Arbejdsgivere trumfer ferie igennem

Næsten hver femte privat ansatte har på deres nuværende arbejdsplads oplevet, at deres arbejdsgiver har pålagt dem at holde ferie på et bestemt tidspunkt, som ikke passede dem. Og blandt de offentligt ansatte har godt 16 procent prøvet det samme. Det viser en ny rundspørge blandt godt 600 af Nyhedsmagasinet HK's læsere.

Arbejdsgiverne blander sig også, når det kommer til restferie. Godt 16 procent af de offentligt ansatte og godt 13 procent af de privatansatte har oplevet, at deres arbejdsgiver har pålagt dem af holde restferie inden den 1. maj, selv om de gerne ville have den overført til næste ferieår.

Resultaterne er et tegn på, at arbejdsgiverne ikke altid tager de hensyn, de bør tage, mener HK.

- Vores opfattelse er, at man skal tage så meget hensyn som muligt til, at den enkelte medarbejder skal kunne holde ferie med sin familie. Det er et stort planlægningsarbejde for en familie at få det hele til at hænge sammen, og derfor er det et ret stort indgreb, hvis en arbejdsgiver går ind og bestemmer, hvornår man skal holde ferie, siger Tina Green, faglig chef i HK Stat.

Mangler i lovgivningen

Tina Green er glad for, at der i ferieloven nu er nogle paragraffer, der sikrer, at man har flere rettigheder i forhold til, hvornår man holder sin hovedferie. Arbejdsgiveren har for eksempel pligt til at tage hensyn til børnenes skoleferie. Men i forhold til om restferie må overføres eller blive beordret holdt, er der stadig nogle mangler i loven, mener hun.

- Som det er nu, skal en arbejdsgiver varsle restferie mindst en måned før 1. maj, hvis medarbejderne ikke må overføre restferie, men i stedet skal holde den inden 1. maj. Det er meget kort tid, hvis man er en børnefamilie, og man kan stille spørgsmålstegn ved, om det er i det hele taget er en rimelig varselsfrist, der er i loven. Det er i hvert fald vigtigt, at arbejdsgiveren kommer med meget klare udmeldinger om ferie, så medarbejderne ved, hvad de skal forholde sig til, siger hun - og tilføjer, at heldigvis gør de fleste arbejdsgivere, hvad de kan for at imødekomme medarbejdernes ønsker til ferieplacering - fordi det selvfølgelig også giver good-will og fleksibilitet tilbage til arbejdspladsen.

I HK Privat er faglig sekretær Christoffer Marckmann helt enig.

- Så vidt det er muligt bør hensynet til medarbejderen vægte højest, når arbejdsgiveren planlægger hvem, der må holde ferie hvornår. Det kan være meget svært for den enkelte familie at få familie- og arbejdsliv til at gå op med for eksempel lukkedage i institutionerne, så der er et stort behov for fleksibilitet omkring ferie, siger han.

Arbejdsgivere: Vigtigt med dialog om ferie

I Dansk Erhverv mener man også, arbejdsgivere og lønmodtagere skal og i de fleste tilfælde kan blive enige om ferie.

- Det er positivt, at undersøgelsen viser, at der er så mange arbejdsgivere og lønmodtagere, der kan tale sig til rette i forhold til at få planlagt ferie. Der vil altid være tilfælde, hvor det af mange forskellige grunde vil være nødvendigt at bruge ledelsesretten, og det vil så gå ud over nogen. Det kan også være, nogle bliver ramt, fordi loven sikrer, at man tager særligt hensyn til dem, der har skolesøgende børn, og det kan jo så betyde, at dem, der ikke har skolesøgende børn ikke får deres første ønsker opfyldt, siger Michael Hegelund Nielsen, advokat i Dansk Erhverv og fortsætter:

- Det er vigtigt, at man tager emnet om ferieafholdelse op i rigtig god tid. Så arbejdsgiveren sørger for, at det bliver planlægt ordentligt, og medarbejderen ikke kommer i sidste øjeblik med ferieønsker. Det er meget vigtigt, der er en åben dialog omkring det. Arbejdsgiveren skal formidle tydeligt, hvordan man afvikler ferie af hensyn til driften af virksomheden.

I Personalestyrelsen, der er statens arbejdsgiverorganisation har man samme holdning.

- Det er arbejdsgiveren, der efter forhandling med medarbejderen, fastsætter, hvornår ferien skal holdes. Arbejdsgiveren skal under hensyntagen til driften så vidt muligt imødekomme medarbejderens ønske, lyder det i et skriftligt svar fra Carl Erik Johansen, afdelingschef i Personalestyrelsen.

Af Kirsten Marie Juel Jensen

FAKTA

Dine ferierettigheder:

• Du har ifølge ferieloven ret til mindst fem ugers ferie om året.

• Du og din arbejdsgiver skal sammen blive enige om, hvornår du må og kan afholde din ferie.

• Ferieåret går fra den 1. maj til 30. april, men du har efter ferielovens bestemmelser mulighed for at overføre al ferie ud over 20 dage til næste ferieår, hvis du ikke har fået den afholdt. Det kan du i princippet blive ved med at gøre år efter år. Det skal dog ske efter aftale med din arbejdsgiver.

• Det er arbejdsgiveren, der, på grund af ledelsesretten og af hensyn til virksomheden, har det sidste ord i forhold til både, hvornår du skal afholde din ferie - og om du har mulighed for at overføre ferie ud over 20 dage til næste ferieår.

• Hvis du har oplevet feriehindringer (for eksempel, hvis du har været syg eller har været på barsel, så du ikke har haft mulighed for at afholde din ferie), har du ret til at få din ferie udbetalt i stedet for at afholde den.

• Hvis du fratræder din stilling (lige meget om du bliver fyret eller selv siger op) har du ret til at få den ferie udbetalt, som du har til gode. Der er dog to betingelser: Det kan kun ske, hvis du ikke har hævet feriegodtgørelsen inden den 30. april, og feriegodtgørelsen er optjent i et ansættelsesforhold, der er ophørt senest 30. april.

• På nogle arbejdspladser sikrer din overenskomst dig dog flere rettigheder end ferieloven - det kan være ret til mere end fem ugers ferie på din arbejdsplads, ret til at overføre mere end den 5. ferieuge eller ret til at få ferie udbetalt af andre grunde end feriehindringer eller barsel.