DEF: Efteruddannelse er arbejdsgivernes ansvar
6.1.2012 13:24:12 CET | Dansk El-Forbund | Pressemeddelelse
Medarbejdere skal selv investere deres fritid og ferie i at opkvalificere sig. Sådan lyder budskabet fra Kristeligt Fagforbund, Krifas, formand, Søren Fibiger Olsen, i Morgenavisen Jyllands-Posten 5. januar.
Men det er et helt forfejlet synspunkt, der varetager arbejdsgiverne i stedet for lønmodtagerne og i øvrigt et budskab, som kommer fra en side, som ikke har noget at skulle have sagt, mener Dansk El-Forbund.
- Grundlæggende er det arbejdsgiverens ansvar at sørge for, at deres medarbejdere kan videre- og efteruddanne sig. Opkvalificeringen er som regel først og fremmest efter arbejdsgiverens ønske, og det er derfor også arbejdsgiveren, der må betale for det. Det er ikke medarbejderne, der af egen lomme skal betale for og bruge deres fritid på at opkvalificere deres kompetencer. Desuden er ferien beregnet som rekreativ periode, hvor man lader batterierne op, så man igen er klar til at arbejde, siger Dansk El-Forbunds formand, Jørgen Juul Rasmussen.
Ifølge forbundsformand kommer forslaget desuden fra en side, som ikke er en del af det danske aftalesystem på arbejdsmarkedet.
- Krifa er ikke en fagforening, men en privat forretning. Og vigtigere endnu står Krifa uden for forhandlingsbordet ved overenskomstforhandlingerne. Derfor hverken skal eller kan Krifa blande sig i forhandlingerne. Og de bør da slet ikke tage arbejdsgivernes synspunkt, siger Jørgen Juul Rasmussen.
Rigtig mange lønmodtagere bruger endvidere allerede deres fritid på at opkvalificere sig.
- Men det gør de frivilligt, og derfor skal vi ikke opgive eller afskaffe de overenskomstmæssige rettigheder, vi igennem 100 år har opnået til selvvalgt efteruddannelse og adgang til kompetencefonden. I øvrigt går man jo allerede ned i løn i forbindelse med selvvalgt efteruddannelse. Det viser bare, hvor lidt Krifa kender til overenskomsterne, siger Jørgen Juul Rasmussen.
Dansk El-Forbund er fagligorganisation for omkring 30.000 faglærte elektrikere. Og netop elektriker-faget er et af de fag, hvor der sker størst teknologisk udvikling og derfor er størst behov for efter- og videreuddannelse.
- Uddannelse er nødvendigt. Vi gennemfører selv mange temamøder for vores medlemmer, som giver inspiration og kan bruges til at holde sig ajour inden for vores fagområde med. Og det danske arbejdsmarked vil som helhed også have godt af et kompetenceløft. Men det kræver meget, meget mere end lidt efteruddannelse. Det må være et samfundsansvar og ikke op til den enkelte lønmodtager, mener Jørgen Juul Rasmussen.
Information om Dansk El-Forbund
Følg pressemeddelelser fra Dansk El-Forbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk El-Forbund
Millionerstatning til bortvist tillidsrepræsentant12.8.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk El-Forbund vinder faglig voldgift i sag om elektriker, der blev uberettiget bortvist af sin virksomhed, efter at han var blevet valgt som tillidsrepræsentant. Elektrikeren skal nu have en tilbagebetaling på mere end en million kroner
DEF: Gode initiativer mod social dumping i udspil om udenlandsk arbejdskraft30.6.2025 12:39:19 CEST | Pressemeddelelse
Der er tilfredshed med kontrolforanstaltninger og initiativer mod social dumping i nyt regeringsudspil om udenlandsk arbejdskraft hos Dansk El-Forbund, der særligt glæder sig over, at fagbevægelsens er blevet hørt, når det gælder inddragelse af tillidsvalgte og fagforbund samt fokus på håndhævelse af overenskomstvilkår. Forbundet kalder udspillets del om ID-kort på byggepladser for et ’vigtigt skridt på vejen’
FAGBLAD: Nyt navn, nyt look – samme fagligt stærke indhold!17.9.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter i mere end 80 år at have udgivet Fagbladet Elektrikeren, vil Dansk El-Forbund nu favne flere faggrupper på det el-tekniske område med en relancering af bladet, der fremover vil hedde Fagbladet DEF
Rapport: Elektrikermangel risikerer at kortslutte grøn omstilling26.8.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der vil mangle knap 10.000 elektrikere og andre på det el-tekniske område i 2035. Det skyldes blandt andet den forventede femdobling af forbruget af grøn strøm, der skal til, hvis Danmark skal nå sine klimamål. Dansk El-Forbund opfordrer derfor til en samlet plan for elektrificering af Danmark og for behovet for kvalificeret arbejdskraft til den grønne omstilling
Ny aftale: Forældre skal have bonus, når deres barn bliver elektriker1.4.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk El-Forbund og Tekniq Arbejdsgiverne vil fremover give forældre en kontant belønning på 100.000 kroner, når deres barn bliver udlært elektriker for at dække fremtidens behov for arbejdskraft. Penge skal komme fra et nystiftet fond
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
