Netto, føtex og Bilka gemmer tobakken væk

Som de første dagligvarekæder i Danmark gemmer føtex, Bilka og Netto cigaretterne væk. Allerede efter sommerferien vil det synlige salg af cigaretter og tobak være fortid i de første butikker. Ambitionen er, at alle Salling Groups godt 600 butikker i Danmark har gemt tobakken helt af vejen den 1. oktober.
Initiativet er første skridt i en kommende udrulning af en ambitiøs sundhedsstrategi fra Salling Group.
Ifølge Sundhedsstyrelsen er en stigende andel af de 13-17 årige de seneste fem år begyndt at ryge. Den bekymrende udvikling danner sammen med ambitionen om, at Danmarks første røgfri generation skal blive en realitet i 2030 baggrunden for, at Salling Group nu skodder smøgerne.
– Som landets største detailhandelsvirksomhed har vi et ansvar for at gå forrest. Vi kan gøre en reel forskel for de næste generationer ved at sætte fokus på rygning og gøre det mindre attraktivt at begynde at ryge. Danmark skal nå i mål med en røgfri generation i 2030, siger Per Bank, administrerende direktør i Salling Group.
Tid til handling
Udrulningen af Salling Groups initiativ begynder efter sommerferien i de større byer, når føtex i Storkøbenhavn, Netto i Aarhus og Odense, Bilka i København, Randers og Aalborg og Salling Stormagasin i Aarhus og Aalborg allerede fra 1. august har gemt tobak og cigaretter af vejen.
Tiltaget bakkes op af Kræftens Bekæmpelse, der fortæller, at mindre eksponering i butikkerne vil mindske risikoen for, at unge begynder at ryge i fremtiden.
– Det er et kæmpe skridt i den rigtige retning. Detailhandlen skal have stor ros for at tage et ambitiøst og aktivt medansvar for at være med til at sikre, at det bliver sværere for børn og unge at begynde at ryge, siger administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker.
Ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen ryger knap 17 % af befolkningen, og i de ældre aldersgrupper er antallet af rygere faldende. Salling Groups initiativ med at gemme tobak og cigaretter væk er første skridt i en kommende ambitiøs sundhedsstrategi, som løbende bliver rullet ud.
Kontakter
Group CommunicationSalling Group
Tlf:8778 5002press@sallinggroup.comBilleder
Information om Salling Group
Salling Group er Danmarks mest mangfoldige detailhandelsvirksomhed. Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Wupti og Salling Stormagasin arbejder vi for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livstil. Flere end 53.000 dedikerede kolleger i Danmark, Tyskland, Polen og Sverige servicerer hver uge 11 millioner kunder.
Fordi vi er 100 % ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 850 mio. kr. til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Salling Group gør klar til Danmarks største firmafest med rekordmange deltagere6.6.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
25.000 Salling Group-medarbejdere sætter søndag 8. juni kurs mod hovedkontoret i Aarhus, hvor der henover hele dagen holdes fest med nogle af landets største kunstnere til allin25.
Salling Groups opkøb af Rimi Baltic gennemført2.6.2025 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største dagligvarekoncern har netop gennemført virksomhedens største opkøb nogensinde, efter ejerskabet over Rimi Baltic i dag har skiftet hænder. Det betyder, at Salling Group per dags dato vil være tilstede i seks europæiske lande.
Salling Group justerer ledelsesstrukturen til ny strategi28.5.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Omsætningen hos landets største dagligvarekoncern, Salling Group, er over de seneste år vokset markant. Med ambitioner om yderligere vækst, også udenfor Danmarks grænser, justerer virksomheden nu sin ledelsesstruktur med fokus på de geografiske områder, hvor virksomheden er til stede.
Salling Group åbner første butik fra COOP-overtagelse27.5.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et stort arbejde kulminerer onsdag morgen i forbindelse med åbningen af de første butikker fra aftalen mellem COOP, der gav Salling Group 33 butikker og projekter.
Netto og føtex med topplaceringer i international brand-analyse20.5.2025 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Både føtex og Netto har opnået fornemme placeringer i en brand-undersøgelse, som sender de to dagligvarekæder på en henholdsvis stærk anden- og femteplads blandt danske brands.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum