13.000 elever skal skabe energi
Projekt Edison er en landsdækkende opfinderkonkurrence og et undervisningsforløb, der guider lærere og elever igennem en lærerig proces, hvor eleverne skal bruge deres kompetencer indenfor entreprenørskab, innovation og teknologi til at skabe nye løsninger på virkelige problemer.
I 2023 er temaet i Projekt Edison ”Vi skaber energi”. Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard glæder sig til at se, hvad de unge får ud af årets tema.
- Det er virkelig fantastisk, at Projekt Edison i år kommer til at handle om energi og entreprenørskab. Lige nu arbejder politikere og regeringer over hele verden på at finde gode løsninger på vores energiudfordringer. Og selvom vi har mange gode bud på, hvad vi vil gøre, så er det nødvendigt, at vi hele tiden forsøger at få nye ideer, tænke på nye måder og lader os inspirere. Og her tror jeg, at børn og unge kommer til at spille en vigtig rolle, siger klima- energi og forsyningsminister Lars Aagaard.
Siden 2007 har Fonden for Entreprenørskab tilbudt landets 6.-7. klasser at deltage i den landsdækkende opfinderkonkurrence Projekt Edison, som i dag er forankret i over 40 kommuner. Det giver elever på tværs af hele landet mulighed for at prøve kræfter med innovative læringsprocesser i teori og praksis.
- Gennem entreprenørskab lærer børn og unge, hvordan de kan være med til at skabe, forandre og gøre en forskel i verden. I Projekt Edison arbejder eleverne med udgangspunkt i deres egen hverdag, og med årets tema om energi har de en unik mulighed for at blive medskabere af fremtidens samfund, siger Christian Vintergaard, adm. direktør i Fonden for Entreprenørskab.
Den 1. august er årets undervisningsmateriale klar til brug. Det vil guide eleverne igennem en innovativ læringsproces og give dem kompetencer inden for innovation og entreprenørskab. Projekt Edison finder sted fra starten af august til og med november 2023, hvor der er landsfinale.
Kontakter
Christine Brasch BækholmPresse og kommunikation
Tlf:30229262christine@ffefonden.dkHenrik ThiseProgramleder
For Projekt Edison & Next Level
Christian VintergaardAdm. direktør
Tlf:28754191christian@ffefonden.dkInformation om Fonden for Entreprenørskab
Om Fonden for Entreprenørskab
Fonden for Entreprenørskab vil inspirere børn og unge og give dem evnen til at tænke og agere entreprenant og innovativt, så de kan lykkes i en global og omskiftelig verden. Det gør Fonden ved at hjælpe skoler og uddannelser med at fremme entreprenante og innovative evner hos elever og studerende. Fonden fungerer desuden som nationalt videncenter for opsamling, udvikling og udbredelse af viden om entreprenørskabsundervisning på alle niveauer af uddannelsessystemet.
Følg pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab
Danmarksmesterskaberne i entreprenørskab: Løsning skal sikre nemmere verifikation af aldersbegrænsede produkter29.4.2025 23:03:22 CEST | Pressemeddelelse
Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarksmesterskaberne i Entreprenørskabsprogrammet Company Programme for ungdomsuddannelser 2025 i Industriens Hus tirsdag den 29. april. 42 hold fra 22 ungdomsuddannelser har landet over konkurreret om at være de bedste og dermed få lov til at komme til finalen i København.
Invitation: Oplev elever fra ungdomsuddannelsers kreative idéer og mød fremtidens iværksættere til Danmarksmesterskaberne i Entreprenørskab 202528.4.2025 12:34:51 CEST | Presseinvitation
Fonden for Entreprenørskab afholder Danmarksmesterskaberne i Entreprenørskabsprogrammet Company Programme for ungdomsuddannelser 2025 i Industriens Hus tirsdag den 29. april.
Danmarksmesterskaberne i entreprenørskab: Teknologi fra unge iværksættere skal forbedre medicinhåndtering for ældre og lette sundhedspersonalets arbejdspres25.4.2025 18:05:24 CEST | Pressemeddelelse
Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarksmesterskaberne i Entreprenørskabsprogrammet Next Level for grundskoler 2025 i Koldinghus fredag den 25. april. Mere end 3000 elever i 7. – 10. klasse har landet over i ugerne op til konkurreret om at blive et af de bedste 28 hold, der gik videre til finalen i Kolding.
Ny analyse: Trods politisk efterspørgsel kender få lærere til undervisning i innovation og entreprenørskab25.4.2025 09:09:19 CEST | Pressemeddelelse
Selvom erhvervslivet og et stort flertal i Folketinget ønsker sig mere entreprenørskabsundervisning i grundskolen, så kan der være et stykke vej endnu, før det bliver en realitet.
Invitation: Oplev skoleelevers kreative idéer og mød fremtidens iværksættere til Danmarksmesterskaberne i Entreprenørskab for grundskoler 202524.4.2025 09:12:16 CEST | Presseinvitation
Fonden for Entreprenørskab afholder Danmarksmesterskaberne i Entreprenørskabsprogrammet Next Level for grundskoler 2025 i Koldinghus på fredag den 25. april.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum