
FORD RANGER ER FØRSTE PICK-UP NOGENSINDE MED FEM STJERNER I EURO NCAP CRASH-TEST
Fords helt nye Ranger skrev historie, da den forleden – som den første pick-up nogensinde – scorede de maksimale fem stjerner i Euro NCAP’s crash-test.
Den nye Ranger opnåede en samlet score på 89 procent på generel sikkerhedsstandard, hvilket er én af de højeste scorer, der nogensinde er tildelt en bil, på tværs af alle bil-typer. Desuden opnåede Ranger den højeste score Euro NCAP nogensinde har tildelt en bil for sikkerhed i forhold til bløde trafikanter (81 procent).
-Sikkerhed er en kerne-værdi for Ford og derfor glæder vi os over, at en uafhængig test-organisation som Euro NCAP ikke blot fremhæver Ford Ranger som den sikreste i sin klasse, men også dokumenterer, at det er én af de sikreste biler overhovedet, siger chefen for Ford Europa, Stephen Odell.
-Det er de færreste, der tænker på, at de kan blive involveret i en ulykke, men kendsgerningerne er, at det kan ske for alle bilister og i den forstand spiller det selvsagt en afgørende rolle, at den nye Ranger yder maksimal beskyttelse til føreren, alle passagerer, uanset alder, og bløde trafikanter.
Euro NCAP er den største og mest respekterede, uafhængige test-organisation i Europa. Euro NCAP’s sikkerheds-evalueringer bliver brugt af såvel myndigheder som forsikringsselskaber og forbruger- og motor-organisationer. Euro NCAP blev etableret i 1997.
Det er ikke hver dag, at Euro NCAP’s test-specialister benytter udtryk som ’bemærkelsesværdig’ og ’imponerende’ i sikkerhedsevalueringen af en bil. Men det skete for den nye Ford Ranger.
-Der er ingen tvivl om, at Ford Ranger simpelthen hæver barren for beskyttelse af bløde trafikanter. Hidtil har pick-ups ikke klaret sig særlig godt i denne kategori, siger Euro NCAP’s generalsekretær, Michiel van Ratingen.
Avanceret beskyttelse
Den nye Ranger er designet og konstrueret med henblik på at yde omfattende beskyttelse. Kabinen er bygget op af højstyrke-stål for at beskytte fører og passagerer, ligesom rammen er konstrueret med henblik på at opsuge energien ved en kollision.
Fords ingeniører gennemførte mere end 9.000 simulerede kollisioner, før de første prototyper af den nye Ranger blev udsat for egentlige fysiske crash-tests.
Såkaldte gardin-airbags er standard og bliver udløst oppefra og ned for at yde maksimal hoved-beskyttelse til fører og passagerer ved en side-kollision. Gardinerne beskytter fra A-stolpen og helt til bagenden af kabinen.
Nye side-airbags bliver udløst fra siden af forsæderne og er designet med henblik på at yde maksimal beskyttelse af overkroppen hos fører og forsædepassager. Desuden er en knæ-airbag standard i førersiden.
Ford Ranger byder desuden på tre-punkts sikkerhedsseler, der kan indstilles til alle sidde-positioner, ligesom Ford BeltMinder minder fører og forsædepassager om at benytte sikkerhedsselerne.
Øget sikkerhed for bløde trafikanter
Den nye Ranger gør for alvor op med pick-up’ens dårlige ry, når det kommer til bløde trafikanters sikkerhed.
Ford har gennemført et større research-projekt med henblik på at skabe bil-designs, som i højere grad tilgodeser sikkerheden for bløde trafikanter. Den nye Ford Ranger er den første pick-up, som er designet i overensstemmelse med projektets resultater. Det betyder blandt andet, at undersiden af fronten har en helt speciel ’hexagonal’ udformning for at reducere risikoen for hoved-skader ved frontal påkørsel. Samtidig er Ford Ranger udstyret med en speciel kofanger, som er lavet af materialer, der ’opsuger’ energi.
ESP er standard og et særligt system – Trailer Sway Control – sørger for automatisk nedbremsning, hvis traileren/anhængeren skulle komme i faretruende svingninger. Adaptive Load Control understøtter stabiliteten ved tung last.
Når det går ned ad bakke, sørger Hill Descent Control for, at Ranger holder en bestemt hastighed, ligesom Hill Launch Assist forhindrer, at Ranger ruller baglæns ved start på en stejl vej, selv ved fuldt læs.
ESP-systemet er udviklet specielt til at genkende off-road kørsel, for at sikre optimal balance mellem stabilitet og det ujævne .
Den nye Ford Ranger kommer til Danmark i begyndelsen af 2012.
# # #
Foto og mere information findes på
Ford Danmarks pressecenter
Tilmeld dig Fords nyhedsbrev eller følg os på Facebook , byFord , Twitter eller YouTube .
Billeder

Information om Ford Motor Company A/S
Følg pressemeddelelser fra Ford Motor Company A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ford Motor Company A/S
Ford Focus RS – unikt indblik i udviklingen af en ny skelsættende superhatchback28.12.2015 15:08:17 CET | Pressemeddelelse
Det sker utrolig sjældent, at offentligheden kommer med helt ind i det helligste af det helligste hos en bilproducent, nemlig i udviklingen af en ny bilmodel. I otte unikke episoder af 'Rebirth of an Icon' kommer man helt tæt på den nye Ford Focus RS og får et unikt indblik i, hvordan den dynamiske model med 350 hk er blevet skabt – lige fra de første tanker om superhatchbacken i designstudiet til testkørsler i de mest ekstreme egne af verden.
Ford Mondeo viser sin styrke: for andet år i træk kåret til Årets Firmabil i Danmark5.11.2015 14:17:03 CET | Pressemeddelelse
Morgenavisen Jyllands-Posten og Business Danmark har de sidste 10 år kåret firmabilisternes favorit, BusinessBilen, og trods nye konkurrenter kan Ford Mondeo for andet år i træk sikre sig titlen som årets firmabil i Danmark 2016 i kraft af sine mange talenter.
Ny Ford Focus RS rammer 100 km/t efter blot 4,7 sekunder16.9.2015 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye Ford Focus RS med firehjulstræk er en af de hurtigste biler i GTI-klassen Nyhed fra Frankfurt Motor Show: Ny Ford Focus RS med firehjulstræk er en af de hurtigste biler i GTI-klassen. Prisen for Focus RS starter ved 600.000 kroner og resulterer i, mere power for pengene end nogen anden bil i GTI-klassen!
Ford udvider muligheder for firehjulstræk med ny stor SUV og ny rå pickup14.9.2015 15:04:49 CEST | Pressemeddelelse
Ford Edge og Ford Ranger er de seneste i en omfattende familie af firehjulstrækkeren.
Topkarakter i sikkerhed til Fords populære familiebiler7.9.2015 13:05:45 CEST | Pressemeddelelse
Fem funklende stjerner. Det var resultatet, da den nye Ford Galaxy og den ligeledes nye Ford S-MAX havde været gennem eksperternes grundige granskning hos den uafhængige, europæiske sikkerhedsorganisation Euro NCAP. Dermed har de to nye Ford-modeller taget plads blandt de sikreste familiebiler i Europa.