
Brian Mikkelsen: Vi har sat en international milepæl for samfundsansvar i København
Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen:
- Jeg ser det som et stort fremskridt, at der nu på globalt plan er bred tilslutning til, hvad det betyder at arbejde med samfundsansvar, og hvordan man omsætter ord til praksis. Virksomheder og organisationer overalt i verden får et fælles udgangspunkt for at arbejde med samfundsansvar.
- Samfundsansvar er en dagsorden, hvor vi i Danmark har gode muligheder for at gøre os gældende. Vi sikrer fortsat fokus på samfundsansvar, der ikke blot kan være med til at bringe os ud af krisen, men som også peger frem mod morgendagens marked, hvor forbrugerne i stadig stigende grad vil stille krav om bæredygtighed. Vi fik det til min store glæde endeligt på plads ved konferencen her i Danmark, og det er med til at styrke vores førerposition her - en rolle vi gerne skal beholde.
ISO 26000
ISO 26000 er en international, vejledende standard for samfundsansvar i virksomheder og organisationer. Standarden er udarbejdet i regi af den internationale Standardiseringsorganisation, ISO. Efter standarden i dag blev færdigforhandlet i København, sendes den i august 2010 til endelig afstemning og forventes herefter at kunne publiceres sidst på året.
Standarden er rettet mod både virksomheder og organisationer i både den private og den offentlige sektor baseret på international konsensus blandt eksperter fra 6 store interessentgrupper inden for samfundsansvar: Regeringer, erhvervsliv, fagbevægelse, forbrugere, NGO'er samt en gruppe bestående af forskere, konsulenter m.v.
Mere information om ISO 26000 på forhandlingsmødets hjemmeside: www.iso26000cph2010.dk
Derudover er man velkommen til at kontakte Carsten Ingerslev, Kontorchef for Center for Samfundsansvar i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på +45 24 27 47 64 eller cin@eogs.dk .
Information om Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
Følg pressemeddelelser fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
Komitéen for god Selskabsledelse skærper tonen: Der skal mere fokus på fødekæden for at opnå mangfoldighed!16.8.2011 11:17:10 CEST | Pressemeddelelse
Anbefalingen om mangfoldighed i topledelserne understøttes nu med en anbefaling om målsætning for mangfoldighed samt om åbenhed både om målsætningen og status for opfyldelsen heraf.
Mads Øvlisen bliver rådgiver for FN’s Global Compact 31.3.2011 13:33:44 CEST | Pressemeddelelse
Formanden for Rådet for Samfundsansvar, Mads Øvlisen er fra 1. januar 2011 udnævnt til rådgiver for FN’s Global Compact – det globale FN-initiativ for virksomheder, der tager samfundsansvar. Mads Øvlisen har siden 2006 været medlem af Global Compacts bestyrelse. På grund af Global Compacts rotationsprincip træder han nu ud af bestyrelsen, men da FN har ønsket fortsat at gøre brug af Mads Øvlisens kompetencer og viden, er han udnævnt til rådgiver for FN’s Global Compact.
Lancering af nyt digitalt register for udenlandske virksomheder, der arbejder i Danmark 6.1.2011 11:28:47 CET | Pressemeddelelse
Beskæftigelsesministeriets lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere trådte i kraft den 1. januar 2011. I den forbindelse lancerer Erhvervs- og Selskabsstyrelsen nu en ny online registreringsløsning, der fremover gør det meget lettere for de udenlandske virksomheder at blive registreret , når de skal arbejde i Danmark.
Dansk Mode & Textil: Det har aldrig været nemmere at tage samfundsansvar11.8.2010 09:00:15 CEST | Pressemeddelelse
I dag lancerer Dansk Mode & Textil i samarbejde med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen et banebrydende og gratis online-værktøj, GoCSR. Værktøjet gør det nemt for virksomheder at arbejde med samfundsansvar – også kaldet Corporate Social Responsibility. GoCSR lanceres med sit eget CSR-produkt - en special-designet tøjklemme produceret af varetægtsfængslede i Københavns Fængsler og Horserød Statsfængsel under navnet ”MADE by PRISONERS”.
Undersøgelser af revisorer 29.6.2010 14:00:15 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen offentliggør i dag en redegørelse med resultatet af de første undersøgelser af revisorer efter revisorlovens ikrafttrædelse i 2008.