Gråsten Landbrugsskole

Gråsten Landbrugsskole hjælper elever til udlandet

Del
I uge 38 sætter Gråsten Landbrugsskole fokus på praktik og oplevelser i udlandet. Skolen sender hvert år elever af sted til fx Australien, Østeuropa, USA eller Brasilien på udvekslingsforløb.

"Vi har her på skolen det seneste års tid haft 26 elever i praktik i udlandet, hvilket vi er rigtig glade for. De oplevelser, som de unge tager med sig hjem er jo nærmest uvurderlige. For det første får de et førstehåndsindtryk af, hvordan man driver landbrug i et andet land, samtidig modner det den enkelte på det menneskelige plan. Derfor opfordrer vi de unge til at tage en del af deres praktik i udlandet, hvis de har interesse i det," forklarer Dorthe Kreiberg, studievejleder på Gråsten Landbrugsskole.

På tirsdag d. 21. september 2011 holder skolen en temadag for alle, som er interesseret i at få informationer om mulighederne for praktik i udlandet. Her vil tre organisationer, der arrangerer ture for landbrugselever, fortælle om deres programmer og med ord, lyd og billeder give deres bud på, hvordan et succesfuldt ophold med praktik og oplevelser i udlandet kan forløbe. Det er Travel 2 Farm, ALOTT og AGRIVENTURE

Bagefter vil der være en "walk about", hvor man kan gå rundt og besøge standene, få materiale og en nærmere snak med de tre rejsepartnere samt skolens studievejledere, der kan hjælpe med uddannelsesaftaler, tilskud fra AER mm.  Alle er velkommen til at være med uanset man er elev, forældre, arbejdsgiver eller blot nysgerrig. 

"Udover arrangementet d. 21. med de tre rejsepartnere har vi to aftener, hvor nogle af de hjemvendte elever kommer og fortæller om deres oplevelser og erfaringer og ikke mindst vil de vise billeder fra deres ophold," fortæller Dorthe Kreiberg.

FAKTA:

Program for temadagen onsdag 21. sep. på Gråsten Landbrugsskole:

Kl. 13.00 - 13.20   ALOTT

Kl. 13.25 - 13.45   T2F

Kl. 13.50 - 14.10   AGRIVENTURE

Kl. 14.10 - 15.15   "Walk about"
Sted: Agroakademiet Gråsten Landbrugsskole, Fiskbækvej 15, 6300 Gråsten

Billede 1: Simon Seidelin, elev på Gråsten Landbrugsskole. Simon har været på ophold i USA og regner helt sikkert med at skulle af sted igen. Fotograf: Dorthe Kreiberg   

Billede 2: Det bliver langt større landbrugsmaskiner, de unge vil stifte bekendtskab med i udlandet. Fotograf: Mads Korsgaard Jensen

Yderligere information kontakt:
Dorthe Kreiberg, 74 65 10 24 / dk@gl.dk           
www.gl.dk

Billeder

Det bliver langt større landbrugsmaskiner, de unge vil stifte bekendtskab med i udlandet. Fotograf: Mads Korsgaard Jensen
Det bliver langt større landbrugsmaskiner, de unge vil stifte bekendtskab med i udlandet. Fotograf: Mads Korsgaard Jensen
Download
Simon Seidelin elev på Gråsten Landbrugsskole har været i praktik i USA.
Simon Seidelin elev på Gråsten Landbrugsskole har været i praktik i USA.
Download

Information om Gråsten Landbrugsskole

Gråsten Landbrugsskole
Gråsten Landbrugsskole
Fiskbækvej
6300 Gråsten

http://www.gl.dk
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye