Engineer the future

Flere unge søger mod ingeniørstudierne

Del
Stadigt flere søger mod landets ingeniørstudier. Det viser årets opgørelse over ansøgninger til de videregående uddannelser.

Igen i år slår ansøgertallet til landets ingeniøruddannelser rekord. Dette års opgørelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at stadig flere sætter krydset ved en ingeniøruddannelse. På trods af at knap 2000 færre unge har søgt ind på en videregående uddannelse, har 4 procent flere valgt at søge ind på civilingeniør-uddannelsen, mens de unges intresse for diplom-uddannelsen er steget med 2 procent sammenlignet med sidste år.


Stigningen glæder Thomas Damkjær Petersen, formand for Ingeniørforeningen IDA og Engineer the future, der ser udviklingen som et udtryk for, at de unge er blevet mere bevidste om karrieremulighederne inden for ingeniørverdenen.


”Det er rigtigt positivt, at vi igen i år ser flere unge søger mod ingeniørstudierne. Engineer the futures seneste fremskrivning omkring fremtidens jobmarked viser, at vi i Danmark kommer til at mangle 10.000 kandidater indenfor teknologi, naturvidenskab og IT allerede i 2025. Derfor er der behov for, at flere unge går ingeniørvejen. Som uddannet ingeniør bliver man ikke alene en eftertragtet størrelse på arbejdsmarkedet, man får samtidig mulighed for at udvikle løsninger, der kan få afgørende betydning for fremtidens samfund.”


Fortsat behov for en målrettet STEM-indsats


Thomas Damkjær Petersen påpeger dog samtidig, at det kræver en langsigtet satsning, hvis man skal lykkes med at uddanne nok kandidater inden teknologi, naturvidenskab og IT.


”Vi befinder os i en tid, der kalder på tekniske løsninger. Skal der skabes balance mellem arbejdsudbud og arbejdskraft inden for det teknologiske felt, kræver det en målrettet, national indsat på tværs af uddannelsesinstitutioner, kommuner, regioner og virksomheder - nøjagtig som regeringens Teknologipagt lægger op til,” fortæller han.

Gode jobmuligheder


Hos Velux Gruppen, der er en af de førende producenter af ovenlysvinduer, er det allerede i dag en udfordring at finde de rette profiler, når der skal rekrutteres specialiseret teknologisk arbejdskraft. Det fortæller Iben Schmidt Helbirk, Vice President HR.


”Vi ansætter rigtig mange kandidater fra de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, og det kan være en krævende proces at finde den rigtige kandidat med den rigtige profil.”


Iben Schmidt Helbirk glæder sig derfor over fremgangen i årets ansøgertal til de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser.


”Kigger vi ud i fremtiden, er der ingen tvivl om, at det bliver stadig sværere at skaffe højtkvalificeret arbejdskraft. Derfor er det også meget glædeligt, at stadig flere unge søger mod det tekniske og naturfaglige felt. I Velux Gruppen er der et konstant ønske om udvikling og optimering, og det skaber et stor behov for flere unge med teknisk knowhow.”


Trods fremgangen opfordrer Iben Schmidt Helbirk endnu flere unge til at søge mod de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser i fremtiden.


”Hvis man som ung synes, at teknologi er fascinerende, eller man har drømme og visioner for en renere og mere bæredygtig indretning af verden, er det bare med at springe ud i en ingeniøruddannelse. Jeg tør godt love, at de der vælger ingeniørvejen får et super spændende arbejdsliv med rigtig gode muligheder for at fordybe sig.”

Sidste år var fremgangen også på 4 procent på civilingeniør-uddannelse, mens 1 procent flere søgte ind på diplom-området.


Kontakt:


Thomas Damkjær Petersen, formand Engineer the future og Ingeniørforeningen IDA, tlf. 21 70 87 84

Sara Rosendal, presseansvarlig Engineer the future, tlf. 23 37 34 94

Ulrik Frandsen, presserådgiver Ingeniørforeningen IDA, tlf. 23 65 09 69

Kathrine Gleerup, Velux People & Strategy tlf. 21 64 90 56

Nøgleord

Kontakter

Kontakt:



Thomas Damkjær Petersen, formand Engineer the future og Ingeniørforeningen IDA, tlf. 21 70 87 84


Sara Rosendal, presseansvarlig Engineer the future, tlf. 23 37 34 94


Ulrik Frandsen, presserådgiver Ingeniørforeningen IDA, tlf. 23 65 09 69


Kathrine Gleerup, Velux People & Strategy tlf. 21 64 90 56

Information om Engineer the future

Engineer the future
Engineer the future
c/o IDA, Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V

https://engineerthefuture.dk/

Følg pressemeddelelser fra Engineer the future

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Engineer the future

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye