
Ny operationsteknik: Så let kan du komme af med kronisk snue

Hovedet er ved at eksplodere, næsen løber konstant, og der er alt for lang tid til næste næsesprayfix. Størstedelen af os oplever heldigvis kun følelsen af at være grundigt forkølet en gang om året. Men for de cirka ti procent af befolkningen, der lider af kronisk bihulebetændelse, er symptomerne permanente. Heldigvis er der godt nyt til de mange patienter. Den traditionelle operation, hvor polypper i kraniets hulrum fjernes, er nemlig blevet drastisk forbedret, hvilket giver større sikkerhed og bedre slutresultater for patienten. Kikkertoperationen udføres nu med navigation, så kirurgen har millimeternøjagtigt overblik over, hvor redskaberne befinder sig i patientens hoved.
– Jo mere præcist vi opererer, des bedre bliver resultatet. Førhen skulle vi være meget forsigtige med at nærme os den tynde kraniebund op mod hjernen samt den tynde sidevæg ind mod øjnene, når de dybereliggende bihuler blev opereret. Med den tredimensionelle navigation arbejder vi nu mere præcist og kan også fjerne polypper i de ømtålige områder med væsentlig mindsket risiko. Vi kan med andre ord gå mere effektivt til værks og opnå et bedre resultat, forklarer Anders Bilde, der er speciallæge i øre-næse-halssygdomme ved Aleris-Hamlet Hospitaler.
Han opfordrer til at søge læge, hvis problemer med vejrtrækning gennem næsen, trykken i bihuler og pande samt overdrevet udvikling af snot varer længere end nogle uger. Før opererede kirurgen efter at have orienteret sig i patientens bihuleanatomi på en CT-scanning. Med navigationskirurgi bliver CT-scanningen indlæst i et navigationssystem, og en computerskærm giver konstant overblik over redskabernes placering inde i patientens hoved under hele operationen.
Kunne pludselig lugte og smage
Arni Borgarlid er blandt de mere end 500.000 danskere, der har lidt af kronisk bihulebetændelse. Den 47-årige pilot har været plaget af lidelsen og har haft mange polypper i bi- og pandehulerne.
– De hævede slimhinder har generet mig rigtig meget. I årevis kun, når der var store mængder pollen i luften. Senere tog tilstanden til, og det begyndte at vare længe at komme sig over forkølelser. I det seneste år har jeg været meget tilstoppet, og det kan man ikke flyve med, så bliver tilstanden forværret af de konstante trykforskelle, fortæller Arni Borgarlid.
I 2017 søgte Arni Borgarlid hjælp ved en øre-næse-halslæge, der opfordrede ham til at overveje en operation mod kronisk bihulebetændelse. Som erhvervspilot var hans karriere på spil, da certificeringen kan inddrages ved årlige flyvemedicinske undersøgelser. Han forhørte sig derfor om mulighederne, og kontaktede Aleris-Hamlet Hospitaler.
– Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg skulle opereres af Anders Bilde, fordi han bruger navigation. Så snart jeg vågnede efter operationen, kunne jeg trække vejret helt frit – det var jeg vildt imponeret over. Min smags- og lugtesans var med ét blevet markant bedre. Det var en helt anden verden. Anders Bilde fjernede en masse polypper, og det kunne kun lade sig gøre, fordi han brugte navigation til operationen, fortæller Arni Borgarlid.
Kontakter
Dennis ChristensenPressekontakt
Tlf:61 67 74 64Dch@epicent.dkBilleder



Information om Aleris-Hamlet Hospitaler A/S

Gyngemose Parkvej 66
2860 Søborg
Aleris-Hamlet Hospitaler er – med mere end 40 specialer og afdelinger i Esbjerg, Herning, Ringsted, København, Aalborg og Aarhus – Danmarks største og bredest dækkende privathospital. www.aleris-hamlet.dk
Følg pressemeddelelser fra Aleris-Hamlet Hospitaler A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aleris-Hamlet Hospitaler A/S
Ny undersøgelse: Hver tredje har katastrofal lav viden om fertilitet8.1.2020 06:29:00 CET | Pressemeddelelse
Ifølge en ny undersøgelse ved mere end hver tredje dansker ikke, hvor stor indflydelse livsstilen har for evnen til at få børn. Katastrofalt, mener en af landets førende fertilitetseksperter, der efterlyser mere oplysning.
Vil få hele Skandinavien til Danmark: Landets største privathospital går ind i fertilitetsbehandling30.10.2019 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Som det første privathospital i Danmark går Aleris-Hamlet Hospitaler ind i fertilitetsbehandling. Målet er at blive Skandinaviens førende fertilitetsklinik med både danske, svenske og norske kunder.
Nu bliver kunstig befrugtning mindre risikofyldt17.10.2019 07:34:58 CEST | Pressemeddelelse
20 procent af alle kvinder i Danmark er i højrisikogruppen for komplikationer ved en eventuel fertilitetsbehandling. Nyåbnet fertilitetsklinik indfører ny metode, der giver markant mindre risiko for overstimulation.
Nye og skånsomme behandlinger af åreknuder – patienter kender dem ikke24.9.2019 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Op mod hver fjerde dansker får åreknuder i forskellig grad på et tidspunkt i livet. Nye behandlingsmetoder har åbnet op for, at flere kan få hjælp, men ifølge overlæge er der for få patienter, der kender mulighederne.
Stjernedrys fra Hollywood: Ny type ansigtsløft uden synlige ar2.7.2019 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største udbyder af plastikkirurgi har netop lanceret et nyt banebrydende ansigtsløft i samarbejde med kendt plastikkirurg, der til daglig forskønner hollywoodstjerner i sin klinik i Beverly Hills.