Tivoli A/S

Tivoli satser millioner på russisk Jul

Del
Når Tivoli den 11. november for 18. gang tager hul på Jul i Tivoli bliver det med premiere på et nyt russisk tema og en 2000 m2 stor by på Plænen. Blandt attraktionerne er en Tivoli-udgave af St. Basil's Cathedral kendt fra den Røde Plads i Kreml med et 21 meter højt tårn med løgkupler og klokkespil. Den russiske by, der bl.a. erstatter Nissekøbing, skal bidrage til fornyelse af Jul i Tivoli samt sikre fremgang i besøgstallet i november og december. Sidste år blev Jul i Tivoli besøgt af knap 800.000 gæster. Jul i Tivoli kan opleves fra den 11. november - 30. december 2011, hvor året afsluttes med en Fyrværkerifestival.

"Tivoli bliver aldrig færdig" sagde Tivolis grundlægger, Georg Carstensen, allerede i 1845. Med en investering på knap 10 millioner kroner i det russiske tema cementerer Haven visionen om løbende fornyelser. Det russiske tema er inspireret af byggestilen i Zarens tid med overdådige løgkupler, tårne og kostbare klokkespil. I forbindelse med St. Basil's Cathedral kan gæsterne gå om bord i en miniature udgave af den transsibirske jernbane, der bringer dem gennem russiske landskaber, hvor nisser, englekor og ekstravagante Fabergé æg har fundet sig til rette. I området opføres også en ny forlystelse som hedder Det sibiriske Tårn for hele familien. Pudsigt nok fejrer St. Basilskirken i år 450 års jubilæum i år.

Lars Bernhard Jørgensen, adm. direktør for Wonderful Copenhagen siger:  
"Events skaber unikke oplevelser og tiltrækker flere turister, og med Tivolis nye initiativ får turisterne endnu flere grunde til at besøge København i vintermånederne. I de senere år er der kommet flere store jule-krydstogtskibe til København, og for disse gæster er et besøg i Tivoli højt på listen. Med den nye juleattraktion vil Tivoli og København blive endnu mere attraktiv. Vi er mange partnere i København, der arbejder på at tiltrække flere besøgende i de kolde måneder, og Tivolis nye initiativ viser den åbenhed og innovation København er kendt for i event-sammenhænge - som fx VM i Landevejscykling der køres i byens gader i disse dage, også repræsenterer".    

Centerleder Lise Lyck Center for Tourism and Culture Management, Copenhagen Business School siger om Tivolis nye initiativ;
"Julen er familiernes fest, hvor traditioner overbringes fra generation til generation. Julemand, nisser, juletræ, julemad, røde farver og julelys er faste bestanddele i den danske jul. Det er derfor dristigt og nyt, når Tivoli udover dette vil skabe og berige sine besøgende med en oplevelse fra en fremmed juletradition. For at dette kan blive en succes for Tivoli kræves, at oplevelsen er spændende, attraktiv og unik med oplevelsesværdi for de besøgende, det vil sige at den indeholder, læring, underholdning, æstetik og mulighed for at drømme sig væk. Den skal have appel til sanserne og aktiv deltagelse." 

To år undervejs
Det russiske tema har været undervejs i to år, hvor Havens arkitekter og scenografer og gartnere har tegnet, rejst, ideudviklet og tænkt ud af boksen. Det betyder bl.a. at det traditionelle Juletræ i springvandet foran Koncertsalen flytter ind i den russiske by og vil rage op som et ikonisk tårn iklædt tusindvis af lyspunkter. Nye handelsboder med tårne og løgkupler pyntes med et overflod af iskrystaller, balalajka musik og gran vil rage op i Haven og skabe en helt særlig stemning. Haven vil fortsat være pyntet op med masser af nyt lys, et tusindtal af julekugler og grantræer.

Tivoli får ny Julemand
Den traditionelle Julemand bliver i 2011 erstattet af den russiske udgave, Fader Frost, der i blålige og frostklare farver indtager Kanen på Plænen. Han minder meget om vores egen røde Julemand og betragtes som den russiske udgave af den vestlige Julemand. Det store arbejde med gaverne klarer han med hjælp fra sit lille yndige barnebarn "Snegurotsjka". De giver gaver, hygger og tager sig begge af skovens dyr i den kolde tid. Nu bliver han en del af juleoplevelsen i Tivoli.

Fakta om Tivoli
Siden Georg Carstensen i 1843 for første gang slog portene op for gæsterne til Tivoli i København har Haven udviklet sig til en forlystelseshave i verdensklasse med 25 kørende forlystelser, aktiviteter, boder, restauranter samt events, shows og koncerter på højeste niveau. Tivoli er blandt verdens ældste forlystelseshaver og er med sine traditioner og løbende fornyelser et stærkt oplevelsestilbud til tre generationer. Haven besøges af knap 4 millioner gæster hvert år.

Med venlig hilsen

Tivoli,

Torben Plank, Presseansvarlig

Billeder

Russisk By skal få gæster i Tivoli
Russisk By skal få gæster i Tivoli
Download

Information om Tivoli A/S

Tivoli A/S
Tivoli A/S
Vesterbrogade
1630 København V

http://www.tivoli.dk/

Følg pressemeddelelser fra Tivoli A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Tivoli A/S

Tivoli satser på musikken i 201221.2.2012 09:42:27 CET | Pressemeddelelse

I 2012 bruger Tivoli over 50 mio. kr. på kulturelle tilbud, der spænder fra alt fra rock, jazz, ballet, børnemusik, verdensmusik til live klassiske koncerter på Plænen. Det sker alt sammen, når Tivoli tager hul på sommersæsonen 2012, hvor der bliver indført en ny musikuge, der sikrer plads til flere musikalske genrer i respekt for Havens historie gennem 168 år. Strukturen for den nye musikuge har til formål at give gæsterne et bedre overblik over Havens voksende kulturudbud og træder i kraft fra 12. april.

Brdr. Price åbner restaurant i Tivoli31.1.2012 14:34:57 CET | Pressemeddelelse

Adam og James Price og deres samarbejdspartnere fra Dragsholm Slot har netop indgået aftale med Tivoli om at åbne restaurant i lokalerne i Glassalen, som tidligere rummede The Paul. Restauranten, der slår dørene op på Tivolis åbningsdag d. 12. april, kommer til at byde på de bedste, danske smørrebrød til frokost og livretter fra det klassiske, danske køkken om aftenen. ”Da Tivoli henvendte sig og tilbød os de fantastiske lokaler i Glassalen og nogle fornemme muligheder, var det svært at holde ideerne og begejstringen tilbage. Det giver utrolig god mening for os at indlede et samarbejde med Tivoli – ikke mindst da Price-familien har mere end 160 års historie til fælles med Haven. Det var sådan set Tivoli, der udkonkurrerede vores forfædres teater på Vesterbrogade i 1840’erne. Pricerne rykkede dengang med ind i Carstensens Tivoli og blev stjerner på Pantomimeteatret. At vi nu åbner restaurant i Haven næsten 170 år efter, kan ses som et udtryk for samme ræsonnement:

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye