Salling Group fejrer navneskifte med Danmarks største firmafest
Her til morgen vågnede knap 40.000 medarbejdere på tværs af Netto, føtex, Bilka, Wupti og alle øvrige dele af Salling Group i Danmark op til en invitation til det historisk store arrangement, som får navnet Salling Group Live. For der bliver spillet op til dans under sommersolen, når Salling Group næste år afholder Danmarks største firmafest.
I dag skifter Dansk Supermarked navn til Salling Group, og festlighederne fejrer medarbejdernes flotte indsats, som har gjort det muligt for Salling Fondene at tilbagekøbe virksomheden, så Salling Group nu er en 100 % fondsejet, dansk virksomhed.
Søndag den 9. juni 2019 danner udendørsarealerne ved Salling Groups hovedkontor i Årslev ved Aarhus rammerne om store arrangement, og administrerende direktør i Salling Group Per Bank glæder sig allerede til et brag af en fest.
– Det er på mange måder en historisk begivenhed at skifte navn, og jeg er meget glad for den flotte modtagelse og store entusiasme, det har fået fra alle vores medarbejdere. Deres arbejde er helt afgørende for, at de penge, der går ind i blandt andet Netto, Bilka og føtex, bliver investeret i virksomheden eller givet tilbage til samfundet via donationer fra Salling Fondene. Vores navn styrker fællesskabet med fondene, og med Salling Group Live får alle kolleger mulighed for at opleve, hvor stort et fællesskab vi er en del af, siger Per Bank.
Gentager succesen fra 2016
Det er anden gang, at virksomheden holder en fælles firmafest for alle medarbejdere i Danmark. Første gang var for to år siden, og dengang skulle der mere end 500 busser og 4 færger til at transportere de 20.000 deltagere. Næste år forventes endnu flere medarbejdere at deltage, når samtlige medarbejdere i Salling Groups danske butikker, lagre og kontorer er inviteret til fælles firmafest.
Ved den fælles firmafest i 2016 stod den på livemusik på to scener med kendte danske kunstnere, og i 2019 bliver der tale om et tilsvarende setup.
For at så mange medarbejdere som overhovedet muligt kan deltage, finder arrangementet sted pinsedag, søndag den 9. juni 2019. På grund af helligdagen holder størstedelen af Salling Groups butikker lukket, ligesom mandag også er en helligdag.
- - - - -
Se hvordan det gik sidst, da alle medarbejdere blev inviteret til historisk firmafest: https://youtu.be/iag5iI13ywY
For at se denne video fra www.youtube.com, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.Festen i 2016
Kontakter
Group CommunicationSalling Group
Tlf:8778 5002press@sallinggroup.comBilleder
Information om Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Netto, Bilka og føtex klar præsenterer nyt og innovativt kødprodukt med flere fordele10.1.2025 08:40:00 CET | Pressemeddelelse
Et alternativ til det velkendte og populære hakkede oksekød er fra næste uge at finde i Salling Groups butikker. En smagfuld fusion af hakket oksekød og kyllingekød er resultatet af grundig produktinnovation, som tilsammen giver et produkt, der fås for første gang i Danmark fra uge tre.
Donation fra Salling Groups kunder: Julemærkehjemmene modtager over en million kroner for Tinka-nissehuer20.12.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Siden november har kunderne kunne købe Tinka-nissehuer i Bilka, BR og føtex. Huerne har i år været så populære, at Salling Group har overrakt en check på 1.250.000 kroner på vegne af kunderne til Julemærkehjemmene.
føtex og Bilka indgår historisk partnerskab med Tjele Gods: Vil sætte ekstra skub i økologien13.12.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Økologiske varer fra Tjele Gods kommer fremover til at pryde hylderne i alle føtex og Bilka butikker. Tjele Gods er ved at skabe Danmarks førende økologiske landbrug, og samarbejdet passer derfor perfekt til føtex og Bilkas ambitioner om at udvide det økologiske varesortiment
Netto og Bilka vinder fornemme vegetariske priser27.11.2024 08:20:00 CET | Pressemeddelelse
Bilka løber med førstepladsen i ‘Bedst-i-pris', når det handler om plantebaserede varer, mens Netto vinder ‘Årets plantebaserede discountsupermarked’. Kåringer, som Dansk Vegetarisk Forening står bag.
Nyt madspildspartnerskab skal redde 6,5 millioner måltider årligt26.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
FødevareBanken og Salling Group lancerer MadPlus – et landsdækkende initiativ til bekæmpelse af madspild med en ambition om at inkludere hele detailhandlen i Danmark fra 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum