13 danske medier skaber metadata med kunstig intelligens

Hvilke emner handler nyheden om?
Hvilke personer og organisationer optræder i den?
Hvilket geografisk område er nyheden relevant?
De spørgsmål skal en helt ny tag-robot besvare i tusindvis for danske medier.
Tagging af nyheder indenfor emner, entiteter (personer og organisationer) samt geografi kan hjælpe medier med at tilbyde personaliserede brugerflader til slutbrugerne. De kan gøre det muligt at linke mellem historier og i dybden forstå, hvilken type nyheder, brugerne efterspørger, hvornår. Og de kan hjælpe med at vise de journalistiske mønstre er i det indhold, som trækker brugerne igennem mediernes paywall.
I juni mødtes repræsentanter for mediehusene hos Ritzau på Store Kongensgade og blev enige om at udvikle en tag-motor, der kan løfte opgaven i fællesskab. Siden har Ritzaus Bureau arbejdet med at identificere formaterne, oversætte den internationale emnestandard iptc til dansk og bygge træningssæt til selvlærende algoritmer for at kunne autotagge indhold med en tag-robot.
Over 10.000 artikler er indtil nu blevet tagget med de flere end 900 standard-emner. Samtidig har bureauet indgået aftale med svenske iMatrics om udvikling af en dansk tag-motor, som i de kommende måneder skal bevise sit værd.
- Ritzau har en mission om at hjælpe medieprofessionelle med kombinationen af teknologi og mennesker, så der skabes fordel i fællesskab. Med dette fælles værktøj kan vi hjælpe mange medier samtidig, siger Ritzaus administrerende direktør og chefredaktør, Lars Vesterløkke.
For ham er det vigtigt at kunne hjælpe medierne med en automatisering, der gør det nemmere at personalisere brugerfladerne og få analyseret, hvilket typer indhold, der fungerer hvordan.
Motoren er dimensioneret til at kunne auto-tagge flere end 100.000 nyheder hver måned og skal fungere fuldautomatisk som en service i de forskellige redaktionelle systemer.
- I marts har vi første proof of concept på motoren. Men allerede nu har vi en meget høj succesrate blandt de 48.000 artikler, vi har testet med, fortæller Lars Vesterløkke.
Den nye løsning bliver en udvidelse af Ritzaus Mediehuspakke og tilbydes til alle de publicistiske medier, der allerede abonnerer på Ritzaus nyhedstjeneste.
Det er planen, at tjenesten rulles ud til medier i andet og tredje kvartal i år.
Deltagende mediehuse:
Kristeligt Dagblad, A4 Medier, NORDJYSKE Medier, Mediehusene Midtjylland, DR, TV2, Dagbladet Børsen, TV2 regionerne, Berlingske Media, DKNyt, Sjællandske Medier, Jysk Fynske Medier og Ritzaus Bureau
Kontakter
Lars VesterløkkeChefredaktør og adm. direktør
Tlf:+45 3330 0000lav@ritzau.dkBilleder

Information om Ritzaus Bureau A/S
Følg pressemeddelelser fra Ritzaus Bureau A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ritzaus Bureau A/S
Ritzau indgår samarbejde med politiet13.10.2025 11:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Politiet vil fremover udkomme med deres operative meddelelser på Ritzaus platform, så de når direkte ud til redaktionerne. Det sker som led i politiets beslutning om at forlade det sociale medie X.
Ritzau og IDX indgår partnerskab: Stærkere kommunikation skal positionere selskaberne attraktivt over for kapitalmarkederne.30.9.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ritzau og IDX har indgået et partnerskab, der skal skabe nye synergier mellem Ritzaus distributionsplatform Via Ritzau selskabsmeddelelser og IDX’ løsninger til præsentation finansiel information.
Fremtidens PR: Ritzau og Storykit i samarbejde om automatiseret video for pressekommunikation25.9.2025 10:02:10 CEST | Pressemeddelelse
Video er ikke længere blot et “nice-to-have” i virksomheders kommunikationsarbejde – det er det sprog, som mange målgrupper forstår og responderer på. Derfor har Storykit, den førende platform for videoautomatisering, indgået et strategisk partnerskab med Ritzau, Danmarks førende nyhedsbureau og distributør af pressemeddelelser. Sammen bringer de hurtig og skalerbar videoproduktion ind i kernen af dansk pressekommunikation. Med dette nye samarbejde kan Ritzaus kunder hurtigt omdanne deres pressemeddelelser til brandede videoer med budskaber fra deres pressemeddelelser, der øger rækkevidde og engagement på tværs af kommunikationskanaler – uden behov for ekstra værktøjer, et produktionsteam eller ekstra tid. ”I årtier har Ritzau været rygraden i dansk kommunikation, og vi er stolte over at kunne samarbejde om at forme fremtiden,” siger Peder Bonnier, CEO i Storykit. ”Med Storykit kan enhver organisation fortælle sin historie med video, og dette partnerskab betyder, at danske virksomheder
Ritzau henter erfaren kommerciel direktør22.4.2025 11:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Ritzaus nye kommercielle direktør, CCO, kommer med omfattende erfaring. Senest har han været CEO i IIH Nordic, og før det har han haft flere kommercielle direktørstillinger i blandt andet medie- og telebranchen.
Ritzau lander overskud i år med direktørskifte8.4.2025 15:43:28 CEST | Pressemeddelelse
Ritzaus Bureau kom ud af 2024 med sorte tal på bundlinjen. Den nyligt offentliggjorte årsrapport viser, at året endte med et samlet resultat på knap 10 mio. kr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
