Tivoli A/S

Rasmus Klump fylder 60 år og får et S-tog i gave

Del
Torsdag 17. november får Rasmus Klump sit helt eget S-tog i fødselsdagsgave. Men det er heller ikke hver dag, Danmarks måske mest elskede bjørn runder 60 år. 200 børn fra københavnske børnehaver får som de allerførste en tur i det Rasmus Klump-dekorerede S-tog til Hovedbanegården i København. Festen fortsætter i det julepyntede Tivoli, hvor alle børn kan nyde en gratis pandekage og en tur i forlystelsen Fyrtårnet mellem 11 og 13.

Når toget ankommer kl. 10:51 på Hovedbanegården
Den 17. november kl. 10.51 ruller et særligt S-tog ind på Hovedbanen i København. 200 feststemte børn og voksne fra en række børnehaver i Storkøbenhavn er stået på Rasmus Klump-toget undervejs fra Høje Taastrup. Ved ankomsten bliver toget mødt af Tivoli Gardens Tambourkorps sammen med Rasmus Klump og hans ven Skæg. Børnene er nemlig indbudt til 60-års fødselsdagsfest i Rasmus Klumps Verden i det julepyntede Tivoli.

I Rasmus Klumps Verden synger Frederik (kendt fra X-factor og som sanger på Rasmus Klumps eget musikalbum) fødselsdagssange med børnene. Forlystelsen Fyrtårnet er i dagens anledning åben for alle børn mellem kl. 11 og 13. I samme tidsrum kan alle børn få en pandekage. Hele dagen er der som altid gratis adgang til Tivoli for alle børn op til 8 år i selskab med voksne.

Arrangementet er resultatet af et samarbejde mellem Egmont, DSB S-tog og Tivoli, som fejrer den glade bjørn med det ukuelige gå-på-mod med en fest, der er lige i Rasmus Klumps ånd. Anledningen er, at det netop den 17. november er 60 år siden, Rasmus Klump første gang så dagens lys i en avisstribe i Berlingske Aftenavis.

Rasmus Klumps 60-års fødselsdagstog
Rasmus Klump-toget er et S-tog med 8 vogne. Det er rødt med Rasmus Klumps karakteristiske hvide prikker. Under vinduerne sidder fine tegninger af Rasmus og en række af vennerne fra Klump-universet. Helt frem til nytår kan alle køre med Rasmus Klump-toget på skift på alle S-togsruter. Medlemmer af DSB S-togs kundeklub, S-MORE, får desuden to pandekager for éns pris i Rasmus Klumps Verden i Tivoli.    

Til pressen
Der vil være gode stemningsbilleder ved modtagelsen på Hovedbanegården og efterfølgende i Rasmus Klumps Verden i Tivoli. Få en plads til turen i Rasmus Klump-toget 17. november. Tilmelding hos Nanna Lindhardt, pressekonsulent i Egmont, tlf. 30 70 72 28, nli@egmont.com eller hos presseansvarlig Torben Plank, Tivoli  på tpl@tivoli.dk      

Yderligere information
Nanna Lindhardt, pressekonsulent i Egmont, tlf. 30 70 72 28, e-mail: nli@egmont.com
Torben Plank, presseansvarlig i Tivoli, tlf. 22 23 74 40, e-mail: tpl@tivoli.dk
Niklas Marschall, Salgsdirektør i S-tog, via DSB Kommunikation på tlf. 24 68 00 00

Benyt venligst nedenstående link. Illustrationerne skal krediteres: "Illustration: Henrik Rehr".

FAKTA OM ARRANGEMENTET

(Udvalgte børnehaver er forhåndsinviteret)


10.25         
Rasmus Klump-toget (DSB S-tog linje B) kører med børnehavebørn fra Høje Taastrup Station med stop på alle stationer.

10:51         
Ankomst til Københavns Hovedbanegård, hvor Tivoli Gardens Tambourkorps, Rasmus Klump og Skæg tager imod.  Alle går mod Tivoli i samlet flok.

11:00
Alle gæster/passagerer går ind i Tivoli sammen med Rasmus, Skæg og Tivoli Gardens Tambourkorps.

11:30
Frederik (kendt fra X-factor) synger fødselsdagssang på legepladsen i Rasmus Klumps Verden.

11-13
Pandekager til alle børn i Tivoli (maks. 300 stk. i alt)

11-13         
Gratis tur i Fyrtårnet (forlystelse) for alle børn i Tivoli

Hele dagen er der som altid gratis adgang til Tivoli for alle børn under 8 år i selskab med voksne.

FAKTA OM RASMUS KLUMP
Den lille glade bjørn blev skabt af tegneren Vilhelm Hansen med hjælp af sin kone, Carla, der skrev dialogen til historierne. I 1951 bad pressebureauet PIB reklametegner og illustrator Vilhelm Hansen om at lave en børneserie, der skulle erstatte Jørgen Clevins avistegneserie "Strudsen Rasmus". Vilhelm foreslog en serie om lille skildpadde, men PIB foretrak en bjørn, og sådan blev det. Rasmus Klump fik sin debut i Berlingske Aftensavis 17. november, 1951. Året efter gik den i 62 aviser, og i 1955 var man oppe på 120 kunder i 21 lande.   

I 2008 overtog Egmont rettighederne til hele Rasmus Klump-universet. I dag kan fjerde generation af børn og voksne møde Rasmus Klump i et væld af bøger, på tv og dvd, på nettet, som pc-spil, som app til iPad, i male- og aktivitetsbøger og på en række licensprodukter (fra tøj og gummistøvler til frugtstænger og skoletasker). Og så har Klump sin egen kæde af familierestauranter i Danmark og et kæmpe legeunivers, "Rasmus Klumps Verden" i Tivoli i København, hvor han også giver koncerter og tilmed danser ballet i Pantomimeteatret.

Med venlig hilsen

Tivoli

Torben Plank, presseansvarlig 22 23 74 40, tpl@tivoli.dk
 

Billeder

Rasmus Klump tog
Rasmus Klump tog
Download
Ballon Rasmus
Ballon Rasmus
Download
Toget
Toget
Download

Information om Tivoli A/S

Tivoli A/S
Tivoli A/S
Vesterbrogade
1630 København V

http://www.tivoli.dk/

Følg pressemeddelelser fra Tivoli A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Tivoli A/S

Tivoli satser på musikken i 201221.2.2012 09:42:27 CET | Pressemeddelelse

I 2012 bruger Tivoli over 50 mio. kr. på kulturelle tilbud, der spænder fra alt fra rock, jazz, ballet, børnemusik, verdensmusik til live klassiske koncerter på Plænen. Det sker alt sammen, når Tivoli tager hul på sommersæsonen 2012, hvor der bliver indført en ny musikuge, der sikrer plads til flere musikalske genrer i respekt for Havens historie gennem 168 år. Strukturen for den nye musikuge har til formål at give gæsterne et bedre overblik over Havens voksende kulturudbud og træder i kraft fra 12. april.

Brdr. Price åbner restaurant i Tivoli31.1.2012 14:34:57 CET | Pressemeddelelse

Adam og James Price og deres samarbejdspartnere fra Dragsholm Slot har netop indgået aftale med Tivoli om at åbne restaurant i lokalerne i Glassalen, som tidligere rummede The Paul. Restauranten, der slår dørene op på Tivolis åbningsdag d. 12. april, kommer til at byde på de bedste, danske smørrebrød til frokost og livretter fra det klassiske, danske køkken om aftenen. ”Da Tivoli henvendte sig og tilbød os de fantastiske lokaler i Glassalen og nogle fornemme muligheder, var det svært at holde ideerne og begejstringen tilbage. Det giver utrolig god mening for os at indlede et samarbejde med Tivoli – ikke mindst da Price-familien har mere end 160 års historie til fælles med Haven. Det var sådan set Tivoli, der udkonkurrerede vores forfædres teater på Vesterbrogade i 1840’erne. Pricerne rykkede dengang med ind i Carstensens Tivoli og blev stjerner på Pantomimeteatret. At vi nu åbner restaurant i Haven næsten 170 år efter, kan ses som et udtryk for samme ræsonnement:

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye