Nye tal: Nu er der over 1.000 bjerggorillaer i verden
31.5.2018 16:13:58 CEST | WWF Verdensnaturfonden | Pressemeddelelse

Bjerggorillaerne lever i dag kun to steder i verden. Den største bestand lever i Virunga, som ligger i grænseområdet mellem DR Congo, Uganda og Rwanda. Denne bestand er blevet optalt på ny, og resultatet er særdeles opløftende: Bestanden er steget til 604 gorillaer. Virunga-bestanden blev sidste gang optalt i 2010. Dengang lød tallet på 480 individer.
Det bringer det samlede antal af bjerggorillaer i verden op på 1.004 individer. Det tidligere estimat lød på 880 individer. Dermed er bjerggorillaen den eneste af de store menneskeaber, som anslås at være i fremgang.
Tællingen er foretaget af the Greater Virunga Transboundary Collaboration i samarbejde med blandt andre WWF og International Gorilla Conservation Programme.
”Det her er en fabelagtig god nyhed. Men det er ikke sket af sig selv – det har krævet en stor, langvarig indsats for at beskytte de sidste bjerggorillaer og deres levesteder. Det viser, hvad vi er i stand til at udrette, når NGO’er, regeringer og lokalsamfund arbejder sammen. Slaget er dog ikke vundet endnu,” understreger generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, Bo Øksnebjerg og tilføjer:
”De her fantastiske væsener er stadig truet fra flere sider. Deres skove bliver fældet, de bliver fanget i krybskytters snarer, de er i større og større fare for at blive smittet med sygdomme overført fra mennesker - og endelig er der klimaforandringerne. Selvom vi her i WWF i dag skåler for de nye tal, skal vi huske på, at der stadig er tale om en lillebitte bestand, hvor tabet af hver eneste gorilla tæller.”
I løbet af undersøgelserne indsamlede feltarbejdere flere end 380 snarer, som krybskytter havde sat ud for at fange antiloper, men som også kan slå gorillaer ihjel. I en af snarerne fandt feltarbejderne netop en død bjerggorilla.
Der går 5-10 år mellem hver gorillaoptælling. Det er nemlig et omfattende arbejde at tælle gorillaer. Det foregår ved, at flere hold af feltarbejdere systematisk trimmer skoven for gorilla-spor og reder. Feltarbejderne indsamler afførings-prøver fra hver eneste friske rede, de finder. Prøverne bliver så DNA-analyseret for at sikre, at der er tale om forskellige individer.
Den anden bestand af bjerggorillaer, som lever i Bwindi i Uganda, er anslået til at rumme 400 gorillaer. Lige nu er en ny optælling af denne bestand i gang, og resultaterne forventes i slutningen af 2019.
WWF har i årtier kæmpet for at bevare bjerggorillaerne. Indsatserne indebærer bl.a.:
- At støtte optællingen af bjerggorillaer, som lige nu foregår i Bwindi, Uganda.
- At give krybskytterne en anden levevej, så de ikke er afhængige af, at måtte jage og sælge truede dyr.
- At reducere den ulovlige produktion af og handel med tømmer og trækul, så bjerggorillaens levesteder kan bevares.
- At støtte anlæggelse af te-plantager, som bjerggorillaerne ikke bryder sig om at gå i. Dermed skaber vi en buffer-zone mellem mennesker og bjerggorillaer, som er vigtig i kampen for at undgå overførsel af sygdom fra mennesker til bjerggorilla. Samtidig giver det lokalsamfundet en indtægtskilde.
- At støtte udvikling af lokal økoturisme, som gør bevarelsen af bjerggorillaen til en værdifuld del af lokalindtægten.
KONTAKT WWF FOR VIDEOMATERIALE.
Nøgleord
Kontakter
PR-specialist i WWF Verdensnaturfonden, Maria Hornbek: 53 88 43 21 / m.hornbek@wwf.dk
Billeder
Links
Information om WWF Verdensnaturfonden
Følg pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Fisk flytter ind i 63 3D-printede rev i Nordhavn2.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Livet under overfladen i Nordhavn får nu endnu bedre betingelser. By & Havn og WWF Verdensnaturfonden har nemlig etableret i alt 63 kunstige levesteder for livet i havnen blandt andet med hjælp fra 5. klasses-elever, som har været med til at designe nogle af de 3D-printede rev.
VELUX Gruppen annoncerer sidste skovprojekt i WWF-partnerskab26.8.2026 11:50:35 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt skovprojekt i Madagaskar skal beskytte og bevare 275.000 hektar skov. Det er det fjerde og sidste i VELUX Gruppens portefølje af skovprojekter i Vietnam, Uganda og Madagaskar, der nu alle er under implementering. Porteføljen af projekter udgør kernen i det 20-årige partnerskab mellem VELUX Gruppen og WWF.
Krillfiskeri ved Antarktis stiger 117 procent og truer pingviner, hvaler og sæler20.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Sydhavet og omkring den antarktiske halvø er fiskeriet efter krill eksploderet efter en international fiskeriaftale er udløbet. Det er kritisk for hele fødekæden inklusive truede arter som kejserpingvin, pelssælen og blåhvalen, der lever her. WWF Verdensnaturfonden opfordrer kraftigt landene til at indgå en ny aftale, når denne skal forhandles i oktober.
WWF finder ny programleder i Grønland18.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jane P. Lantz skal stå i spidsen for WWF's arbejde med naturbevarelse, biodiversitet og bæredygtig udvikling i Grønland i samarbejde grønlandske partnere, lokalsamfund og myndigheder.
Flere danskere finder ingen pindsvin under national tælling17.8.2026 16:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Andelen af danskere, der ikke finder pindsvin under den landsdækkende pindsvinetælling, er steget. Det kan skyldes den rekordvarme sommer, mener Dr. Pindsvin og WWF Verdensnaturfonden, der står bag tællingen, som i år er gennemført for fjerde gang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



