Højesteret: fleksjobbere er dækket af overenskomst
Fleksjobbere er altid dækket af den gældende overenskomst på deres arbejdsområde - også når de er ansat på en ikke-overenskomstdækket virksomhed. Det har Højesteret netop slået fast i en sag, der er ført af HK, og de underkender dermed Sø- og Handelsrettens afgørelse.
- Vi er rigtig glade for, at Højesteret nu slår fast én gang for alle, at fleksjobbere skal have løn, pension og ferie eller den gældende overenskomst på deres arbejdsområde. Det er godt nyt for alle fleksjobbere, siger HK's næstformand Mette Kindberg til Nyhedsmagasinet HK.
Arbejdsmarkedsstyrelsen må trække vejledning tilbage
Sagen handler om et medlem, der var ansat i fleksjob på en virksomhed uden overenskomst, og hendes arbejdsgiver ville ikke give hende de fem feriefridage, som hun skulle have haft, hvis hun var på en virksomhed med overenskomst. Men den kan kun fraviges i det omfang, som overenskomsten åbner en mulighed for, har Højesteret nu afgjort.
Det betyder, at Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) må trække deres vejledning til kommunerne tilbage. De har fortolket reglerne således, at det var op til fleksjobberen og arbejdsgiveren selv at vurdere, hvornår man ville fravige overenskomsten. HK har gentagne gange kritiseret vejledningen overfor AMS og bedt dem om at trække den tilbage.
- Vi har været meget kritiske overfor, at Arbejdsmarkedsstyrelsen valgte at sende en vejledning ud til kommunerne, mens denne sag stadig verserede i stedet for at vente på Højesterets afgørelse. Deres vejledning var bestemt ikke til fleksjobbernes fordel, og det har ikke været et særlig heldigt forløb fra Arbejdsmarkedsstyrelsens side, siger Mette Kindberg og fortsætter:
- Arbejdsmarkedsstyrelsen har skabt stor forvirring både for fleksjobberne og kommunerne om, hvordan reglerne skulle fortolkes. Vi vil nu sammen med LO tage kontakt til Arbejdsmarkedsstyrelsen, så der kan blive udarbejdet en ny vejledning i overensstemmelse med højesteretsdommen.
Hver tredje fleksjobber har ringere løn end kollegaerne
Ifølge HK's fleksjobundersøgelse blandt 900 fleksjobbere, har godt hver tredje fleksjobber en lavere løn end deres kolleger med samme arbejdsfunktioner. Det finder HK højest kritisabelt, og det vidner om, at der er et problem på området, som der må ses nærmere på.
- Undersøgelsen viser, at der er nogle problemer for fleksjobberne, som der bør rettes op på. Den nye dom er klokkeklar - fleksjobberne har krav på den løn, som overenskomsten på området foreskriver, siger Mette Kindberg.
Information om HK Danmark
Følg pressemeddelelser fra HK Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Danmark
Principiel sag i Højesteret i dag: Har du ret til arbejdsskadeerstatning, når du arbejder hjemmefra?23.4.2025 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Højesteret behandler i dag en principiel sag om hjemmearbejde og arbejdsskader, som har stor betydning for de mange lønmodtagere, der helt eller delvist arbejder hjemmefra.
Stress rammer skævt, og systemet svigter kvinder økonomisk14.4.2025 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Kvinder bliver ramt af stressrelaterede erhvervssygdomme over tre gange så ofte som mænd. Men kvinder har sværere ved at få økonomisk kompensation for deres arbejdsskader. Det er ikke bare en sundhedsudfordring, men en ligestillingsudfordring, mener HK.
Ny reform rammer dem, der i forvejen har mindst26.3.2025 12:55:49 CET | Pressemeddelelse
Besparelser i den nye uddannelsesreform betyder – trods aftalens styrker – dårligere efteruddannelsesmuligheder for den gruppe, der i forvejen har de korteste videregående uddannelser. Og det er ildevarslende for dansk erhvervsliv og Danmarks evne til at stå stærkt i en uforudsigelig verden, advarer HK-formand Anja C. Jensen.
HK: Ankestyrelsen trækker tiden ud – men de skadelidte betaler prisen19.3.2025 05:45:00 CET | Pressemeddelelse
Ankestyrelsen nægter at acceptere Højesterets afgørelse og trækker en ny sag i langdrag. Det går ud over mennesker, der har fået en arbejdsskade og har ret til erstatning. HK kalder det en urimelig beslutning og kræver, at staten stopper med at spænde ben for de skadelidte.
HK: Markant løft til erhvervsuddannelserne er helt rigtigt set5.3.2025 10:29:34 CET | Pressemeddelelse
”Det er en rigtig god dag for erhvervsuddannelserne. Fantastisk med et økonomisk løft, men vi er endnu mere glade for den nye eudfleks, som kan bane vejen for, at de sårbare elever får bedre mulighed for at få en erhvervsuddannelse”, siger Anja C. Jensen, formand for HK.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum