
Facts om Kamstrup og kviksølv
- Kamstrup producerede for mange år siden manometre og termometre med kviksølv.
- I forbindelse med termometerproduktionen blev samtlige medarbejdere rutinemæssigt kontrolleret for kviksølvpåvirkning.
- I tidsrummet 1955-1980 har nogle af medarbejderne i perioder haft måleværdier, der lå over de tilladte grænseværdier.
- Der er aldrig lagt skjul på disse måleværdier, som både myndigheder og hver enkelt medarbejder har kendt. Udover samtaler med medarbejdere, der havde forhøjede værdier, blev måleværdierne offentliggjort på virksomhedens opslagstavle allerede dengang. Der er således intet nyt i disse målinger.
- Kamstrup er ikke bekendt med nogen diagnosticerede arbejdsskader. Såfremt der er medarbejdere, der mener at have pådraget sig en skade, opfordrer vi til at kontakte egen læge og derefter få sagen behandlet af Arbejdsskadestyrelsen.
- Kamstrup vil til enhver tid arbejde åbent sammen med Arbejdsskadestyrelsen om at få afklaret evt. arbejdsskadesager.
- Produktionen af kviksølv termometre ophørte i 1992. Siden da har virksomheden ikke arbejdet med kviksølv.
- Kamstrup er i dag en højteknologisk elektronik virksomhed, der udelukkende fremstiller avanceret udstyr til måling og styring af energi- og vandforbrug, blandt andet med det formål at spare energi og ressourcer.
- Hele forretningsområdet med temperatur- og trykmåling blev i 2000 frasolgt, og er ikke længere en del af Kamstrup.
- Kamstrup er stolt af at producere alle sine produkter i Skandinavien med stor fokus på miljø og arbejdsmiljø. Kamstrup er bl.a. OHSAS 18001 arbejdsmiljøcertificeret og ISO 14001 miljøcertificeret og har desuden tilsluttet sig FN’s global compact for social ansvarlighed.
Vi undrer os
I Kamstrup undrer vi os over at virksomheden åbenbart skal misbruges af 3F’s journalister i et bidrag til en valgkamp. I en artikel i ”3F Fagbladet” omtales 31-56 år gamle forhøjede kviksølvværdier i den daværende virksomhed, og ministeren kritiseres for ikke at have kontaktet de berørte medarbejdere.
De forhøjede målinger har imidlertid aldrig været skjult, men tværtimod været kendt af både myndigheder og medarbejdere siden de blev foretaget for 31-56 år siden. I den aktindsigt som 3F’s journalister har fået fra Arbejdstilsynet, er det dokumenteret at de omtalte målinger var offentliggjort på virksomhedens opslagstavle, allerede dengang. Det er dermed svært at hævde at ministeren har fortiet noget, når det allerede hang på opslagstavlerne for flere årtier siden.
Hvorfor har journalisterne glemt at fortælle det? Ville det mon ødelægge den sidste rest af et indlæg i en igangværende valgkamp?
Vedhæftede filer
Information om Kamstrup A/S
Følg pressemeddelelser fra Kamstrup A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kamstrup A/S
Ny vandmåler redder huset10.5.2011 13:09:58 CEST | Pressemeddelelse
- og husejerens økonomi. En vandmåler med lækovervågning kan forebygge vandskader og give rabat på forsikringspræmien.
KAMSTRUP SÆLGER SIN TELEKOMMUNIKATIONS-FORRETNING TIL ZITCOM19.8.2009 17:09:11 CEST | Pressemeddelelse
For fortsat at kunne tilbyde sine kunder en konkurrencedygtig teletjeneste til fjernaflæsning af forbrugsmålere har målerproducenten Kamstrup A/S, beliggende i Stilling ved Skanderborg, valgt at overdrage datterselskabet Billingcom Aps. til den danskejede gazellevirksomhed ZitCom A/S. Med salget af Billingcom frasælges håndteringen af den GSM/GPRS telekommunikation, som anvendes i energimålere, der fjernaflæses.