
LO fortsætter på drømmekurs
Det har været spændende at følge optakten og starten på LO’s kongres i Aalborg, og i Det Faglige Hus var man især spændt på at høre formanden Harald Børsting forklare, hvorfor han fuldstændig er gledet i en gul bananskræl.
- Kendsgerningen er, at Børsting for fire år siden blev valgt på netop at stoppe fremmarchen i Det Faglige Hus og andre ”gule” organisationer og genrejse LO. Men LO’s medlemsforbund har under Børsting som formand mistet 135.000 medlemmer, og organisationen har været uden enhver form for politisk indflydelse på det regeringsflertal, der sad på magten ind til for få måneder siden, siger landsformand i Det Faglige Hus, Johnny Nim.
Harald Børsting har for få dage siden truet med konflikter under forårets overenskomster, hvis den nye regering ikke sætter gang i trepartsforhandlingerne straks.
- Nu antyder navnet i sig selv, at hele tre parter, nemlig regeringen, arbejdsgiverne og lønmodtagerne skal være enige, før der kan laves en aftale om noget som helst, og hvem har sagt, at de to andre vil danse til Børstings melodi. Tværtimod forudser jeg, at Børsting under trepartsforhandlingerne bliver mødt med et arbejdsgiverkrav om opblødning af de kollektive overenskomster som modydelse for initiativer til at bremse billig arbejdskraft fra flere EU-nabolande, siger Johnny Nim.
De kollektive overenskomster blev indført som en vigtig brik i skabelsen af velfærdssamfundet, men når man uden videre lader eksempelvis en eller anden tilfældig 3F-afdelingsformand banke sit lokale erhvervsliv oven i hovedet med dem, får de den modsatte virkning. Fra erhvervslivet får Johnny Nim ofte meldinger om, at det er de meget stive og dyre branche-overenskomster, som blev indgået i opsvingstider, der nu får flere og flere arbejdsgivere til at udflage lastbiler eller flytte produktions-opgaver ud af landet.
Indtil videre har Børsting kun været i stand til at fylde medierne med den sædvanlige ammestuesnak, at de gule er for dårlige, og at man ikke får noget for sit kontingent. Det Faglige Hus har cirka 90.000 medlemmer i fagforeninger og a-kasse, kvikke og kritiske forbrugere, der stiller krav til kvaliteten i sagsbehandlingen.
- Organisationen beskæftiger 300 medarbejdere med uddannelser og kvalifikationer, der langt overstiger det gennemsnitlige niveau blandt ansatte i LO-forbundene. Fagforeninger og a-kasse er demokratiske organisationer, hvor det faktisk er nemmere at blive valgt til en hovedbestyrelse end i LO-regi, og Det Faglige Hus stiller gerne ovennævnte resurser til rådighed ved et LO-medlemskab.
- Det er muligt, at Harald Børsting nu får en mere fremtrædende politisk rolle, men det nytter ikke på genrejsningen af LO, så længe han fortsætter sin nuværende drømmekurs. LO skal tænke anderledes moderne og skifte retorik for at komme i kontakt med den unge generation. Ellers vil der være et minus på mindst yderligere 135.000 medlemmer ved næste LO-kongres om fire år, siger Johnny Nim.
Billeder

Vedhæftede filer
Information om Det Faglige Hus

D. Lautitzensvej
6700 Esbjerg
Følg pressemeddelelser fra Det Faglige Hus
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Faglige Hus
Det Faglige Hus hjælper EfB i mål19.12.2011 14:24:42 CET | Pressemeddelelse
Det Faglige Hus redder EfB på målstregen, inden EfB lukker for sit aktiesalg. Samtidig er der indgået et 5-årigt sponsorat med masser af eksponering af Det Faglige Hus’ forsikrings- og pensionsaftaler.
Rygere i Det Faglige Hus betaler selv for deres pauser8.12.2011 10:34:12 CET | Pressemeddelelse
Det er cirka 5 år siden, at Det Faglige Hus besluttede, at ansatte i fagforening og a-kasse selv skal betale for rygepauser. Ingen har sagt op på grund af ordningen, men til gengæld har adskillige medarbejdere helt kvittet smøgerne.
3F taber sag om satirisk annonce22.11.2011 14:16:12 CET | Pressemeddelelse
Det Faglige Hus har ret til at lave satiriske annoncer for at illustrere den ideologiske afstand til 3F og en bevilling på fem millioner kr. til S og SF’s valgkamp. Derimod gik Det Faglige Hus for vidt, da man ”sminkede” 3F’s formand med en glorie og en piratørering, har Sø- og Handelsretten bestemt.
HK bag årets største løgnehistorie3.11.2011 16:24:12 CET | Pressemeddelelse
HK udsendte en falsk artikel om, at ”gule” fagforeninger ikke har ret til at føre sager ved domstolene, som bygger på overenskomster, som er indgået af et LO-forbund. Der skulle samtidig gå en hel uge, før historien nu er blevet dementeret.
Det Faglige Hus bag storbyggeri i lufthavn12.10.2011 10:21:42 CEST | Pressemeddelelse
Det har taget fire år, før beslutningen er modnet, men nu er Det Faglige Hus parat til at bygge et nyt, 8000 kvadratmeter stort kontorhus i Esbjerg Lufthavn. Masser af nytænkning bag arkitekturen i det nye domicil til 100 millioner kroner.