
KAMSTRUP SÆLGER SIN TELEKOMMUNIKATIONS-FORRETNING TIL ZITCOM
"Med salget af telekommunikations-forretningen vælger vi at fokusere på vores kernekompetencer inden for måleservice, udtaler administrerende direktør hos Kamstrup, Per Asmussen. Kamstrups fokus er at udvikle, producere og levere måleløsninger af højeste kvalitet til en konkurrencedygtig pris. Telekommunikation kræver andre spidskompetencer og derfor har vi valgt at indgå samarbejde med ZitCom, som er specialiseret på dette område".
ZitCom A/S er en dansk koncern med base i Skanderborg. ZitCom ejer flere virksomheder indenfor IT, webhosting og telefoni - herunder bl.a. teleselskabet UnoTel, som er serviceprovider hos TDC - og er flere gange blevet udnævnt til gazellevirksomhed.
Salget får ikke konsekvenser for Kamstrups kunder på telekommunikation, da det er aftalt, at alle aftaler om telekommunikation kan fortsætte på uændrede vilkår i ZitCom-regi. De to virksomheder vil fremover indgå et tæt strategisk samarbejde med en målsætning om at tilbyde konkurrencedygtige løsninger til fjernaflæsning af målere.
Salget gennemføres med virkning per 1. september i år og medfører ingen personaleændringer hos Kamstrup.
For kommentarer/uddybning kontakt venligst Lars Kromand, ZitCom A/S tlf.: +45 70 23 55 66
eller Per Asmussen, Kamstrup A/S tlf.: + 45 89 93 1000
ZitCom er en danskejet koncern med hovedsæde i Skanderborg. Koncernen driver en række brands inden for tele og it, herunder teleselskabet Unotel og konceptet Companymobile, der giver virksomheder mulighed for at åbne virksomhed i eget navn. ZitCom blev grundlagt i 2000 og beskæftiger i dag ca. 85 medarbejdere.
Kamstrup er blandt verdens førende producenter af måleløsninger til energimåling inden for elektricitet, varme, køling, vand og gas. Kamstrup har en stærk international position med 700 ansatte på verdensplan og repræsentation i mere end 60 lande. Kamstrup har hovedsæde og produktion i Stilling ved Skanderborg. |
Information om Kamstrup A/S
Følg pressemeddelelser fra Kamstrup A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kamstrup A/S
Facts om Kamstrup og kviksølv10.6.2011 15:05:58 CEST | Pressemeddelelse
Kamstrup undrer sig over at virksomheden åbenbart skal misbruges af 3F’s journalister i et bidrag til en valgkamp.
Ny vandmåler redder huset10.5.2011 13:09:58 CEST | Pressemeddelelse
- og husejerens økonomi. En vandmåler med lækovervågning kan forebygge vandskader og give rabat på forsikringspræmien.