Landbrugsrådgiver: Landbruget er på katastrofekurs

Bank og landmand skal samarbejde
"Mit mål er, at danskerne får øjnene op for, at vi lige nu har et erhverv, som egentlig er udset til at være en del af Danmarks fremtidige væksteventyr, der styrtbløder i en enorm gældsbyrde. Jeg er fuldt klar over, at landmændene selv har skrevet under på alle lånene, og har taget en chance i forhold til de investeringer, de har foretaget, men som land har vi ikke råd til at undvære landbruget. Derfor er både banker, politikere og landmændene pinedød nødt til at kigge på, hvordan erhvervet bedst kan starte på at afvikle gælden, så landmanden kan se et perspektiv i at stå op hver morgen og producere fødevarer. For løsningen ligger i, at de involverede parter samarbejder i stedet for at se sig som modstandere. Der er jo en fælles interesse i at løse problemet," understreger Kurt Skovsted.

Landbrug & Fødevarers opgørelse over gælds- og renteforhold viser, at der er sket en stigning i landbrugets gæld på ni Mia fra 2009 til 2010.

"En rentestigning på en procent medfører tre Mia i ekstra renteudgifter, og vi må forvente, at renten skal stige ellers, er der ikke tegn på vækst. 60 procent af landmændenes restgæld hos realkreditinstitutter er optaget med afdragsfrihed, erhvervet kan altså ikke afdrage på gælden trods meget lav rente. Ifølge opgørelsen er 5,8 pct. af heltidsbedrifterne teknisk insolvente, men det tror jeg ikke holder, tallet er nærmere 40 procent, det tal er tættere på virkeligheden end de 5,8 %," forklarer Kurt Skovsted. Han kan ikke genkende Landbrug & Fødevarers positive udmeldinger om fremgang og gode driftsresultater i 2010, som omtalt i flere medier i den seneste tid.

"I LandbrugsAvisens ekstra tillæg fra fredag d. 2. september 2011 fremgår det, at der virkelig er vækst i dansk landbrug. Det er bl.a. de store spillere som DLG, Den lokale Andel og Danish Crown, som stormer frem og scorer kassen, men hvorfor kommer pengene ikke i landmandens egne lommer?," spørger Kurt Skovsted. "Alle virksomheder vil gerne prale lidt af deres resultater, men jeg kan være bekymret for om det nævnte reklamefremstød kan give bagslag. Det er jo ikke til at se for de folkevalgte politikere, at der er krise i landbruget, når der skovles penge ind i landbrugets egne virksomheder. Vi kan ikke genfinde de positive takter i landmandens regnskaber i form af bedre afregningspriser eller lavere foderpriser," påpeger han.

Bankerne ringer om hjælp
Den private rådgiver har det seneste år oplevet, at banker ringer til ham for at få ham med på råd i forhold til flere af deres landbrugskunder, og han er indsat i mange gårdråd på forskellige landbrug primært af landmændene selv, men også af enkelte banker.
Ifølge Kurt Skovsted er problemet opstået, fordi landmændenes mål hidtil har været, at tingene bare skulle løbe rundt. Det har været for uambitiøst, og derfor er der foretaget investeringer i jord og produktionsforhold, som ikke er rentable.

"Adfærden skal simpelthen ændres. En landmand skal have fokus på, at en investering skal kunne give et betragteligt afkast, ellers skal den ikke foretages. Samtidig har kreditinstitutterne og bankerne haft alt for lidt indsigt i landbrugets produktionsforhold," siger han.

Kurt Skovsted vurderer, at der reelt set vil være 20 % af de nuværende landmænd, som vil blive nødt til at afvikle inden for få år, og i stedet skal der satses på de 80 %, som har mulighed for at drive et rentabelt landbrug.

Tid til afvikling?
"Alle landmænd burde sætte sig ned og vurdere, om de skal fortsætte eller se at få afviklet. Svineproducenterne får store udfordringer i 2013, hvor EUs regler om at drægtige søer skal gå løst træder i kraft. Min vurdering er, at op mod 40 % af svineproducenterne ikke kan leve op til de nye krav. Der er mere på spil end blot ens arbejde. En landmand arbejder jo i sin egen verden, hvor fritid, familieliv, arbejdsliv og ofte familiens historie er samlet på samme sted. Derfor er det et stort skridt for en landmand at skulle forholde sig til, at gården skal sælges. Og det er de menneskers skæbne, som er på spil for tiden," understreger Kurt Skovsted.