Ny undersøgelse: 225-timersreglen godt på vej, men plads til forbedring

225-timersreglen, der trådte i kraft i april 2016, betyder, at kontanthjælpsmodtagere skal arbejde i 225 timer inden for et år, hvis de er vurderet parat til det.

Ankestyrelsen er enig i kommunens vurdering i 55 ud af 78 sager, når det handler om at vurdere arbejdsevnen. Analysen viser også, der er plads til forbedring. I 7 sager vurderer Ankestyrelsen, at kommunens vurdering er forkert. I de resterende 16 sager har det ikke været muligt at vurdere, om kommunens vurdering er korrekt eller ej.

Samme mønster gør sig gældende, når kommunerne forlænger optjeningsperioden for beskæftigelseskravet på 225 timer. Det kan ske fx ved sygdom. Her vurderer Ankestyrelsen, at kommunerne gør det korrekt i 20 ud 21 tilfælde.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger.

- Jeg er glad for, at kommunen i langt de fleste sager laver en korrekt vurdering. Det er naturligvis afgørende, at reglerne bliver fulgt. Vi har lavet kontanthjælpsloftet for, at der altid skal være en forskel på at kunne forsørge sig selv og være på kontanthjælp. Med 225-timersreglen siger vi, at man skal arbejde ved siden af sin ydelse, hvis man kan.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har desuden lavet et tjek af, om kommuner og borgere forstår 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet. 81 procent af medarbejderne angiver, at de i høj grad eller nogen grad forstår incitamenterne og mekanismerne i kontanthjælpsloftet, mens 80 procent i høj grad eller i nogen grad forstår incitamenterne og mekanismerne i timereglen.

- Men vi er ikke i mål endnu. Vi skal sikre, at borgerne i endnu højere grad kan se gevinsten ved de økonomiske incitamenter i reglerne, og derfor arbejder vi på at lave et redskab til medarbejderne i jobcentrene, der kan udregne gevinsten ved få timers ordinært og ustøttet arbejde, siger Troels Lund Poulsen.