Gråsten Landbrugsskole vil uddanne erhvervsledere

Del
Gråsten Landbrugsskole gør klar til at uddanne unge erhvervsledere til mere end landbrugserhvervet.

Den ambitiøse landbrugsskole tager 1. februar i mod et hold af landbrugsinteresserede unge, som er klar til at tage uddannelsen til Agrarøkonom, der er det sidste trin i landbrugsuddannelsernes lederuddannelse.

”På en vellykket karrieredag d. 8. december, hvor bl.a. Erhvervenes hus i Åbenrå gjorde opmærksom på, at de unge med landbrugets lederuddannelse kan række langt ud over landbrugsbranchen og ind i andre brancher og erhverv, har vi valgt at udvikle den i forvejen kendte Agrarøkonomuddannelse. Vi lægger i fremtiden fokus på at agrarøkonomen vil kunne agere i mange andre brancher end blot landbruget. Derfor har vi også ændret navnet til Agrarøkonom/Erhvervsleder,” forklarer studievejleder Dorthe Kreiberg, fra Gråsten Landbrugsskole.

Som agrarøkonom/erhvervsleder i landbruget uddannes man til, som ejer eller leder, at forestå den strategiske udvikling af en virksomhed. Med uddannelsen kan man foruden primærsektoren også søge job i relaterede virksomheder i Danmark eller udlandet.

Fakta om Agrarøkonom/Erhvervslederuddannelsen på Gråsten Landbrugsskole:

Fagligt indhold:
Innovation og strategi
- produktudvikling
- afsætning og markedsføring
- strategiske planlægning

Personlig udvikling
- projektledelse - og projektstyring
- kommunikation
- netværksdannelse og dyrkning

International økonomi
- globalisering
- handelspolitik og handelsorganisationer
- EU og fødevarepolitik

Hovedopgave og praktik
- praktik i virksomhed i udlandet eller i Danmark

Yderligere oplysninger kontakt:

Dorthe Kreiberg, studievejleder Gråsten Landbrugsskole. Telefon: 25 79 45 02
www.gl.dk

Billeder

Cim og Mette er i gang med en opgave på lederuddannelsen på Gråsten Landbrugsskole.
Cim og Mette er i gang med en opgave på lederuddannelsen på Gråsten Landbrugsskole.
Download

Information om Gråsten Landbrugsskole

Gråsten Landbrugsskole
Gråsten Landbrugsskole
Fiskbækvej
6300 Gråsten

http://www.gl.dk
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye