
Unikke Titanic-effekter vurderes i morgen i. H.C. Andersen Slottet
Tid:
Program for 18. oktober
14.00-16.30 Vurdering af Titanic effekter med relation til danskere
17.30-18.15 Foredrag om redningsaktionen på Titanic. Hvordan kunne det gå så galt?
18.30-20.00 Efterkommere fra passagerer på Titanic kan komme gratis ind til udstillingen
Titanic-effekter vurderes i efterårsferien
Tirsdag den 18. oktober får gæsterne en ekstra oplevelse, når de besøger "Titanic - The Exhibition" i H.C. Andersen Slottet i Tivoli. Udover adgang til selve udstillingen om den berømte skibskatastrofe, vil Titanic-eksperten Claes-Göran Wetterholm vurdere værdien af det danske lommeur, en Titanic billet og andre effekter der har relation til Titanic. Gæsterne får også et foredrag ved søfartseksperten Thomas Nørgaard Olesen, der fortæller om redningsaktionen på Titanic den skæbnesvangre nat. Udstillingen har åben til og med 30. december!
Vurderingsdag
Den 18. oktober vil Titanic-ekspert Claes-Göran Wetterholm vurdere værdien af tingene fra den danske sektion. Det tæller blandt andet et ur, der lå i lommen på Hans Givard, da hans lig blev bjærget i det iskolde vand efter ulykken, en underskrevet bevilling der udnævner Hans Henrik Clausen til dansk generalagent for Titanic og billeder af de to overlevende danskere Jenny Hansen og Karla Andersen. Steen Grundtvig har gennem 50 år angiveligt haft en ægte billet til Titanic liggende i sin samling af sjældne ting. Han har sagt ja til at udlåne billetten til udstillingen. Sjældne effekter fra Titanic er tidligere blevet solgt for helt op til 1,5 mio. kr. på auktioner i London. Claes-Göran Wetterholm vil også fortælle nyt om og betydningen af den værdifulde halskæde der blev stjålet fra udstillingen i september.
Fri adgang til foredrag 18. oktober
Da vandet lukkede sig over Titanic om natten den 15. april 1912, var langt fra alle kommet i redningsbådene, og i den iskolde nat var overlevelsesmulighederne små. Heldigvis var der hjælp på vej, for en række skibe i nærheden havde modtaget nødsignaler fra Titanic og sejlede for fuld damp mod katastrofestedet. Et af de skibe, der ilede til hjælp, var det danskejede skib Birma. Nu fortæller søfartseksperten Thomas Nørgaard Olesen historien, om den historiske redningsaktion i et foredrag i Tivoli. Foredraget varer cirka 40 minutter og starter kl. 17:30 den 18. oktober. Det er en god idé at købe billet i god tid, da der kun er plads til 100 under foredraget.
Entré til udstillingen "Titanic - The Exhibition" koster 95,- kr. (75,- kr. med Tivoli årskort). Den 18. oktober inkluderer entréen adgang til vurderingsdagen og foredraget.
Om udstillingen: |
Om søfartsekspert: |
Til pressen:
I skal være velkommen til at komme og lave reportage i løbet af dagen!
Med venlig hilsen
Torben Plank,
Presseansvarlig 22 23 74 40, tpl@tivoli.dk
Billeder





Information om Tivoli A/S
Følg pressemeddelelser fra Tivoli A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tivoli A/S
Tivoli åbner med mere end 20 nyheder4.4.2012 10:44:09 CEST | Pressemeddelelse
Under temaet ”blomsterne og bierne” tager et forårsklædt Tivoli imod gæsterne til sommersæson 170 den torsdag 12. april. I den anledning holder Tivoli pressemøde onsdag den 10. april kl 11:00. Læs her om udvalgte nyheder og så præsenterer vi et par ekstra nyheder på pressemødet!
Klassisk koncert i Tivoli for 5 kr.12.3.2012 17:09:39 CET | Pressemeddelelse
Tivoli Festival er ét af Tivolis mange musiktilbud i sommermånederne – og i år byder den klassiske musikfestival på hele 83 koncerter fra 1. maj til 31. august. For mange er det dog stadig en velbevaret hemmelighed, at der er gratis entré til over halvdelen af festivalens koncerter med et Tivoli Årskort.
Tivoli satser på musikken i 201221.2.2012 09:42:27 CET | Pressemeddelelse
I 2012 bruger Tivoli over 50 mio. kr. på kulturelle tilbud, der spænder fra alt fra rock, jazz, ballet, børnemusik, verdensmusik til live klassiske koncerter på Plænen. Det sker alt sammen, når Tivoli tager hul på sommersæsonen 2012, hvor der bliver indført en ny musikuge, der sikrer plads til flere musikalske genrer i respekt for Havens historie gennem 168 år. Strukturen for den nye musikuge har til formål at give gæsterne et bedre overblik over Havens voksende kulturudbud og træder i kraft fra 12. april.
NIMB udvikler gourmetkonceptet: nye navne, nyt design, udvidet brasserie 3.2.2012 12:33:57 CET | Pressemeddelelse
På Nimb går det godt! Så godt at gourmethuset, der åbnede i 2008, ser fremgangen som en enestående mulighed for at udvide og udvikle dele af huset i løbet af de kommende måneder.
Brdr. Price åbner restaurant i Tivoli31.1.2012 14:34:57 CET | Pressemeddelelse
Adam og James Price og deres samarbejdspartnere fra Dragsholm Slot har netop indgået aftale med Tivoli om at åbne restaurant i lokalerne i Glassalen, som tidligere rummede The Paul. Restauranten, der slår dørene op på Tivolis åbningsdag d. 12. april, kommer til at byde på de bedste, danske smørrebrød til frokost og livretter fra det klassiske, danske køkken om aftenen. ”Da Tivoli henvendte sig og tilbød os de fantastiske lokaler i Glassalen og nogle fornemme muligheder, var det svært at holde ideerne og begejstringen tilbage. Det giver utrolig god mening for os at indlede et samarbejde med Tivoli – ikke mindst da Price-familien har mere end 160 års historie til fælles med Haven. Det var sådan set Tivoli, der udkonkurrerede vores forfædres teater på Vesterbrogade i 1840’erne. Pricerne rykkede dengang med ind i Carstensens Tivoli og blev stjerner på Pantomimeteatret. At vi nu åbner restaurant i Haven næsten 170 år efter, kan ses som et udtryk for samme ræsonnement: