Aabenraa Kommune

Opbakning fra Aabenraas borgmester til afvisning af atomaffald fra Harrislee

Del
Borgmester Thomas Andresen, Aabenraa Kommune, bakker op om enstemmige afvisning af forslaget om at modtage byggeaffald fra den planlagte nedrivning af nordtyske atomkraftværker fra Gemeindevertretung Harrislee.

Det vil han gøre klart i en skrivelse til Minister for Energiomstilling, Landbrug, Miljø & Landområder i Slesvig-Holsten, Dr. Robert Habeck.

- Jeg har fuld forståelse for, at min tyske nabokommune ikke ser sig i stand til at tage dette ansvar på sig, udtaler borgmester Thomas Andresen.

- Jeg er overbevist om, at mange af Aabenraa Kommunes borgere deler deres tyske naboers frygt for den mulige indflydelse på miljø, livskvalitet og vigtige faktorer som regionalt image og turisme.

I sin skrivelse takker borgmesteren den tyske minister Habeck for viljen til at informere og inddrage Aabenraas borgere bl.a. ved at invitere danske borgere og borgmesteren til at deltage i et informationsmøde i Harrislee i juni, hvor Thomas Andresen deltog.

Men han understreger samtidig, at netop fordi Danmark for årtier siden besluttede sig for ikke at opføre atomkraftværker, er det ekstra vanskeligt at forstå forslaget om at deponere byggeaffald fra nedrevne atomkraftværker så tæt på grænsen til Danmark.

Også derfor bakker borgmester Thomas Andresen op om afvisning af forslaget fra Gemeindevertretung Harrislee.

Information om Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune
Skelbækvej 2
6200 Aabenraa

7376 7676https://www.aabenraa.dk/

Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye