Danske Andelskassers Bank gør klar til at sætte endeligt punktum for kapitalplan
Der er travlt på direktionsgangen i disse dage i Danske Andelskassers Bank. Først har banken den 23. maj præsteret et regnskab for 1. kvartal 2018 med et overskud på 36,2 mio. kr., og nu er banken klar til at gå ind i slutspurten i forhold til at få sat det sidste punktum for bankens nuværende kapitalplan.
Bankens bestyrelse har således meddelt markedet, at banken i løbet af maj og juni 2018 planlægger at udstede Tier 2 kapital, som er en banks supplerende kapital. Obligationsudstedelsen lyder på DKK 105 mio. kr. og vil blive gennemført som en private placement, hvilket vil sige, at der er tale om et ikke-offentligt udbud til en udvalgt gruppe af investorer.
Beløbet fra obligationsudstedelsen vil delvist blive benyttet til at restindfri bankens hybride statslån, som banken optog i 2009, samt til at styrke bankens kapitalgrundlag.
I forbindelse med den planlagte obligationsudstedelse udtaler bankens adm. direktør Jan Pedersen:
”I forbindelse med sidste års delindfrielse af bankens statslige hybridlån på knap 113 mio. kr. kunne Danske Andelskassers Bank tage endnu et væsentligt skridt nærmere at blive helt fri for statslige midler i. Under forudsætning af, at udstedelsen gennemføres, tager vi nu skridtet fuldt ud, så banken dels kan indfri resten af hybridlånet og dels kan styrke sit kapitalgrundlag yderligere og dermed sætte punktum for sin nuværende kapitalplan. Det er med til at sikre vores fremtidige muligheder for at være en solid og velkapitaliseret bank og gør, at vi i endnu højere grad kan fokusere på en fortsat positiv udvikling af Danske Andelskassers Bank til gavn for vores aktionærer, kunder og medarbejdere.”
Information om Danske Andelskassers Bank A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Ny storkundedirektør med stor passion for erhvervsrådgivning7.7.2025 06:51:00 CEST | Pressemeddelelse
Jacob Balling er udnævnt som storkundedirektør i Andelskassen. Han har arbejdet i Aarhus de sidste 18 år, heraf de sidste tre år som centerdirektør i Andelskassen Aarhus C, og har derfor et stort kendskab til både byen og erhvervslivet.
”For mig handler god rådgivning om relationer – ikke kun tal”1.7.2025 13:14:00 CEST | Pressemeddelelse
27-årige Sandra Skøtt Warberg er ansat som kunderådgiver i Andelskassen i Ribe. Hun vender hjem til området med stor erfaring inden for bank- og mæglerbranchen og glæder sig til at yde nærværende rådgivning og opbygge langvarige relationer med kunderne.
Andelskassen bliver en del af Letpension-samarbejdet1.7.2025 09:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Letpension og PFA byder Andelskassen velkommen til kredsen af pengeinstitutter i Letpension-samarbejdet.
Aarhus Curling Klub modtager fondsmidler20.6.2025 14:39:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Curling Klub har modtaget 16.000 kr., som de kan bruge til lokale initiativer og aktiviteter til glæde for lokalsamfundet. Pengene er uddelt af Fonden for Andelskasserne i område Nord.
”For mig har det altid handlet om mennesker”11.6.2025 06:51:00 CEST | Pressemeddelelse
Sådan lyder det fra 67-årige Frank Kierstein Rasmussen. Efter godt 45 år i den finansielle sektor går han nu på pension. Gennem alle årene har det været vigtigt for Frank at opbygge gode relationer med sine kunder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum