Elektrikerne har indgået ny overenskomst
4.3.2012 21:26:57 CET | Dansk El-Forbund | Pressemeddelelse
Søndag aften klokken 20:15 underskrev elektrikernes fagforbund, Dansk El-Forbund, en to-årig overenskomst for omkring 13.000 elektrikere med installatørernes arbejdsgiverorganisation, Tekniq.
Elektrikeroverenskomsten kom i hus efter parterne to gange tidligere har måttet forlade forhandlingsbordet uden at opnå enighed. Hos Dansk El-Forbund er man tilfreds med resultatet.
- Jeg er selvfølgelig glad og tilfreds for, at vi har fået de sidste ting på plads i dag, siger Jørgen Juul Rasmussen, formand for Dansk El-Forbund.
- Det forlig, vi har indgået, er i lighed med andre forlig i år et slankt økonomisk forlig. Men det er alligevel fornuftigt samlet set, og der er nogle klare forbedringer for elektrikerne i det. Vi har for eksempel som det indtil videre eneste fagforbund i år fået stærkere værktøjer til at arbejde på udfordringer mod social dumping, slår forbundsformand fast.
- Desuden har vi fået en seniorordning, som den enkelte elektriker kan indgå med sin virksomhed, og som er tilpasset branchen. I lighed med Industriens overenskomst, så kan elektrikerne nu få dele af deres pensionsopsparing konverteret til nedsat tid eller seniorfridage fra fem år før, de går på folkepension, forklarer Jørgen Juul Rasmussen.
- Endelig har vi fået nogle forbedringer på de sociale områder. Vi har fået en mere fleksibel barsels- og fædreorlov og desuden bedre satser under barselsorloven. Og i lighed med Industriens overenskomst har vi fået forbedret pensionsopsparinger for kvinder på barsel, siger Jørgen Juul Rasmussen.
Han kalder det desuden et fornuftigt forhandlingsresultat, da elektrikerne ikke som modydelse for de opnåede goder har måttet afgive yderligere fleksibilitet.
- Det er på den økonomiske side et billigt forlig, erkender Jørgen Juul Rasmussen, men understreger, at lønforhandlingerne foregår lokalt inden for elektrikerbranchen.
- Og de forhandlinger ligger stadig forud, understreger Jørgen Juul Rasmussen og påpeger samtidigt, at der er tale om en to-årig aftale, og der således ikke er lang tid til den næste overenskomstforhandling.
Information om Dansk El-Forbund
Følg pressemeddelelser fra Dansk El-Forbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk El-Forbund
Elektrikernes næstformand sætter kurs mod formandsposten14.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstformand i Dansk El-Forbund Christian Rosenkvist Elgaard stiller op til posten som forbundsformand på efterårets kongres
Millionerstatning til bortvist tillidsrepræsentant12.8.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk El-Forbund vinder faglig voldgift i sag om elektriker, der blev uberettiget bortvist af sin virksomhed, efter at han var blevet valgt som tillidsrepræsentant. Elektrikeren skal nu have en tilbagebetaling på mere end en million kroner
DEF: Gode initiativer mod social dumping i udspil om udenlandsk arbejdskraft30.6.2025 12:39:19 CEST | Pressemeddelelse
Der er tilfredshed med kontrolforanstaltninger og initiativer mod social dumping i nyt regeringsudspil om udenlandsk arbejdskraft hos Dansk El-Forbund, der særligt glæder sig over, at fagbevægelsens er blevet hørt, når det gælder inddragelse af tillidsvalgte og fagforbund samt fokus på håndhævelse af overenskomstvilkår. Forbundet kalder udspillets del om ID-kort på byggepladser for et ’vigtigt skridt på vejen’
FAGBLAD: Nyt navn, nyt look – samme fagligt stærke indhold!17.9.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter i mere end 80 år at have udgivet Fagbladet Elektrikeren, vil Dansk El-Forbund nu favne flere faggrupper på det el-tekniske område med en relancering af bladet, der fremover vil hedde Fagbladet DEF
Rapport: Elektrikermangel risikerer at kortslutte grøn omstilling26.8.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der vil mangle knap 10.000 elektrikere og andre på det el-tekniske område i 2035. Det skyldes blandt andet den forventede femdobling af forbruget af grøn strøm, der skal til, hvis Danmark skal nå sine klimamål. Dansk El-Forbund opfordrer derfor til en samlet plan for elektrificering af Danmark og for behovet for kvalificeret arbejdskraft til den grønne omstilling
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
