Sensommeren satte fart på salget af sommerhuse

Del

Nye handelstal fra Boligsiden viser, at der er solgt 1.208 sommerhuse i august. Det er det højeste antal solgte på månedsbasis i år, og kun i 2020 er der solgt flere sommerhuse i august måned.

Foto: Boligsiden

Drømmen om egen feriebolig lever hos mange danskere, og rigtig mange har gjort drømmen til virkelighed i august.

Boligsidens nye handelstal viser, at der er solgt 1.208 sommerhuse i august. Dermed topper salget af sommerhuse indtil videre i år, og ser vi isoleret på august, er det kun august 2020, der står for et højere antal solgte sommerhuse i Boligsidens statistik.

”Den høje aktivitet fortsætter på boligmarkedet, og det gælder ikke mindst for sommerhusene. Vi ser ofte en stigning i salget af sommerhuse fra juli til august, men overordnet set skal vi tilbage til juni 2021 for at finde en måned med et højere resultat end det, vi ser for august 2025,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden og tilføjer:

”Den stigende handelsaktivitet sker samtidig med, at vi netop har set gennemsnitsprisen for et sommerhus krydse 2 millioner kroner på landsplan. Den øgede aktivitet er derfor også et udtryk for et stigende antal danskere, der har tilpas luft i økonomien til at kunne realisere drømmen om bolig nummer 2.”

De 1.208 solgte sommerhuse i august er en stigning på 24 procent sammenlignet med august sidste år.

Her er salget af sommerhuse steget mest

Den stigende købelyst for sommerhuse i august gør sig gældende i langt de fleste af de i alt 11 landsdele, når der sammenlignes med samme måned sidste år.

Men særligt i landsdelene Bornholm, Fyn, Nordsjælland og Østjylland er fremgangen stor. Her er der i alle tilfælde tale om en stigning i salget på minimum 35 procent i forhold til august 2024.

Købelysten er fortsat høj på resten af boligmarkedet

For både huse og ejerlejligheder gælder det fortsat, at efterspørgslen på boliger også her er stor.

I august er der solgt 4.878 villaer og rækkehuse, hvilket er 9 procent flere end i samme måned sidste år og samtidig det næsthøjeste resultat for august i Boligsidens statistik. Kun i august 2020 blev der solgt flere.

”Husene er fortsat i høj kurs blandt landets boligkøbere, og i 23 kommuner ser vi salgsrekord for august måned. Fire af disse kommuner ligger på Sjælland, og resten er fynske eller jyske kommuner. Det vidner om, at den stigende efterspørgsel ikke kun er begrænset til at være et hovedstadsfænomen, men at vi omvendt ser en fremgang i salget af huse i store dele af landet,” forklarer Birgit Daetz.

Se udviklingen i salget af huse i alle kommuner det seneste år

Samtidig er der solgt 1.760 ejerlejligheder i august, hvilket er en fremgang på 30 procent sammenlignet med august 2024 og det tredjehøjeste niveau for august måned i Boligsidens Statistik.

”I år har vi ikke set den stigning i salget af ejerlejligheder, som vi ellers ofte ser fra juli til august. Men det hænger sammen med, at der er solgt rigtig mange lejligheder i alle måneder i 2025, og det bliver der stadig. Ser vi isoleret på Københavns Kommune, som er det største marked for ejerlejligheder, er der her solgt 605 lejligheder i august, hvilket er 21 procent flere end i samme måned sidste år,” forklarer Birgit Daetz.

Solgte boliger i august fordelt på boligtyper

Periode

Villaer/rækkehuse

Ejerlejligheder

Sommerhuse

Alle boligtyper*

August 2015

3.490

1.581

695

6.619

August 2016

3.744

1.836

828

7.150

August 2017

4.240

1.785

969

7.814

August 2018

4.244

1.547

969

7.504

August 2019

4.383

1.553

1.105

7.802

August 2020

5.143

1.733

1.413

9.243

August 2021

4.626

1.554

968

7.833

August 2022

3.698

1.055

783

6.116

August 2023

4.265

1.429

839

7.141

August 2024

4.479

1.351

977

7.407

August 2025

4.878

1.760

1.208

8.505

Kilde: Boligsiden

Solgte boliger i 2025 fordelt på boligtyper

Periode

Villaer/rækkehuse

Ejerlejligheder

Sommerhuse

Alle boligtyper*

Januar 2025

4.135

1.608

562

6.887

Februar 2025

4.502

1.707

710

7.537

Marts 2025

5.246

1.794

901

8.598

April 2025

4.994

1.696

954

8.299

Maj 2025

5.608

1.925

1.137

9.393

Juni 2025

5.360

1.807

1.125

9.027

Juli 2025

5.077

1.788

1.056

8.559

August 2025

4.878

1.760

1.208

8.505

Kilde: Boligsiden

Nøgleord

Kontakter

Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk. Telefon: 21210284

Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på www.boligsiden.dk/nyheder og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.

Følg pressemeddelelser fra Boligsiden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Boligsiden

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye