
FORD GRAND C-MAX OG FORD MONDEO I TOP 3 I ÅRETS BUSINESSBIL 2012
Den klassiske firmabil fik kamp til stregen, da Bilavisen og Business Danmark for nylig udnævnte årets firmabil . Faktisk var folkevognen meget tæt på at blive slået af Fords nyligt lancerede MPV-model Ford Grand C-MAX, der imponerede dommerkomiteen med komfort, indretning og ikke mindst beskatningsgrundlag, som ligger væsentligt under Passatens.
At Ford Grand C-MAX kom ind på en flot 2. plads i Årets Businessbil 2012
kommer ikke som en overraskelse for Ford. Grand C-MAX blev kåret til
Årets Bil i Danmark 2011
, og generelt er der ved at tegne sig et billede af, at biler i MPV-klassen langsomt men sikkert bider de klassiske firmabiler i haserne.
Rummer både business og børneflok
Folk bruger i stigende grad bilen til mere og andet end til jobbet, og der skal være plads til både arbejde og fritid.
Ford C-MAX
kan bestilles i to forskellige versioner, hvor den største – Grand C-MAX – er udstyret med skydedøre og plads til syv. De to ekstra bagsæder egner sig bedst til børn, hvis det er en længere tur familien planlægger. Grand versionen er 14 centimeter længere end den normale C-MAX, hvilket kommer benpladsen til medpassagererne til gavn – og højner komforten. Siddehøjde i C-MAX er lidt højere end i de fleste biler, og gør det nemt at få overblik i trafikken.
Automatisk parkeringssystem for kun 7.500 kroner
For blot 7.500 kroner ekstra får du Fords smarte parkeringspakke med i købet. Det semi-automatiske
parkeringssystem
med parkeringssensor for- og bag gør det til en leg at parallelparkere.
Når parkeringssystemet slås til scanner bilen automatisk siden af vejen og fortæller når der er plads til en parallelparkering. Herefter informeres der om hvorvidt der skal sættes i bakgear, bremses eller sættes i første gear – men selve styringen af parallelparkering klarer bilen helt selv, mens føreren sidder med hænderne i skødet!
Den mere klassiske firmabil Ford Mondeo indtog 3. pladsen. Den nye Mondeo har fået et designmæssigt løft både over og under overfladen. Det nye komfortniveau bemærkes og Mondeo kan samtidig udstyres med Fords nye avancerede køreteknologier. Mindre synlige, men så meget desto vigtigere - er de hurtigere og brændstofeffektive motorvarianter med lav CO2-udledning. Design og teknologi spiller harmonisk sammen, så den samlede køreoplevelse bliver endnu bedre.
# # #
Læs mere om
Ford Grand C-MAX
og
Ford Mondeo
.
Find din nærmeste
Ford forhandler
.
Tilmeld dig
Fords danske pressecenter
- så får du automatisk tilsendt nyheder fra Ford.
# # #
Kontaktinformation:
Pressechef Lene Dahlquist - ldahlqui@ford.com - 40 32 82 68
# # #
Fakta om kåringen af Årets BusinessBil
Ti miljøvenlige dieselbiler med et literforbrug på 21,7-23,8 pr. km deltog, da Bilavisen og Business Danmark for sjette gang testede årets firmabiler: VW Passat, Ford Grand C-MAX, Ford Mondeo, Hyundai i40, Peugeot 508, Ford Focus, Opel Astra, Skoda Superb, Volvo V60 og Opel Insignia. Juryen bestod af 5 kvindelige og 6 mandlige erfarne erhvervsbilister, heraf en ergoterapeut. Testen foregik over to dage på Fyn, hvor juryen testede bilerne i by-, landevejs- og motorvejskørsel. Bilernes arbejdsmiljø blev nøje gennemgået af arbejdsmiljø-konsulentfirmaet, CRECEA A/S og juryen fik udleveret en række økonomiske nøgletal om bilerne. Tre af de ti biler blev stemt i finalen. VW Passat vandt foran Ford Grand C-MAX og Ford Mondeo i finalerunden.
Billeder

Information om Ford Motor Company A/S
Følg pressemeddelelser fra Ford Motor Company A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ford Motor Company A/S
Ford Focus RS – unikt indblik i udviklingen af en ny skelsættende superhatchback28.12.2015 15:08:17 CET | Pressemeddelelse
Det sker utrolig sjældent, at offentligheden kommer med helt ind i det helligste af det helligste hos en bilproducent, nemlig i udviklingen af en ny bilmodel. I otte unikke episoder af 'Rebirth of an Icon' kommer man helt tæt på den nye Ford Focus RS og får et unikt indblik i, hvordan den dynamiske model med 350 hk er blevet skabt – lige fra de første tanker om superhatchbacken i designstudiet til testkørsler i de mest ekstreme egne af verden.
Ford Mondeo viser sin styrke: for andet år i træk kåret til Årets Firmabil i Danmark5.11.2015 14:17:03 CET | Pressemeddelelse
Morgenavisen Jyllands-Posten og Business Danmark har de sidste 10 år kåret firmabilisternes favorit, BusinessBilen, og trods nye konkurrenter kan Ford Mondeo for andet år i træk sikre sig titlen som årets firmabil i Danmark 2016 i kraft af sine mange talenter.
Ny Ford Focus RS rammer 100 km/t efter blot 4,7 sekunder16.9.2015 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye Ford Focus RS med firehjulstræk er en af de hurtigste biler i GTI-klassen Nyhed fra Frankfurt Motor Show: Ny Ford Focus RS med firehjulstræk er en af de hurtigste biler i GTI-klassen. Prisen for Focus RS starter ved 600.000 kroner og resulterer i, mere power for pengene end nogen anden bil i GTI-klassen!
Ford udvider muligheder for firehjulstræk med ny stor SUV og ny rå pickup14.9.2015 15:04:49 CEST | Pressemeddelelse
Ford Edge og Ford Ranger er de seneste i en omfattende familie af firehjulstrækkeren.
Topkarakter i sikkerhed til Fords populære familiebiler7.9.2015 13:05:45 CEST | Pressemeddelelse
Fem funklende stjerner. Det var resultatet, da den nye Ford Galaxy og den ligeledes nye Ford S-MAX havde været gennem eksperternes grundige granskning hos den uafhængige, europæiske sikkerhedsorganisation Euro NCAP. Dermed har de to nye Ford-modeller taget plads blandt de sikreste familiebiler i Europa.