Fredsegen genplantes på Søndertorv i Aabenraa

I forbindelse med områdefornyelsen i den sydlige del af Aabenraa midtby vender Fredsegen tilbage til Søndertorv. I slutningen af februar bliver det store egetræ plantet af Nørgaard Anlæg.
Egen er doneret af Stenbjerg Ejendomme A/S, og træet kommer fra en planteskole på Sjælland.
Vækst og Udviklingsformand Philip Tietje er begejstret for gaven, som han glæder sig til at se som et nyt midtpunkt på Søndertorv:
- Det er i helt i tråd med vores udviklingsplan Fremtidens Aabenraa, at vi med Fredsegen genskaber et historisk element i byen samtidig med, at byen fornyes. At Fredsegen plantes nu, er også perfekt timet i forhold til, at Aabenraa i 2015-2018 er kulturarvskommune. Jeg vil gerne sige stor tak til Stenbjerg Ejendomme A/S for det flotte træ, lyder det fra udvalgsformand Philip Tietje, der påpeger, at også den gule tegl og granitbelægning er et kendetegn for Aabenraas historiske midtby.
Om Fredsegen
Indtil 1947 var Søndertorv hjemsted for Fredsegen, der blev plantet som et mindesmærke over afslutningen på krigen mellem Tyskland og Frankrig 1870-71. Træet skulle mane imod krig og for fred. Flere fredsege blev dengang plantet i det tyske rige og dermed også i Sønderjylland, der var under preussisk styre fra 1864 til 1920.
Når det nye Søndertorv står færdigt vil man kunne sætte sig under egetræets krone og følge med i byens liv, da der under egetræet opføres en rund bænk. Som en del af områdefornyelsen lægges der også ny teglbelægning, og asfalten skiftes ud med granitbelægning. Hermed vil det færdige Søndertorv fremstå som en mere hel plads med bedre mulighed for udeservering.
Gærdet flyttes til slotsparken
I forbindelse med, at Fredsegen skal genplantes, bliver bronzeskulpturen Gærdet flyttet til Slotsparken ved Brundlund Slot. Gærdet har stået mellem træerne på Søndertorv.
I slotsparken vil skulpturen få samme attraktive omgivelser som kunstmuseets andre skulpturer. Gærdet er udarbejdet af kunstneren Bent Sørensen (1923-2008) og er en gave fra Ny Carlsbergfondet. Gærdet har stået på Søndertorv siden 1992.
Billeder
Information om Aabenraa Kommune
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
World’s first large-scale Power-to-X plant inaugurated in Aabenraa14.5.2025 12:53:23 CEST | Pressemeddelelse
With the inauguration of the world’s largest Power-to-X (PtX) facility in Kassø, Aabenraa Municipality is demonstrating its leading role in the green transition — creating the processes and frameworks that green investors need to succeed.
Verdens første storskala PtX-anlæg er indviet i Aabenraa Kommune14.5.2025 09:04:45 CEST | Pressemeddelelse
Med indvielsen af verdens største Power-to-X-anlæg i Kassø viser Aabenraa Kommune, at man går forrest i den grønne omstilling og skaber de processer og rammer, som grønne investorer har brug for.
Nyt Kystvandråd skal styrke miljøtilstanden i Aabenraa Fjord13.5.2025 07:57:36 CEST | Pressemeddelelse
Støtte på op til 5 mio. kr. skal danne grundlag for et stærkt lokalt samarbejde om forbedring af vandmiljøet.
Ny skoleleder på Hovslund Børneunivers: “Et lille sted med nærvær og stærke fællesskaber”5.5.2025 12:06:35 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. juni tiltræder Ina Stentoft Christiansen som ny skoleleder på Hovslund Børneunivers. Den 40-årige skoleleder kommer med solid ledelseserfaring og en stærk værdi omkring fællesskab – både i arbejdslivet og i fritiden.
Unikt samarbejde danner rammen for at forbedre sundhedsvæsnet30.4.2025 14:32:55 CEST | Pressemeddelelse
'Sammen på Tværs' er et nyt initiativ, der skal forbedre adgangen til sundhedsydelser for socialt udsatte borgere og styrke det tværgående samarbejde mellem Aabenraa Kommune og Sygehus Sønderjylland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum