CBS-studerende har taget fingerbetaling til sig
Når man først har prøvet det én gang, er der knap 85 procent sandsynlighed for, at man gør det igen.
Sådan lyder en af de erfaringer, som Nets har høstet godt en måned efter premieren i kantinen på CBS, hvor Nets i øjeblikket tester, om danskerne er klar til biometriske betalinger.
I forsøget kan de studerende betale ved at stikke fingeren i en scanner, der gennemlyser og tjekker den unikke struktur af blodårer, vi alle har i fingrene. Brugeren skal knytte sit Dankort til fingerscanningen og kan herefter betale med fingeren. Den skal være levende for at det virker.
5.000 køb med systemet
Forsøget blev sat i drift i april og rundede forleden 5.000 køb med fingeren som betalingsmiddel.
Samtidig er det nu omkring 10 procent af betalingerne med Dankort, der foregår med fingeren i stedet for det fysiske plastickort.
- Forsøget er gået over al forventning og det understreger vores formodning om, at danskerne i meget høj grad har tillid til denne type teknologi. Samtidig har vi lært, at teknologien allerede er både stabil og brugbar i større skala, siger Jeppe Juul-Andersen, direktør med ansvar for Dankort hos Nets.
Skal være let at tage i brug
En vigtig erfaring er også, at det skal være let at oprette sig i systemet og tage det i brug. På det punkt skal der kæles for detaljen, hvis oprettelsesprocessen ikke skal være et benspænd for udbredelsen af denne type teknologi.
- Under vores forsøg har vi hjælpere stående på CBS, men det vil ikke virke, hvis vi skal rulle systemet ud i større omfang. Så skal der findes en anden løsning. Men tallene viser, at når man først har oprettet sig i systemet, bliver fingerbetaling ofte også den foretrukne måde at betale på for mange af brugerne, siger han.
Forsøget hos Spisestuerne på CBS løber nogle måneder, men er ikke en permanent løsning. Nets kigger i øjeblikket på flere andre typer biometriske betalinger og det overvejes løbende hvilke. der skal testes i praksis.
Kontakt hos Nets: Pressechef Søren Winge 2948-2646
Information om Nets Danmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Nets Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nets Danmark A/S
Klimavenlig e-handel vokser op til Black Friday17.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Halvdelen af unge danskere mener, at klimaeffekten er vigtig ved nethandel – en markant stigning sammenlignet med sidste år. Webshops fokuserer på bæredygtige løsninger som et konkurrenceparameter, viser e-handelsrapport fra Nets.
Nets tager kritikken fra Finanstilsynet til sig23.10.2025 00:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nets Danmark tager kritikken fra Finanstilsynet i forbindelse med driftshændelsen den 19. juli 2025 meget alvorligt. Nets har allerede igangsat en række konkrete tiltag for at forbedre kommunikation og operationel tilgængelighed i tilfælde af en større driftshændelse
Sjælden komponentfejl årsag til lang nedetid24.7.2025 00:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En sjælden komponentfejl forhindrede, at Nets lørdag aften kunne foretage et hurtigt skifte til sin redundante kortplatform. Tiltag som nu bliver implementeret, vil forhindre, at en lignende hændelse kan gentage sig, og en udvidet offline løsning vil gøre, at selv kortvarige udfald ikke bremser betalingsstrømmene.
Undgå at uofficielle formidlere af rejseformularer tapper dit feriebudget inden du rejse pa sommerferie18.6.2025 00:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nets og Danske Bank advarer: Undgå at uofficielle formidlere af rejseformularer tapper dit feriebudget inden du rejser på sommerferie.
Nets tilbyder forretninger at tage imod kontaktløse betalinger via iPhone27.5.2025 00:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nets introducerer Tap to Pay: En nem, sikker og fleksibel måde at modtage kontaktløse betalinger på – kun ved brug af en iPhone og Nets SoftPOS via MyPayments-appen – til forretningsdrivende i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
