Beskæftigelsesministeren udpeger ny formand for Arbejdsmiljørådet
Cristina Lage bliver ny formand for Arbejdsmiljørådet, der rådgiver beskæftigelsesministeren om arbejdsmiljøpolitiske spørgsmål.
Cristina Lage er desuden bestyrelsesformand for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og afløser Lisbeth Lollike, tidligere direktør for Personalestyrelsen, som stopper efter seks år på posten.
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger:
- Jeg er glad for, at Cristina Lage har påtaget sig den vigtige opgave at stå i spidsen for Arbejdsmiljørådet. Jeg vil samtidig gerne sige tak til Lisbet Lollike for den store indsats, hun har ydet som formand de sidste seks år. Arbejdsmiljøindsatsen har høj prioritet for regeringen, og vi kommer til at diskutere det indgående til efteråret, hvor vi modtager anbefalingerne fra det ekspertudvalg, som det seneste år har kulegravet hele området.
Cristina Lage siger:
- I en tid, hvor vi lever og arbejder længere, er det afgørende med et sundt arbejdsmiljø, både fysisk og psykisk. Jeg ser frem til at arbejde for, at vi hele tiden har så god en viden på området som muligt og dermed kan give politikerne det bedst mulige grundlag at træffe beslutninger på.
Arbejdsmiljørådet består af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter.
Cristina Lage er 63 år og tidligere direktør for bl.a. Unipension. Udover formandsposten i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har hun en lang række bestyrelsesposter i dansk erhvervsliv. Hun tiltræder formandsposten den 22 august.
Kontakt Beskæftigelsesministeriet pressevagt: 5123 2830
Information om Beskæftigelsesministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Adopterede ligestilles med danskere født i riget og andre grupper undtages fra opholds- og beskæftigelseskravene11.6.2025 15:51:48 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget et lovforslag, der ligestiller internationalt adopterede med danskere født i riget og undtager andre grupper fra opholds- og beskæftigelseskravene. Undtagelserne træder i kraft 1. juli samtidig med det nye kontanthjælpssystem.
Forældre i sorg eller med indlagte spædbørn får bedre vilkår11.6.2025 15:25:15 CEST | Pressemeddelelse
Et enigt Folketing har vedtaget nye regler, der skal give større tryghed for forældre, der mister et barn eller har nyfødte indlagt over længere tid.
Borgeropråb fører til bedre mulighed for at bevise ulovligt asbestarbejde3.6.2025 15:23:06 CEST | Pressemeddelelse
Fra d. 1. juli kan medarbejdere, privatpersoner og fx fagforeninger give tilladelse til, at deres bevismateriale som fx videoer og fotos må bruges af Arbejdstilsynet i bl.a. asbestsager. Det skal gøre det nemmere at dokumentere ulovligheder og hermed fremme Arbejdstilsynets afgørelser til gavn for arbejdsmiljøet.
Forhøjelse af mediecheck til pensionister der har mindst27.5.2025 13:49:12 CEST | Pressemeddelelse
Pensionister med de mindste indtægter får fra august 2025 forhøjet den årlige mediecheck. Det har et flertal i Folketinget vedtaget i dag. Det betyder, at de pensionister, der har færrest indtægter, fortsat har mulighed for at abonnere på TV-pakker og hermed let adgang til relevant information i hverdagen.
Alle kommuner tilslutter sig Ungeløftet26.5.2025 09:17:37 CEST | Pressemeddelelse
Samtlige 98 kommuner i Danmark vil være med i Ungeløftet og søger om penge til indsatser, der kan løfte de 43.000 unge uden arbejde eller uddannelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum