lige fra SMV’er til sommerens olympiske lege i Paris – at sikre og dokumentere arbejdet med den bæredygtige omstilling. Og her har Danmark haft en aktiv rolle i at udforme kravene i den reviderede standard.
Danmark i spidsen for historisk FN-samarbejde om international standard for verdensmålene3.11.2023 09:51:59 CET | Pressemeddelelse
FN og den internationale standardiseringsorganisation ISO er for første gang nogensinde gået sammen i et partnerskab om at udvikle en international ledelsesstandard for FN’s verdensmål. Danmark har taget initiativ til standarden og skal lede arbejdet, hvilket giver danske virksomheder og organisationer en unik mulighed for indflydelse.
Standardisering skal styrke dansk markedsposition inden for kvanteteknologi28.9.2023 16:33:59 CEST | Pressemeddelelse
Danmark skal som et af de førende lande inden for kvanteteknologi være med til at sætte retningen for fremtidens europæiske og internationale standarder og dermed sikre, at den danske styrkeposition fastholdes. Det slår regeringen fast i Danmarks Nationale Strategi for Kvanteteknologi, hvor del 2 netop er præsenteret.
OL 2024 skal bæredygtighedscertificeres31.7.2023 12:33:07 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er med til at udvikle bæredygtighedsstandarden, som OL 2024 skal certificeres i.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum