Forældrekøb hjælper unge ind på boligmarkedet
Der kommer en dag, hvor børnene vil flytte hjemmefra for at etablere sig i voksenlivet og dermed skifte børneværelset ud med deres egen bolig. Børneværelset kan blive til kollegieværelset eller lejelejligheden, men det kan også blive til en lejlighed, som forældrene har købt. Det, der kendes som et forældrekøb.
Med et forældrekøb kan man på en tryg og god måde hjælpe sine børn på vej ud i livet:
”Som forældre er en af de store fordele ved et forældrekøb, at man selv kan være med til at bestemme boligens beliggenhed og dermed typen af nabolag, den unge flytter til. Det giver en tryghed og sikkerhed for forældrene, at man på den måde kan hjælpe sit barn godt i gang med voksenlivet, hvad enten den unge skal i gang med en uddannelse, arbejde eller noget helt tredje,” siger Flemming Steen Sloth, som er boligkonsulent i Andelskassen.
Fordi man som forældre køber en udlejningsejendom, kan man anvende fordelagtige skatteordninger – kapitalafkastordningen og virksomhedsskatteordningen.
Mor og far køber – den unge lejer boligen
Et forældrekøb foregår på den måde, at forældrene køber lejligheden og derefter udlejer lejligheden til den unge. Som udlejer skal man ikke betale ejendomsværdiskat af en ejendom, som lejes ud.
”De høje boligpriser i de store byer gør det svært for de unge at etablere sig på boligmarkedet. Men med et forældrekøb kan det lade sig gøre. Der kan oprettes en lejekontrakt, og barnet har dermed mulighed for at søge om boligsikring. Det kan betyde meget, når man fx er på SU,” siger Flemming Steen Sloth.
Som forældre er det vigtigt at finde den finansieringsmodel, der passer bedst til ens økonomi. Derudover er der en lang række forhold, som man skal huske at undersøge og tage stilling til ved et forældrekøb.
Derfor understreger Flemming Steen Sloth, at det er vigtigt at søge rådgivning, hvis man går med tanker om forældrekøb:
”Man skal blandt andet være opmærksom på, hvad det er for en ejerforening, man køber sig ind i. Nogle ejerforeninger har forbud mod udlejning, og det skal man selvfølgelig først have undersøgt. Derudover er det vigtigt at kende vedtægter og regnskaber.
Overvej også at undersøge andelsboligmarkedet, for her er det ligeledes muligt at lave forældrekøb – vel at mærke, hvis andelsforeningen har skrevet det ind i sine vedtægter.”
”I Andelskassen kan vi finansiere køb af lejlighed og beregne de økonomiske konsekvenser af og mulighederne for et forældrekøb. Udover at søge rådgivning i banken bør man som forældre også få rådgivning fra en revisor, der kan sikre, at man udnytter de skattemæssige muligheder, der er ved forældrekøb,” understreger Andelskassens boligkonsulent.
Images
About Danske Andelskassers Bank A/S
Om Danske Andelskassers Bank
Danske Andelskassers Bank er en børsnoteret bank, der har rødder tilbage til stiftelsen af den første danske andelskasse i 1915. Banken har under navnet Andelskassen 14 filialer, tre erhvervscentre og et landbrugscenter beliggende i Jylland og på Fyn. Der er ca. 320 medarbejdere, og hovedkontoret ligger i Hammershøj mellem Randers og Viborg. Banken har en balance på ca. 10,8 mia. kr. I Danske Andelskassers Bank tager vi ansvar for en bæredygtig udvikling sammen med vores kunder og de samfund, vi er en del af. Læs mere på andelskassen.dk.
Subscribe to releases from Danske Andelskassers Bank A/S
Subscribe to all the latest releases from Danske Andelskassers Bank A/S by registering your e-mail address below. You can unsubscribe at any time.
Latest releases from Danske Andelskassers Bank A/S
Ny flot pannabane til Romalt IF7.4.2025 13:22:00 CEST | Pressemeddelelse
Andelskassen i Randers og Sparinvest har sponsoreret en ny pannabane til Romalt IF.
”Jeg arbejder på at finde løsninger, der skaber værdi”21.3.2025 06:50:00 CET | Pressemeddelelse
Signe Midtgaard Sørensen er startet som finanstrainee i Andelskassen i Randers. Med en løsningsorienteret tilgang arbejder hun for at skabe en tillidsfuld relation til kunderne, så de føler sig trygge og godt klædt på til at træffe deres finansielle beslutninger.
”Jeg vil gerne have en stærk relation til alle mine kunder”4.3.2025 06:51:00 CET | Pressemeddelelse
Linda Koll Kronborg er ny kunderådgiver i Andelskassen i Svendborg. Hun kommer med stor erfaring som kunderådgiver og glæder sig til at opbygge gode relationer med kunderne og rådgive dem der, hvor de er i livet.
Ny erhvervschef: ”Vi skaber værdi gennem gode relationer”3.3.2025 06:51:00 CET | Pressemeddelelse
Andelskassen i Ikast og Herning har ansat Ulrik Petersen som erhvervschef, og man skal ikke tale længe med Ulrik Petersen, før det står klart, at han er drevet af at opbygge relationer.
Bedste regnskab siden børsnotering20.2.2025 07:57:58 CET | Pressemeddelelse
Danske Andelskassers Bank har i 2024 offentliggjort meget tilfredsstillende delårsregnskaber. Banken, der til juni flytter sit hovedsæde til Aarhus, leverer nu endnu et rekordregnskab, der samtidig er det bedste resultat før skat siden børsnoteringen i 2011.
In our pressroom you can read all our latest releases, find our press contacts, images, documents and other relevant information about us.
Visit our pressroom