Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Komitéen for god Selskabsledelse skærper tonen: Der skal mere fokus på fødekæden for at opnå mangfoldighed!

Del
Anbefalingen om mangfoldighed i topledelserne understøttes nu med en anbefaling om målsætning for mangfoldighed samt om åbenhed både om målsætningen og status for opfyldelsen heraf.

Komitéen for god Selskabsledelse skærper tonen og sætter fornyet fokus på den manglende mangfoldighed i de danske bestyrelseslokaler. De netop opdaterede anbefalinger er udtryk for et ønske om at få både flere kvinder og flere personer med international erfaring ind i bestyrelseslokalerne. Komitéen understreger derfor, at udvælgelsen af kandidater til bestyrelsen bør bygge på en målsætning om mangfoldighed. Det betyder også en indsats, hvad angår fødekæden.

 Birgit Aagaard-Svendsen:

 - Mangfoldighed øger kvaliteten af bestyrelsens arbejde og samspillet i bestyrelsen. Det er ikke et spørgsmål om ligestilling mellem kønnene. Det drejer sig om at gøre brug af hele talentmassen til at udvikle selskaberne.

- Komitéen tror, at vi kan komme et skridt videre med mere direkte tale og en kraftigere appel til bestyrelserne om at gøre noget for at øge mangfoldigheden i ledelserne. Budskabet er grundlæggende det samme som i de tidligere anbefalinger, men nu siger vi direkte, at selskaberne skal arbejde mere med deres indsats for mangfoldighed blandt andet ved at anbefale, at de enkelte selskaber skal opstille en konkret målsætning på området og øge fokus på arbejdet med fødekæden.

 De nye anbefalinger skal bringe diskussionen om mangfoldighed frem i de danske bestyrelser. Det er en ledelsesopgave at sikre, at hele talentmassen kommer i spil.

 Kontakt:

Komitéens formand Birgit Aagaard-Svendsen, tlf. 3396 8410

Sekretariatschef Jytte Heje Mikkelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, tlf. 3330 7478

Pressesekretær Erik Ljunggren, Økonomi- og Erhvervsministeriet, tlf. 4018 4346

 

Vedhæftede filer

Information om Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
Kampmannsgade
1780 København V

33307700http://www.eogs.dk

Følg pressemeddelelser fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Mads Øvlisen bliver rådgiver for FN’s Global Compact 31.3.2011 13:33:44 CEST | Pressemeddelelse

Formanden for Rådet for Samfundsansvar, Mads Øvlisen er fra 1. januar 2011 udnævnt til rådgiver for FN’s Global Compact – det globale FN-initiativ for virksomheder, der tager samfundsansvar. Mads Øvlisen har siden 2006 været medlem af Global Compacts bestyrelse. På grund af Global Compacts rotationsprincip træder han nu ud af bestyrelsen, men da FN har ønsket fortsat at gøre brug af Mads Øvlisens kompetencer og viden, er han udnævnt til rådgiver for FN’s Global Compact.

Dansk Mode & Textil: Det har aldrig været nemmere at tage samfundsansvar11.8.2010 09:00:15 CEST | Pressemeddelelse

I dag lancerer Dansk Mode & Textil i samarbejde med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen et banebrydende og gratis online-værktøj, GoCSR. Værktøjet gør det nemt for virksomheder at arbejde med samfundsansvar – også kaldet Corporate Social Responsibility. GoCSR lanceres med sit eget CSR-produkt - en special-designet tøjklemme produceret af varetægtsfængslede i Københavns Fængsler og Horserød Statsfængsel under navnet ”MADE by PRISONERS”.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye