Prisstigning på ejerlejligheder i København er blevet mindre

Det er ikke usædvanligt, at priserne på ejerlejligheder i Hovedstaden stiger i maj måned, men nye tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at priserne i årets femte måned tværtimod er stort set uændret i landsdelen København by. Prisen på en kvadratmeter lejlighed er henover maj steget med mindre end en hundredekroneseddel, og det er væsentligt lavere end i samme periode de foregående år.
”Prisen på ejerlejligheder i København har ikke bevæget sig op på et tidspunkt på året, hvor kurven typisk stiger. Da renten faldt til et historisk lavt niveau i februar 2015, begyndte priserne i København at stige. Nu ser vi, at priskurven flader ud. Det sker blandt andet, fordi priserne er steget så meget, at færre mennesker har råd til at købe, og samtidig er finansieringsreglerne blevet ændret, så det er blevet sværere at låne til lejlighedskøbet,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden.dk.
Større udbud presser prisen
De høje priser i København har resulteret i et fald på 15 procent i antallet af ejerlejlighedshandler de første fire måneder af 2018 i forhold til samme periode sidste år.
”Med det faldende antal handler er udbuddet samtidig steget ganske markant. Dels taler priserne til en mindre skare af købere, og dernæst kommer der fortsat mange nye sælgere på markedet, fordi der trods alt stadig er gode chancer for at sælge til en fordelagtig pris. Det skaber en større kamp om køberne,” siger Birgit Daetz, og fortsætter:
”Vi ligger stadig ni procent over niveau i forhold til for et år siden, men mit bud er, at vi ikke vil se samme spring det kommende år.”
København er katalysatoren for ejerlejlighedsmarkedet i Danmark, og selvom priserne stagnerer, lukrerer omegnskommunerne fortsat på de høje priser i Hovedstaden. Priserne stiger nemlig i eksempelvis Køge, Rødovre og Høje Taastrup, men også på Sjællands top, Helsingør Kommune.
Lejlighedspriserne i hele Danmark er i gennemsnit steget med 1,3 procent i maj. I Aarhus, der sammen med Hovedstaden trækker den primære del af ejerlejlighedssalget, følger priserne det samlede landstal, mens de stiger små tre procent i studiebyer som Esbjerg og Aalborg.
Salgspriser for ejerlejligheder maj 2018
Region |
Gn.snitlig salgspris pr. kvm. |
Ændring siden sidste måned |
Årsændring |
Hele landet |
27.684 kr. |
1,3 % |
10,1 % |
Hovedstaden |
37.016 kr. |
0,4 % |
9,1 % |
Midtjylland |
22.838 kr. |
1,0 % |
5,0 % |
Nordjylland |
17.730 kr. |
2,9 % |
10,9 % |
Sjælland |
14.954 kr. |
1,7 % |
10,6 % |
Syddanmark |
16.243 kr. |
3,3 % |
15,9 % |
(Kilde: Boligsidens Markedsindeks)
Øvrige nøgletal:
- Priserne på villaer og rækkehuse er steget 4,5 procent det seneste år, så en gennemsnitlig kvadratmeter hus nu koster 13.838 kroner. I Region Hovedstaden har prisen for første gang rundet 25.000 kroner.
- Den gennemsnitlige salgstid på ejerlejligheder i Danmark er for første gang i 2018 under 100 dage.
- Det er i Region Syddanmark, at prisen på fritidshuse er steget mest den seneste måned. Her er prisen seks procent højere nu end i april.
Nøgleord
Kontakter
Kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk, mobil: 21210284
Billeder
Vedhæftede filer
Links
Information om Boligsiden
Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på bolignyheder.boligsiden.dk og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.
Følg pressemeddelelser fra Boligsiden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boligsiden
Nyt redskab i boligsøgningen: Se salgspriser lokalt på Boligsidens nye priskort3.10.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsiden kan i dag præsentere et nyt redskab i boligsøgningen, som giver dig et hurtigt og visuelt overblik over de lokale salgspriser for alle boligtyper helt ned på enkelte postnumre og sogne.
Stor købelyst gør indhug i boligkøbernes valgmuligheder3.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fart på boligsalget har resulteret i et faldende udbud af boliger i de seneste måneder. Det viser Boligsidens nye udbudstal for primo oktober.
Her sælges hver anden lejlighed til minimum 5 millioner kroner24.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Boligsiden viser, at 51 procent af de ejerlejligheder, der i august blev solgt i landsdelen Byen København, havde en salgspris på minimum 5 millioner kroner. På landsplan er der tale om en andel på 25 procent og i begge tilfælde en væsentlig større andel end for blot et halvt år siden.
Sensommeren satte fart på salget af sommerhuse18.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye handelstal fra Boligsiden viser, at der er solgt 1.208 sommerhuse i august. Det er det højeste antal solgte på månedsbasis i år, og kun i 2020 er der solgt flere sommerhuse i august måned.
For første gang betaler lejlighedskøbere mere end 40.000 kr. pr. kvm.11.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye august-tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at salgspriserne for ejerlejligheder fortsætter op, og for første gang har kvadratmeterprisen nu krydset 40.000 kr. pr. kvm. på landsplan.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum