
Rygere i Det Faglige Hus betaler selv for deres pauser
Det er helt hen i vejret, når Dansk Told og Skatteforbund protesterer mod, at ansatte i Skat København selv skal betale for deres pauser. Forbundet bør tænke mere langsigtet, fordi ordningen kan være med til at forlænge medlemmernes liv.
Det siger landsformand i Det Faglige Hus, Johnny Nim, der for cirka 5 år siden selv indførte en lignende regel for de i alt 300 ansatte i fagforeninger og a-kasse.
- Alle ved, at rygning ikke bare er skadeligt, men at rygning også har masser af menneskeliv på samvittigheden hvert eneste år. Vi har taget rygning alvorligt siden starten af 1990’erne, og vi besluttede for over cirka 5 år siden som en landets første virksomheder, at rygere selv skal betale for ekstra-pauserne, når de skal ud for at få sig en smøg,
For 20 år siden var der kun ganske få virksomheder, hvor der var rygeforbud inden døre. Det Faglige Hus ønskede dog allerede dengang at beskytte ikke-rygere og forhenværende rygere fra generne fra tobaksrøg og henviste rygere til en plads ude på fortovet.
Det udløser en alvorlig henstilling og senere en skriftlig advarsel, hvis en medarbejder føler sig hævet over et generelt forbud om at ryge inden døre. Det samme gælder ved indtagelse af alkohol, der kun må indtages på arbejdspladsen ved sjældne lejligheder. Disse skal være aftalt i forvejen og finde sted ved fyraftenstid.
- Vi er slet ikke puritanske, og vi respekterer samtlige ansatte, rygere og som ikke-rygere. Men i det daglige skal vi som arbejdsgivere overholde en masse regler fra Arbejdstilsynet, så hvorfor ikke tage skridtet fuldt ud og se begrebet sundhed i et helhedsperspektiv. Desuden var der flere ikke-rygere, som højlydt undrede sig over, at rygerne bare kunne tage ekstra pauser, som det passede dem.
Johnny Nim peger på, at det ikke alt sammen handler om forbud: I Det Faglige Hus er der nemlig også koblet en sundhedspolitik på kantineordningen, ligesom samtlige ansatte gennem personaleforeningen kan få tilskud til svømning og fitness.
Ikke én rygende medarbejder har i øvrigt sagt op, efter at rygerne selv skal betale for deres pauser. Derimod har flere taget imod tilbuddet om rygestopkurser og andre tiltag, så de i dag har lagt smøgerne helt på hylden.
Vedhæftede filer
Information om Det Faglige Hus

D. Lautitzensvej
6700 Esbjerg
Følg pressemeddelelser fra Det Faglige Hus
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Faglige Hus
Det Faglige Hus hjælper EfB i mål19.12.2011 14:24:42 CET | Pressemeddelelse
Det Faglige Hus redder EfB på målstregen, inden EfB lukker for sit aktiesalg. Samtidig er der indgået et 5-årigt sponsorat med masser af eksponering af Det Faglige Hus’ forsikrings- og pensionsaftaler.
3F taber sag om satirisk annonce22.11.2011 14:16:12 CET | Pressemeddelelse
Det Faglige Hus har ret til at lave satiriske annoncer for at illustrere den ideologiske afstand til 3F og en bevilling på fem millioner kr. til S og SF’s valgkamp. Derimod gik Det Faglige Hus for vidt, da man ”sminkede” 3F’s formand med en glorie og en piratørering, har Sø- og Handelsretten bestemt.
HK bag årets største løgnehistorie3.11.2011 16:24:12 CET | Pressemeddelelse
HK udsendte en falsk artikel om, at ”gule” fagforeninger ikke har ret til at føre sager ved domstolene, som bygger på overenskomster, som er indgået af et LO-forbund. Der skulle samtidig gå en hel uge, før historien nu er blevet dementeret.
LO fortsætter på drømmekurs31.10.2011 14:15:12 CET | Pressemeddelelse
LO skal tænke anderledes moderne og skifte retorik for at komme i kontakt med den unge generation. Ellers vil der være et minus på mindst yderligere 135.000 medlemmer ved næste kongres om fire år, lyder Johnny Nims ”gule” hilsen til LO’s kongresdeltagere i Aalborg.
Det Faglige Hus bag storbyggeri i lufthavn12.10.2011 10:21:42 CEST | Pressemeddelelse
Det har taget fire år, før beslutningen er modnet, men nu er Det Faglige Hus parat til at bygge et nyt, 8000 kvadratmeter stort kontorhus i Esbjerg Lufthavn. Masser af nytænkning bag arkitekturen i det nye domicil til 100 millioner kroner.