![Ford Motor Company A/S](/data/images/00645/49bc9b7c-d893-4926-a2ce-c8441f0a3064-w_300_h_100.jpg)
Ford Mondeo viser sin styrke: for andet år i træk kåret til Årets Firmabil i Danmark
Morgenavisen Jyllands-Posten og Business Danmark har de sidste 10 år kåret firmabilisternes favorit, BusinessBilen, og trods nye konkurrenter kan Ford Mondeo for andet år i træk sikre sig titlen som årets firmabil i Danmark 2016 i kraft af sine mange talenter
Firmabilister er notorisk kendt for at være hårde dommere, når det kommer til en bils evner som arbejdsredskab og familiebil. Mange firmabilister tilbringer meget af arbejdstiden bag rattet, og det kræver en bil, der ikke falder i gennem på noget punkt. For 10. år i træk har sælgernes fagforening, Business Danmark, og Morgenavisen Jyllands-Posten kåret årets firmabil, BusinessBilen, og titlen går for andet år i træk til den populære Ford Mondeo.
Over to dage med intensivt testarbejde og vurdering af blandt andet komfort, sikkerhed og køreegenskaber kårer otte medlemmer af Business Danmark, alle professionelle bilister som kører mange tusinde kilometer hvert år, og to motorjournalister fra Jyllands-Posten favoritten, den mest komplette og kompetente firmabil.
En komplet vinder
Juryen udnævner en specifik modelvariant til den bedste firmabil, og vinderbilen er den økonomiske og stærke Ford Mondeo stationcar 2,0 TDCi 180 Titanium PowerShift, der løber med titlen som BusinessBilen 2016. Juryen lagde især vægt på Mondeos høje komfortniveau, fine køreegenskaber samt masser af plads og udstyr til prisen.
”Det er en komplet helhedsløsning for businessfolket. Du får hele pakken med plads, komfort og en fornuftig beskatningspris,” siger Lars Bundgård, der er formand for Trafikpolitisk Udvalg i Business Danmark.
Meget konkurrencedygtige beskatningspriser
I et felt med meget stærke konkurrenter fremstår Ford Mondeo ikke blot som en komplet bil, men også som en firmabil, der fås til en lav beskatning. Mondeo fås til en beskatningspris så lav som 295.519 kr., og den veludstyrede og stærke vinderudgave, 2,0 TDCi 180 Titanium PowerShift med 180 hk og automatgear har en beskatningspris på 394.745 kr., som er en hel del mindre end direkte sammenlignelige konkurrenter.
Feltet bestod af i alt ti nyheder blandt andet de seneste udgaver af BMW 3-serie, Mercedes-Benz C-Klasse, Mazda 6 med flere. At Mondeo tog sejren – for andet år i træk, må siges at være noget af en præstation.
Ford Mondeo byder på komfort- og sikkerhedsudstyr, der kan tilfredsstille selv den mest krævende firmabilist. Dynamiske LED-forlygter med fantastisk lysudbytte, Business-pakken med SYNC 2 med 8” touchscreen og avanceret talestyring, prisvindende og innovative seleairbags til bagsædepassagererne. Som firmabil fås Ford Mondeo i mange forskellige varianter – med benzin- eller dieselmotor med mellem 115 og 180 hk, som hatchback eller stationcar og i de to udstyrsvarianter Trend og Titanium.
BusinessBilen 2016 – Ford Mondeo stationcar 2,0 TDCi 180 Titanium PowerShift – kører hele 20,4 km/l i gennemsnit og udleder blot 128 gram CO2 per kilometer.
# # #
Læs mere om Ford Mondeo: http://www.ford.dk/personbiler/nymondeo
Læs mere om kåringen af årets bedste firmabil, BusinessBilen2016 her: http://jyllands-posten.dk/livsstil/biler/ECE8184323/Her-er-sælgernes-favoritbil/
Foto og mere information findes på Ford Danmark pressecenter:
http://www.mynewsdesk.com/dk/pressroom/ford-motor-company
Følg Ford på Pressecenter – Facebook – Ford.dk
Nøgleord
Kontakter
Lene Dahlquist
Communication & Public Affairs Manager
Ford Motor Company
Tlf: 43 48 06 20
Mobil: 40 32 82 68
Email: ldahlqui@ford.com
Links
Information om Ford Motor Company A/S
Følg pressemeddelelser fra Ford Motor Company A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ford Motor Company A/S
Ford Focus RS – unikt indblik i udviklingen af en ny skelsættende superhatchback28.12.2015 15:08:17 CET | Pressemeddelelse
Det sker utrolig sjældent, at offentligheden kommer med helt ind i det helligste af det helligste hos en bilproducent, nemlig i udviklingen af en ny bilmodel. I otte unikke episoder af 'Rebirth of an Icon' kommer man helt tæt på den nye Ford Focus RS og får et unikt indblik i, hvordan den dynamiske model med 350 hk er blevet skabt – lige fra de første tanker om superhatchbacken i designstudiet til testkørsler i de mest ekstreme egne af verden.
Ny Ford Focus RS rammer 100 km/t efter blot 4,7 sekunder16.9.2015 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye Ford Focus RS med firehjulstræk er en af de hurtigste biler i GTI-klassen Nyhed fra Frankfurt Motor Show: Ny Ford Focus RS med firehjulstræk er en af de hurtigste biler i GTI-klassen. Prisen for Focus RS starter ved 600.000 kroner og resulterer i, mere power for pengene end nogen anden bil i GTI-klassen!
Ford udvider muligheder for firehjulstræk med ny stor SUV og ny rå pickup14.9.2015 15:04:49 CEST | Pressemeddelelse
Ford Edge og Ford Ranger er de seneste i en omfattende familie af firehjulstrækkeren.
Topkarakter i sikkerhed til Fords populære familiebiler7.9.2015 13:05:45 CEST | Pressemeddelelse
Fem funklende stjerner. Det var resultatet, da den nye Ford Galaxy og den ligeledes nye Ford S-MAX havde været gennem eksperternes grundige granskning hos den uafhængige, europæiske sikkerhedsorganisation Euro NCAP. Dermed har de to nye Ford-modeller taget plads blandt de sikreste familiebiler i Europa.
Fords kørekursus skal nedbringe antallet af mandlige spritbilister24.8.2015 14:38:50 CEST | Pressemeddelelse
Mænd er overrepræsenteret i spiritusulykkerne på de danske veje. Derfor målretter Ford nu et kursus mod blandt andre de 18-24-årige mænd for at nedbringe antallet af trafikulykker som følge af for højt alkoholindtag.