Netto åbner fremtidens discountbutik

Det bliver en anderledes Netto, som københavnerne kan møde, når de fra i dag, den 6. juni, går på indkøb i deres Netto på Kongelundsvej 49 i København.
Netto-butikken er nemlig den første, som åbner med Nettos helt nye butikskoncept, der skal løfte hele indkøbsoplevelsen i Netto. Butikken vil adskille sig fra en typisk Netto, idet både indretning og look-and-feel har fået et gennemgribende løft. Og derudover vil butikken opleves anderledes, da alt fra musik og varer til Netto-medarbejdernes tøj er opdateret.
– Vi har ganske enkelt revitaliseret hele vores butikskoncept, som har fået en gennemgribende makeover. Kernen i vores nye koncept vil stadig være det, som kunderne kender: Nemlig gode varer til de bedste priser. Men med vores nye koncept vil vi i endnu højere grad gerne skabe butikker, som det er rart at være i for kunder og medarbejdere, fortæller Michael Løve, der er direktør i Netto, og uddyber:
– Med vores nye koncept glæder vi os til at tilføre endnu flere dimensioner til butikkerne, og med vores første nye butik kommer vi til at præsentere den butiksoplevelse, vi gerne vil gøre til normen i Netto.
Kernen i butiksoplevelsen vil tage afsæt i Nettos danske og skandinaviske rødder, og udover nye farver og mere lækker look-and-feel har den nye butik også en særlig indretning. Således vil frugt- og grønt-afdelingen spille en mere bærende rolle, ligesom convenience-varer vil få sin egen sektion, så det er nemt for alle at finde de nemme måltider.
Samtidig vil butikken have færre af de klassiske spot-varer, som samtidig vil blive placeret nær det faste sortiment af tilsvarende varer. 300 nye varer vil i stedet blive tilført det faste sortiment:
– Vi vil gerne skabe fremtidens discountbutik med afsæt i en mere rolig butik, der er kendetegnet ved et stærkt sortiment af kvalitetsvarer til discountpriser og stor friskhed. Vi vil i endnu højere grad indrette butikken efter kundernes efterspørgsel, som går mod markante frugt- og grønt-afdelinger, convenience og en enkel og nem navigering i butikken. Det skal være behageligt at handle her, og på tværs af hele butikken vil man møde en styrket oplevelse, som vi håber, at kunderne vil tage rigtig godt imod, uddyber Michael Løve.
Netto har gennem det seneste år testet en række koncepter, særligt med fokus på farvevalg og overordnet indretning, i Danmark, Sverige, Tyskland og Polen. Det er er bl.a. den læring, som udgør kernen i det nye butikskoncept.
Om Netto-butikken på Kongelundsvej 49, 2300 København:
- Butikken har alt i alt et salgsareal på godt 900 m2.
- Butikken vil adskille sig fra en typisk Netto-butik i kraft af:
- Markant større frugt- og grøntafdeling
- En særlig og større sektion med convenience-varer, som findes i forlængelse af frugt- og grøntafdelingen
- Ny placering til de kendte Spot-varer, som alt efter varetype vil blive placeret nær det faste sortiment af tilsvarende varer
- Mere plads til køl- og frost med plads til præsentation af det ferske kød
- Nyt inventar, med en skandinavisk look-and feel-fornemmelse. Eksempelvis med trælook i frugt- og grøntafdelingen
- Nye farver på inventar og væg, hvor den klassiske gule Netto-farve også har fået en opdatering.
- Ligeledes justeringer i facadeskiltningen, hvor den gule foliering ikke er en del af vinduerne i butikken – så der kommer meget dagslys ind i butikken.
- Indretningen i butikken er udarbejdet, så kunderne nemt kan navigere rundt. Udover frugt og grønt vil også convenience, fersk kød og en lang række andre varer blive fremhævet, så kundens indkøbsoplevelse og indkøbsflow forbedres.
- Ændret belysning i butikken, hvor varerne vil være i fokus
Illustrationen er fra en 3D-visualisering af fremtidige Netto-butikker
Kontakter
Group CommunicationSalling Group
Tlf:8778 5002press@sallinggroup.comBilleder
Information om Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Køb billetter til Grøn 2025 i Bilka, Netto og føtex3.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Salling Group støtter igen i år Muskelsvindfondens arbejde og gør det muligt at købe billetter til Grøn Koncert, når du handler i deres butikker.
Bilka udvider sin hjemmelevering markant og tester ny version af BilkaToGo PickUp1.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bilka har i 2025 tilføjet et stort tocifret antal postnumre til listen over byer, der kan benytte sig af BilkaToGo Hjemmelevering. Men ambitionerne er større, og Bilka ønsker at nå ud til endnu flere danskere, og derfor er de nu klar med endnu et tiltag – BilkaToGo PickUp Stigsborg.
føtex og Bilka tilpasser sig kundernes ændrede alkoholvaner med nyt sortiment28.3.2025 11:14:36 CET | Pressemeddelelse
Bilka og føtex er til for kunderne, og som direkte respons på livsstilsændringer og nye behov introducerer føtex og Bilka nu et stort sortiment af vinflasker i halv størrelse samt flere alkoholfrie alternativer.
Salling Group når ud til endnu flere kunder med godkendelse af COOP-aftale26.3.2025 11:53:00 CET | Pressemeddelelse
Netto og føtex rykker ind på nye adresser på tværs af Danmark, efter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen netop har godkendt aftalen, der ender med en overdragelse af 33 COOP-butikker og projekter til Salling Group.
Salling Group styrker ledelsen med to markante profiler11.3.2025 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med to nyoprettede stillinger i topledelsen understreger Salling Group ambitionerne om et styrket kundefokus, innovation, investeringer og opkøb som en del af Aspire 28.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum