Ulla Tørnæs og Kofi Annan værter ved konference i København fredag
Fordrivelsen skete umiddelbart efter, at Rakhine-Kommissionen under ledelse af Kofi Annan kom med anbefalinger til at løsne op for konflikten i området.
Medlemmer af kommissionen samt repræsentanter fra FN og regeringen i Myanmar og en række eksperter inden for freds- og forsoningsdagsordenen mødes i København i dag fredag for at drøfte erfaringerne fra kommissionens arbejde, og hvordan man kan få sat skub i implementeringen af dens anbefalinger.
”Etniske spændinger løses ikke med etnisk udrensning. Vejen frem er dialog og støtte til gennemførelse af Rakhine-Kommissionens anbefalinger, ligesom de, der har gjort sig skyldige i overgreb må drages til ansvar. Der er lang vej igen, men Danmark er klar til at støtte regeringen i Myanmar, de internationale partnere og nødhjælpsorganisationerne i at finde bæredygtige løsninger på den langvarige konflikt i Rakhine. Det er en af forudsætningerne for, at de mange flygtninge kan vende hjem til et sikkert liv i værdighed, og at alle befolkningsgrupper i Rakhine kan leve fredeligt sammen,” siger Ulla Tørnæs.
Seneste positive fremskridt kom denne uge, da Myanmars regering, UNHCR og UNDP underskrev en aftale om at styrke grundlaget for frivillig, sikker og værdig tilbagevenden af rohingyaerne fra flygtningelejren i Cox Bazar i Bangladesh til deres hjem i Myanmar. Det betyder også, at FN’s organisationer for første gang siden konfliktens udbrud får adgang til det nordlige Rakhine.
Rakhine-kommissionen blev nedsat af Myanmars politiske leder Aung San Suu Kyi i september 2016 med Kofi Annan som kommissionsformand og blev støttet finansielt af bl.a. Danmark. Formålet med kommissionen var at komme med anbefalinger til Myanmars regering til løsninger på årsagerne til den langvarige konflikt i Myanmars Rakhine-stat.
Umiddelbart efter at Kommissionen var kommet med sine endelige anbefalinger i august 2017, eskalerede krisen i det nordlige Rakhine, hvilket medførte omfattende ødelæggelser, vold, overgreb og fordrivelse af op imod 700.000 etniske rohingyaer til nabolandet Bangladesh. Overgrebene har modtaget massiv kritik fra det internationale samfund. FN’s Generalsekretær har blandt andre beskrevet dem som et klart eksempel på etnisk udrensning.
Rakhine-Kommissionens anbefalinger udgør en omfattende plan for fred, udvikling og mellemfolkelig forståelse i Rakhine. Efter flygtningestrømmen til Bangladesh ses implementering af Kommissionens anbefalinger også som en forudsætning for en frivillig, værdig og sikker tilbagevenden af flygtningene til Rakhine.
Udsigterne for implementeringen af Rakhine-Kommissionens anbefalinger og for tilbagevenden af de mange rohingyaer til Myanmar er formentlig lange. Ikke desto mindre er anbefalingerne et afgørende grundlag for en mulig freds- og forsoningsproces i Rakhine – og dermed også for samarbejdet mellem regeringen i Myanmar og det internationale samfund, der bredt har anerkendt anbefalingerne som vejen frem for etablering af fredelig sameksistens og udvikling i staten Rakhine.
Kontakter
Karen ClementPresserådgiver
Tlf:+4522610968karcle@um.dkInformation om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Foreign Minister’s Statement (21 July 2025)22.7.2025 11:48:43 CEST | Nyhed
We, the signatories listed below, come together with a simple, urgent message: the war in Gaza must end now.
Regeringen opdaterer handlingsplan for at nå FN’s Verdensmål16.7.2025 10:37:08 CEST | Pressemeddelelse
Det er 10 år siden, verdenssamfundet blev enige om en fælles ambition for klodens udvikling frem mod 2030 med FN’s 17 Verdensmål. I dag offentliggør regeringen en opdateret handlingsplan, som skal sikre, at Danmark fastholder kursen mod at indfri målene.
Udenrigsministeren rejser til Bosnien-Hercegovina for at markere genåbningen af Danmarks ambassade10.7.2025 17:42:21 CEST | Pressemeddelelse
I dag rejser udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til Sarajevo for at markere genåbningen af Danmarks ambassade i landet og 30-året for folkedrabet i Srebrenica.
Udenrigsministeren rejser til Rom for at deltage i Ukraine Recovery Conference9.7.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kort efter sit møde med den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, i Washington DC, rejser udenrigsministeren til Rom for at deltage i Ukraine Recovery Conference torsdag den 10. juli. Her vil Danmark underskrive aftaler for 435 mio. kr. til støtte til Ukraines genopbygning.
Dansk eksport i maj 20259.7.2025 11:23:39 CEST | Pressemeddelelse
I maj 2025 faldt Danmarks samlede eksport 0,8 pct. i forhold til april. Årsstigningstakten, dvs. de seneste 12 måneder i forhold til de 12 måneder forud, var 9,5 pct.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum